Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og Sundhed- og ældreminister Magnus Heunicke til pressemøde efter forhandlinger om kommunernes økonomi for 2020 i Finansministeriet, fredag den 6 september 2019.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

På pressemødet i Finansministeriet om kommuneaftalen blev det demografiske træk og det stigende antal af børn og ældre gentagende gange brugt som et slags “Sesam luk dig op.”, men døren til skatkammeret var ikke i samme grad åben for de handicappede og psykisk syge.

Af Steen Houmark

På pressemødet i Finansministeriet om kommuneaftalen blev det demografiske træk og det stigende antal af børn og ældre gentagende gange brugt som et slags “Sesam luk dig op.”, men døren til skatkammeret var ikke i samme grad åben for de handicappede og psykisk syge.

Kommunerne får 2,2 milliarder kroner mere til velfærd i den nye kommuneaftale. Særligt udfordringen med de mange børn og ældre blev nævnt på pressemødet i finansministeriet.

“Denne aftale holder hånder under vores velfærd så vi kan begynde at gøre nye ting,” sagde Nicolai Wammen.

Det lyder jo meget godt, ikke mindst fordi der kommer flere børn og ældre, men Nicolai Wammen var ikke særlig konkret mht., hvad det nye var og om han kunne heller ikke svare konkret på om den her aftale ville opfylde løfterne givet i valgkampen.

Pressemødet blev mere end uldent, jo længere det skred frem særligt ift. det specialiserede social område. Her var samtlige tilstedeværende ministre inklusiv Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) meget upræcise ift prioritering af velfærd for psykisk syge og handicappede.

Denne mangel på præcision og klarhed på et af de største velfærdsområder kunne meget vel tyde på, at parterne ikke har noget at være stolte af ift. det specialiserede social område.

På et direkte spørgsmål svarede Social- og indenrigsminister Astrid Krag. At det naturligvis var positivt, at handicappede levede længere, men at kompleksiteten på det specialiserede social område gør, at man må se nærmere på, hvilke udgiftsdrivere der ligger til grund for, at vi har det øgede udgiftspres , som vi har, på det specialiserede social område.

Formanden for Danske Handicap organisationer Thorkild Olesen er direkte bekymret.

“Det er positivt at kommunerne får flere penge, men vi er bekymrede for, at ikke øremærkede penge suser forbi handicapområdet.” siger han til Ritzau

I Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS) udtaler direktør Michael Graatang “at aftalen er skridt i den rigtige retning men langt fra nok.”

Disse udtalelser skal desuden ses i perspektiv af, at aftalen møder kritik fra Michael Ziegler (K), Høje-Taastrups borgmester og højt placeret i Kommunernes Landsforening, som bl.a. siger til Ritzau.

“Jeg har siddet i KL’s bestyrelse i 10 år og har for første gang ikke kunnet stemme for en økonomiaftale med regeringen. Jeg har undladt at stemme.”