Del artiklen:
Winni Grosbøll vil bruge ministers udtalelse til at skærpe kravet om, at Frederiksberg og Gentofte kommuner ikke får del i pulje for kommuner med faldende folketal. (Foto: ScanpixDanmark)

Bornholms borgmester vil være højst overrasket, hvis Økonomi- og Indenrigsministeren ikke griber ind og stopper tilskud til Gentofte og Frederiksberg for faldende  folketal. Det siger hun, efter at ministeren er kommet med udtalelser om, at der er kommuner, som får tilskuddet, selvom de dybest set ikke har tilbagegang i folketallet.

Af Arne Ullum, [email protected]

Af Arne Ullum, [email protected]

Når Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S) torsdag i næste uge skal til møde med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), vil hun have en artikel fra Nordjyske med i tasken.

Her siger ministeren, at nogle kommuner vil få tilskud fra puljen for faldende folketal, selvom de “dybest set ikke har befolkningstilbagegang.” Men ifølge avisen vil ministeren ikke gribe gribe ind i den konkrete situation men afvente, at selve systemet med udligning for faldende folketal bliver ændret ved en kommende udligningsreform.

“Jeg er da overrasket, hvis ministeren erkender, at der sker fejludbetealing af 300 millioner til kommuner, som ikke er berettiget til at få dem, og han så ikke griber ind. Så vil jeg da syntes, at det vil være højst højst højst overraskende. Alle kan se, at det her er en fejl, og man har faktisk chancen for at gribe ind. Det er jo borgerne på Bornholm og på Lolland – to af de fattigste kommuner i Danmark – der kommer til at betale for en fejl, som man så ikke ønsker at rette,” siger Winni Grosbøll.

Ministeren sætter ikke navne på kommuner, men hele artiklen i Nordjyske handler om Frederiksberg og Gentofte, som på grund af en stor oprydning i folkeregisteret får et fald i folketallet på over 0,5 procent over to år, og dermed får adgang til samlet 300 millioner kroner fra den kommunale udligning.

Nordjyske citerer ikke Simon Emil Ammitzbøll-Bille direkte for, at han ikke vil gribe ind i den aktuelle sag, men skriver det blot i indirekte citat.

Retter normalt ikke i data fra Danmarks Statistik

Baggrunden er formentligt, at ministeriet altid har været meget tilbageholdende med at rette i de data, som kommer fra Danmarks Statistik. Hele systemet med den kommunale udligning er netop, at den er baseret på data fra Danmarks Statistik, der er uafhængig af politiske interesser.

Hvis ministeriet begynder at korrigere i data fra Danmarks Statistik, så er den grundlæggende frygt, at det vil åbne en endeløs række af krav om korrektioner, og dermed forsvinder det objektive grundlag i den kommunale udligning.

Men det argument køber Winni Grosbøll ikke:

“Jeg har faktisk ingen forståelse for, hvis man opdager en fejl, og man så ikke retter den, hvis man har chancen for det. Og at konsekvensen bliver, at mine borgere på Bornholm eller borgerne i Lolland kommer til at blive udsat for nogle massive besparelser,” siger hun.

Gentofte og Frederiksberg har levet op til loven – som nogle af de få

Finansieringsudvalget – der er regeringens rådgiver i spørgsmål om udligning – har igen og igen fremhævet, at det er vigtigt at dataene bag udligningen er objektive, nogenlunde aktuelle, og at kommunerne ikke selv kan påvirke dem.

Hele striden her handler om, at Frederiksberg og Gentofte har gennemført en oprydning i folkeregisteret, som har medført, at et stort antal udlændinge, som ikke har opholdt sig i kommunen i flere år, er taget ud af folkeregisteret i et enkelt år. De er såkaldt administrativt udrejst.

Hvis de pågældende havde været slettet i folkeregisteret, da de rent faktisk flyttede til udlandet, så ville folketallet i 2017 have været lavere, og dermed ville de to kommuner angiveligt ikke have haft et fald i folketallet på mere end 0,5 procent fra 2017 til 2019.

Begge kommuner har gentagne gange afvist, at oprydningen skete for at opnå tilskud fra puljen for faldende folketal.

Det argument understøttes af, at begge kommuner faktisk har overholdt loven, da de igangsatte den særlige kontrol. Så sent som i sidste uge udsendte Økonomi- og Indenrigsministeriet et brev til alle landets kommuner, hvor de indskærpede, at kommunerne havde pligt til at gennemføre den slags kontroller, og især hvis kommunen får mistanke om fejl.

En opgørelse fra en analyse, som konsulenthuset Implement har udarbejdet for Udlændinge og Integrationsministeriet, viser at det faktisk er et mindretal af kommunerne, der har udført den kontrol, som er krævet i loven.

Dermed står Økonomi- og Indenrigsministeriet i et objektivt dilemma.

På den ene side har Gentofte og Frederiksberg kommuner – som nogle af de få – overholdt loven ved at indføre den mere nidkære kontrol, da de blev opmærksom på problemet.

På den anden side giver kontrollen dem adgang til at få 300 millioner kroner i udligning, som de sandsynligvis ikke ville være berettiget til, hvis de havde gennemført den særlige kontrol af folkeregisteret løbende. Og dermed er de angiveligt blandt de kommuner, som  får tilskud for faldende folketal, selvom de ifølge ministeren på området “dybest set ikke har befolkningstilbagegang.”

Stigende pres fra udkantskommuner

Ministeren er under stigende pres fra udkantskommuner, der ligesom Lolland og Bornholm mister penge, fordi de to hovedstadskommuner skal have del i puljen for faldende folketal.

“Det er jo ikke bare en lille skrivebordsøvelse, som vi snakker om. Det er kæmpemæssige massive besparelser, vi skal gennemføre, fordi man ikke kan eller vil rette den fejl. Alle kan se, at vi har udfordringer på udligningen. Det skulle have været løst sidste år med en politiske aftale – men den faldt på gulvet. Så må man i det mindste rette de fejl, der er undervejs, indtil man får en politisk aftale, der retter op på systemet,” siger Winni Grosbøll.