Del artiklen:
Selina Juul fra Stop Spild af Mad. Foto Christian Liliendahl / Ritzau Scanpix

DEBAT: Ny lov betyder, at franske supermarkeder risikerer bøder og fængselsstraf, hvis de ikke giver deres usolgte fødevarer til eksempelvis velgørenhed. Danske politikere bør holde sig fra at gøre det samme, advarer Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Af Selina Juul – Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

Et ramaskrig har for nyligt ramt fødevareverdenen i Danmark og i udlandet: Nu skal ”de onde supermarkeder” omsider straffes for deres madsvineri!

I virkeligheden skal man kigge på årsagen til madspildet i starten af værdikæden – og minimere den.

Selina Juul

Det franske parlament har vedtaget en ny lov om at forbyde madspild: Fra nu af skal alle franske supermarkeder give deres usolgte fødevarer til enten velgørenhed eller udnytte dem til andre formål, for eksempel dyrefoder. Hvis ikke, risikerer supermarkederne bøder og fængselsstraf.

Inden juli 2016 skal større franske supermarkeder underskrive aftaler med velgørende organisationer om aftagelse af usolgte fødevarer – ellers risikerer supermarkederne bøder på op til 75.000 euro (560.000 kroner) – og sågar fængselsstraffe.

Disse nye regler er en del af et erklæret mål fra den franske regering om at halvere mængden af ​​madaffald inden 2025.

Hurra! Så er problemet med madspildet løst!

Eller er det?

Madpolitiet kommer!
Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet, at madspild skulle straffes med fængsel, da jeg i Bruxelles i 2010, sammen med flere europæiske organisationer, underskrev den internationale erklæring mod madspild ”Joint Declaration against Food Waste”, som blev afleveret til EU og FN. Erklæringen havde netop til formål at forpligte EU og FN til reduktion af globalt madspild med mindst 50 procent inden år 2025.

Minimering af madspild skal ikke ske via tvang, fængselsstraffe eller madpoliti, for det er et skråplan.

Den franske lov er ikke helt gennemtænkt, kommenterede jeg i både aviser og DR TV forleden, og for eksempel kan den ikke implementeres med succes herhjemme.

Så kære politikere: Folketingsvalg eller ej – tænk jer venligst en ekstra gang om, inden I bliver inspireret af jeres franske kollegaer.

Her er mine argumenter:

Gør hjælpeorganisationer til skraldespande
Herhjemme i Danmark har vi cirka 6.000 hjemløse og socialt udsatte, en håndfuld organisationer, der kæmper en brav kamp for at mindske madspild og samtidig hjælpe de værdigt trængende med god overskudsmad – og et årligt madspild fra supermarkeder på cirka 163.000 tons.

Danmarks cirka 6.000 hjemløse og socialt udsatte kan umuligt hvert år spise alle de 163.000 tons madspild – de vil simpelthen drukne i mad. Og hvis alle de ovennævnte frivillige hjælpeorganisationer pludselig skulle stå og håndtere 163.000 tons overskudsmad, kan de hurtigt ende som ”skraldespande”.

Danmarks cirka 6.000 hjemløse og socialt udsatte kan umuligt hvert år spise alle de 163.000 tons madspild – de vil simpelthen drukne i mad. Og hvis alle de ovennævnte frivillige hjælpeorganisationer pludselig skulle stå og håndtere 163.000 tons overskudsmad, kan de hurtigt ende som ”skraldespande”

Selina Juul

I forvejen har hjælpeorganisationer som for eksempel Det Runde Bord og Landsorganisationen for udsatte svært ved at få rejst penge til deres indsats for at hjælpe de udsatte danskere. Hvordan kan hjælpeorganisationer som disse så pludselig håndtere systematisk videreformidling af 163.000 tons overskudsmad? Hvem skal betale for dette?

Det er heller ikke bare lige at videreformidle overskudsmad til dyrefoder, da der er mange strenge regler for, hvad man må og ikke må give videre til dyrene.

Og hvis der ovenikøbet er fængselsstraf for at smide mad ud, så kan supermarkederne ende med at blive fristet til at komme af med deres madspild på alle mulige tænkelige – men også utænkelige og mindre fine – måder.

Med andre ord: Skulle sådan en lov overhovedet komme på tale i Danmark, skal det først og fremmest undersøges grundigt, om der overhovedet kan skabes et solidt og vedvarende system til at gribe alt det omfattende madspild.

Symptombehandling
Når man påbegynder snakken om, hvad man kan gøre med overskudsmad, skal man huske på, at man behandler symptomet – ikke selve problemet.

I virkeligheden skal man kigge på årsagen til madspildet i starten af værdikæden – og minimere den.

Supermarkedernes gode overskudsmad skal først og fremmest sættes ned i pris og sælges. Derved undgår supermarkederne at smide maden ud i affaldscontainere, vi forbrugere kan købe gode datovarer til billige penge, og supermarkederne kan tjene lidt penge i stedet for at smide maden ud.

Flere detailkæder har allerede implementeret denne strategi med stor succes. For eksempel Coop, som de seneste to år har mindsket en del madspild i deres butikker og derved lever op til vores fælles Madspilds Manifest, som Stop Spild Af Mad og Coop har igangsat i 2013.

Der vil naturligvis altid være et vist spild, som ikke kan undgås. Og det er også yderst vigtigt at hjælpe de socialt udsatte – eller give madspildet til dyrefoder eller biogas.

Men ved at tvinge supermarkederne ud i symptombehandlingen, tager man ikke fat i roden af problemet – og selve årsagen til madspildet.

Dette debatindlæg er alene et udtryk for forfatterens egen holdning. Læs også dette indlæg på forfatterens hjemmeside