Del artiklen:
Dark tourism er et voksende element i turistindustrien. At stå på stedet og mærke historien. Her i Mindelunden. Foto:Søren Bidstrup/Scanpix

Død og offervilje i sommerferien: Folk strømmer til udstilling om Hvidsten-gruppen

Krig, våben og henrettelser. Det trækker i øjeblikket folk i hobetal til Museum Østjylland i Randers.

Og det er absolut ikke en feel good-oplevelse, turisterne opsøger i sommerferien. Det er en fortælling om offervilje og brutal død.

Udstillingen ‘Modstand’ fortæller nemlig historien om Hvidsten-gruppen og den østjyske modstandskamp under besættelsen.

Og det har mere end fordoblet besøgstallet, fortæller museumsdirektør Jørgen Smidt-Jensen til DR Østjylland.

– Det går rigtigt godt. Der kommer rigtigt mange mennesker, selvom vi normalt plejer at have lavsæson på museet i Randers om sommeren, siger han.

Henrettelsespæle giver tavshed og tårer

Historiker Niels-Birger Danielsen, der viser rundt, har måttet arrangere ekstra-omvisninger i den populære udstilling, hvor de udstillede genstande som våben og våbencontainere gør et stort indtryk på de besøgende. Men især én ting berører de besøgende.

– Der er først og fremmest de originale henrettelsespæle fra Ryvangen, som kun meget sjældent bliver lånt ud af Nationalmuseet. Og det er jo et meget stærkt symbol på, hvad der foregik.

Otte af Hvidsten-gruppens medlemmer blev skudt ved pælene, og museumsgæsterne ser billeder og hører de unge mænds afskedsbreve, mens de ser på pælene.

Det sætter, med Niels-Birger Danielsens egne ord, folk i dyb eftertanke.

– Den rest af noget så brutalt… At man tog nogle almindelige hverdagsmennesker, der gjorde, hvad de så som deres pligt over for deres land, og dødsdømte og aflivede dem, siger han.

– Det er et sted i udstillingen, hvor jeg skal være opmærksom på, at vi ikke går videre for hurtigt. Det skal have tid til at bundfælde sig.

Også når han læser op af en Gestapo-afhøring af sabotører, der blot var 19 år gamle, bliver folk beklemte.

Vigtigt at fortælle tragisk historie

Museumsdirektør Jørgen Smidt-Jensen har oplevet besøgende, der forlader udstillingen grædende. Og museumsfolkene har overvejet, om det er etisk rigtigt at bringe publikum så tæt på døden ved blandt andet at udstille henrettelsespælene.

– Det er en meget svær og følelsesladet historie, de pæle fortæller. Og vi har selvfølgelig gjort os overvejelser om, hvorvidt vi skal fortælle den historie eller lade være. Men vi synes, at det er vigtigt at blive ved med at fortælle historien om modstandsbevægelsen og Hvidsten-gruppen. Og de pæle er en del af den historie.

Dermed trækker udstillingen om modstand på det begreb, der hedder dark tourism – eller ”mørk turisme”. Det fortæller Britta Timm Knudsen, lektor i oplevelsesøkonomi og begivenhedskultur ved Aarhus Universitet.

Dark tourism handler om at opsøge steder for voldsom død og ødelæggelse. Tit krigsskuepladser eller steder, hvor der er foregået folkemord. Det kan være hullerne efter World Trade Centre eller nazisternes koncentrationslejre.

Mørk turisme spiller på følelser

Når museet i Randers viser pælene, hvor otte mennesker blev skudt, så trækker det på den mørke turismes virkemidler, forklarer Britta Timm Knudsen.

– De henrettelsespæle, og det, at der faktisk har været nedkastningssted for våben i Randers, er autencitetsmarkører. Autencitetsmarkører betyder, at ”der var lige der, det skete”. Det var dér, de blev henrettet. Der var dér, det blev kastet ned. Så kommer du meget tæt på den historiske fortid, siger Britta Timm Knudsen til DR Østjylland.

– Det er det, det handler om i dark tourism. At stå på stedet og mærke historien. Føle den på kroppen og mærke den emotionelt og forhåbentligt skabe indlevelse og empati i forhistorien.

– Hvorfor drages vi mod trafikuheld? Der er en urmenneskelig interesse for det katastrofale. For det kan ramme os selv, og det drager os, siger Britta Timm Knudsen.

Men man skal ikke have dårlig samvittighed over for eksempel at opsøge slagmarken, hvor mange døde.

– Det betyder ikke nødvendigvis, at man er ligeglad med dem, der er døde. Man står på stedet og er i live og forbinder sig til den store historie og dem, der er døde. Man græder måske. Så man forbinder sig med sine egne følelser, sin egen krop og sin egen historie, når man står på det vigtige historiske erindringssted.

Døden får os til at føle os i live

Britta Timm Knudsen anerkender modsætningerne i, at det brutale tiltrækker tilskuere.

– Det er et paradoks, at vi gør det. Det er jo for, at vi skal kunne føle os i live. Og det er paradoksalt, at vi opsøger de steder, hvor der er mørke, død og elendighed, for selv at føle os i live, siger hun.

– Hvorfor drages vi mod trafikuheld? Der er en urmenneskelig interesse for det katastrofale. For det kan ramme os selv, og det drager os.

Museer arbejder meget med at iscenesætte historien med nye virkemidler, så de besøgende kan mærke historien følelsesmæssigt. At indrette rum, så vi går ind i historien, fortæller Britta Timm Knudsen.

– Man kan godt stille sig kritisk overfor den form for formidling. For hvad er resultatet af den? Et er at få den moderne museumsgæsts følelser i kog. Man begynder måske at græde, men betyder det, at man i større grad kan indleve sig i den vanskelige forhistorie?

– Hvis det bare handler om at få følelserne i spil, så er det jo en historieformidling på den moderne turists præmisser, og så sker der måske ikke noget videre. ”Jeg føler mig rigtigt i live i dag” – og så ud til højre… Der skulle gerne være en læring eller en dyb erkendelsesproces i kølvandet på det, vi kan kalde oplevelsen, siger Britta Timm Knudsen.

Udstillingen i Randers er stærk kost for de besøgende, medgiver museumsdirektør Jørgen Smidt-Jensen. Men henrettelsespælene skal netop gerne vække en erkendelse.

– Vi lever jo i et lillebitte smørhul i Nordeuropa, hvor vi har haft fred i 75 år. Ved at fortælle historien om modstandsbevægelsen, så fortæller vi også, at det her kan ske igen, hvis de forkerte mennesker får magten, siger han.

Udstillingen Modstand kan ses frem til 20. oktober på Museum Østjylland i Randers.