Del artiklen:
Den italienske kunstner Michelangelo Pistoletto er blevet kendt for brugen af spejle i sine kunstværker. Her smadre han som en del af en performance på Aalborgs kunstmuseum et spejl i kunstværket "Eleven Less One" og fuldendte dermed kunstværket. Værket er indkøbt ved hjælp af donation fra Ny Carlsbergfondet. Foto: Henning Bagger/Scanpix

De private fondes voksende indflydelse betyder, at en stigende del af kulturpolitikken bliver en samtale bag lukkede døre, siger kritikere

Med den famøse grønthøster spændt foran traktoren er den statslige støtte til kulturområdet de senere år blevet beskåret. Samtidig er de private fondes bevillinger vokset gevaldigt, og derfor kigger kulturinstitutioner såvel som kunstnere i stigende grad mod fondene, når nye ideer skal realiseres. Det skriver Information

Det har givet private fonde stor magt over, hvilken kunst og kultur der støttes, og hvilken der ikke gør. Af de 19,2 mia. kroner, der samlet blev bevilget fra det offentlige og fondene i 2017, kom 2,2 mia. kroner eller 11 procent fra fondene. Selv om 2,2 mia. kroner ikke lyder af meget, skal tallet ses i forhold til, hvad de offentlige støttekroner bruges på. Det siger Lasse Marker, som er ekstern lektor på Københavns Universitet og står bag en rapport om kulturpolitikkens udvikling, som er udgivet af Realdania.

»De offentlige midler er støbt i beton: Det er umuligt at flytte rundt på dem, de er bundet til driftsbevillinger,« siger han. De private fondsmidler, derimod, er frie og kan bruges til at skabe nye ting.

Et kulturelt “mørkeland”

Lektor på Københavns Universitet Peter Duelund siger, at selv om fondenes bidrag har sikret nye projekter, har de også ført til et »kulturelt mørkeland«, hvor diskussionen om, hvilken kunst vi vil støtte, foregår uden for demokratisk kontrol.

»Deres indflydelse gør, at kulturpolitikken i stigende grad bliver en samtale bag lukkede døre mellem på den ene side de filantropiske fonde og på den anden kommunerne og deres embedsmænd og politikere – uden at civilsamfundet inddrages.«

Derudover er fondenes støtte ikke så gratis, som den lyder, siger Peter Duelund. For deres bevillinger er skattefritagede: »Forskellen er bare, at med den offentlige kulturpolitik, som vi betaler over skattebilletten, har vi i det mindste indirekte indflydelse på de kulturpolitiske beslutninger, fordi vi er med til at vælge de politikere og partier, der laver politikken.«

Ekspert i civilsamfund finder udviklingen uproblematisk

CBS-professor Anker Brink Lund finder udviklingen uproblematisk. Det centrale er, at der kan søges penge flere forskellige steder, mener han. »Og når det er 11 pc.t af de samlede kulturbevillinger, skal vi hellere glæde os over, at der er andre steder at gå hen, som ikke er underlagt de kulturministerielle spilleregler,« siger han.

Blandt de mere magtfulde fonde er Ny Carlsbergfondet. Den fungerende formand, Morten Kyndrup, mener ikke, det er et problem, at et stadig større antal private fonde støtter kunst og kultur. »Men,« siger han: »Det stiller øgede krav til fondenes etik og deres selvforståelse som aktører i et samfundsmæssigt felt.«