Del artiklen:
Der var lagt op til lidt af en gyser, da Gribskov Kommune besluttede at oprette sin egen hjemmepleje, for hvor skulle man få medarbejderne fra? Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Gribskov Kommune har travlt med at skifte fra en stærk konkurrencepræget udbudsmodel til en blød godkendelsesmodel på hjemmeplejeområdet.

Gribskov Kommune, som ligger nr. 1 i ligaen for konkurrenceudsættelse, opretter nu sin egen hjemmepleje og kommer dermed til at ligne alle andre.

Om baggrunden for dette skifte siger Birgit Roswall, formand for Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, til TV2 Lorry.

“Vi har set plejefirmaer i andre kommuner, der er gået konkurs, og så er det en udfordring, hvis man ikke har en kommunal enhed.”

Det kan lyde ganske enkelt at love kommunens ældre, at de kan vælge hjælp fra en kommunal hjemmepleje, men situationen lagde op til lidt af en gyser, for hvor skulle Gribskov Kommune få medarbejderne fra?

Kommunen har været udsat for pres fra alle kanter

Situationen var nemlig den, at den private leverandør Attendo i slutningen af maj opsagde de fleste af sine medarbejdere, fordi aftalen med Gribskov Kommune ophørte 1. december.

Opsigelserne kom på et tidspunkt, hvor det nye plejehjem Bavne Ager i Gilleleje søgte om nye medarbejdere.

Samtidig meldte en række leverandører ud, at de ikke agtede at søge om godkendelse i Gribskov Kommune på grund af prisen, hvilket betød, at Gribskov Kommune potentielt kunne stå uden nogen form for hjemmepleje 1. december. Det førte til noget, der lignede en mediestorm på kommunen med kritik fra særligt fagforbundet FOA – Læs hele sagen på OPS-indsigt

FOA har i måneder rådet kommunen til at indgå en aftale med Attendo

Gribskov Kommune er inden for den seneste uge kommet tætter på at kunne oprette kommunal hjemmepleje. Det sker, efter man har indgået en aftale med Attendo om  virksomhedsoverdragelse af medarbejderne.

“Vi har rådet kommunens politikere og administrationen til denne model i flere måneder,” siger Lene Lindberg, formand for FOA.

Læs historien om Gribskov Kommunes aftale med Attendo: Gribskov Kommunes nye hjemmepleje scorer 100 medarbejdere