Del artiklen:
Desværre bliver offentligt eller ikke-offentligt alt for ofte set som modsætninger og fokus for debatten om velfærdssamfundets håndtering af det specialiserede socialområde. Men de to sektorer er langt fra modsætninger, skriver Laust Westtoft, Politisk chef, i LOS

Vi skal smide vores berøringsangst og tage ansvar, når det handler om børn og unges grænsesøgende seksuelle adfærd. Det kræver viden og pædagogiske redskaber. Derfor tager LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud nu initiativ til en national handleplan i samarbejde med alle områdets relevante partnere.

Af LOS

Vi skal smide vores berøringsangst og tage ansvar, når det handler om børn og unges grænsesøgende seksuelle adfærd. Det kræver viden og pædagogiske redskaber. Derfor tager LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud nu initiativ til en national handleplan i samarbejde med alle områdets relevante partnere.

Af Laust Westtoft, Politisk- og strategisk chef, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Et børneliv er fundamentalt anderledes i dag, end det var for 20 år siden. Hele mediebilledet og det digitale liv er ændret markant, og det har rykket børnenes måde at være sammen på – også børn og unges seksuelle adfærd og præferencer.

Medlemsvirksomhederne hos LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud – oplever i stigende grad unges involvering i gråzoneprostitution. Den seksuelle relation har forskubbet sig, og navnlig påvirkes børn og unge af et mediebillede, hvor en grænsesøgende seksualitet er tydelig og måske endda bliver fremstillet som normal.

Det er tydeligt, at der er sket et skred i holdningerne til sex og grænserne for, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden. I LOS er vi særligt optaget af de anbragte børns trivsel. Vi ved fra forskning, at anbragte børn er ekstra sårbare og udsatte, når de seksuelle grænser rykker sig og måske endda bliver utydelige. Derfor er vi som professionelle nødt til at tage denne problematik langt mere seriøst.

Anbragte er ekstra sårbare

For nogle år siden viste en undersøgelse fra RedenUng, at en fjerdedel af drenge og en femtedel af piger mellem 15-20 mente, at det er i orden at tage imod en gave (f.eks. en iPhone, taske mv.) for et blowjob. Det er det, der også kaldes ”gråzoneprostitution”. Vi hører i dag fra medlemsvirksomhederne om børn og unge, der giver seksuelle ydelser for en pakke cigaretter, smart tøj og/eller lidt lommepenge. Endvidere kan nogle børn og unge også levere seksuelle ydelser, fordi de ønsker voksenkontakt og omsorg.

Samtidig hører vi fra en lang række kilder, at udbredelse af børn og unge, der deler billeder af sig nøgne eller i mere eller mindre tydelige intime situationer, er stigende. Politiets eksperter i cyberkriminalitet fortæller om børn i aldersgruppen seks til ni år, der tager billeder af sig selv og andre, som bliver sendt videre igen og igen uden samtykke. Allerede hos børnene i 9-10-årsalderen kan billederne have seksuel karakter.

En tidlig indsats betyder alt her. Det kræver, at vi blander os, og at vi taler med børnene og de unge. Men en tidlig indsats forudsætter også fælles fodslag, værktøjer og vilje til at ændre på det. Det kræver, at faglige aktører går sammen om en koordineret indsats. I LOS stiller vi os gerne i spidsen for det arbejde. Vi har et arbejde indadtil blandt vores medlemsvirksomheder med at støtte dem i deres arbejde på dette område. Men vi skal have alle med. Det kræver, at vi på samfundsplan påtager os et ansvar. Lige fra medierne til uddannelsesinstitutionerne.

Brug for en national handleplan

I LOS betragter vi det som afgørende, at vi nu foreslår en national handleplan, der tager fat på udfordringerne systematisk og vedholdende. Det er ikke nok at overlade det til den enkelte pædagog eller den enkelte institution.

Først og fremmest skal vi blive enige om på tværs, at det her er et område, hvor vi som ansvarlige voksne og fagpersoner skal gribe ind. Det er ikke børnene, der hverken kan eller skal stoppe denne udvikling. Det er de professionelle voksne. Dernæst skal vi blive klogere på problemet. Vi skal have forskning på området, så vi kan kortlægge omfanget. Det handler både om omfanget og karakteren af det.

Endelig skal vi have udviklet den pædagogiske opmærksomhed og tilgang på området. Jeg ved, at det er noget, man arbejder med i de sociale tilbud, men vi skal samle vores viden, og vi skal dele resultater og erfaringer, så vi skaber et samlet løft på området.

Første skridt er, at vi begynder at tale sammen. Det er derfor, at vi har sat emnet til debat på Folkemødet i LOS’ telt. Her vil vi gennem en styret rundbordssamtale med områdets aktører kvalificere de problematikker, som jeg har beskrevet her. Dialogen på Folkemødet er første skridt mod en nødvendig handleplan på området.

Vær med i debatten ”Udsatte børns seksuelt bekymrende adfærd: hvem tager ansvar?” fredag den 14. juni kl. 14-15 i LOS telt J19 på Kæmpestranden.

Dette debatindlæg er alene et udtryk for forfatterens egen holdning.