Del artiklen:
"Der har været meget blæst om Danmarkskortet og man kan stille spørgsmål ved om, hvor godt et grundlag det har givet for en debat," siger Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil rette på tørresnoren. “Læringen bliver bedre, hvis vi har et datagrundlag, der er mere nuanceret,” siger hun om Ankestyrelsens tørresnor over kommunernes omgjorte sager.

Af Steen Houmark, [email protected]

Kommunerne har i løbet af de seneste uger modtaget den meget omdiskuterede tørresnor fra Ankestyrelsen – et Danmarkskort over hvor dygtige eller rettere; hvor lidt dygtige kommunerne er til at træffe de rigtige afgørelser inden for socialområdet. Men spørgsmålet er, om den udskældte omgørelsesprocent kan bruges til noget som helst?

Ankestyrelsens tørresnor har fra start givet anledning til sønderlemmende kritik.

NB-Nyt har derfor ringet rundt til over 10 procent af socialcheferne for at tage temperaturen og få deres kommentarer til tørresnoren. Det har ikke skortet på udtalelser til baggrund, men når det kommer til citat, er der lukket for kommentarer. Fælles er dog, at de fleste finder tørresnoren mangelfuld og kraftigt misvisende. Kort sagt, den virker ikke efter hensigten.

Tanken med tørresnoren, Danmarkskortet, som ministeriet helst vil kalde det – var en øget transparens, hvor kommunerne kunne se, hvor godt eller skidt det stod til. Man skulle så at sige blive inspireret og lære af de bedste i klassen, når der skulle træffes afgørelser, men et aktuelt udtræk af landsgennemsnittet for omgørelser tyder på, at det ikke er tilfældet.

Omgørelsesprocenten har ligget på samme høje niveau i 18 måneder

På landsplan viser tørresnoren ikke de store udsving det seneste halvandet år. Procenten for omgjorte sager ligger ifølge Ankestyrelsen og svinger i en stabil bølge på ca 38 procent. Det er et temmelig højt gennemsnit og rejser spørgsmålet om, hvorvidt man ude i kommunerne blot ignorere socialministeriets tørresnor?

Kilde: Kvartalsopgørelser fra Ankestyrelsens Danmarkskort

”Vi er grundlæggende ikke imod sammenlignende opgørelser over kommunernes fejl, så længe der er mulighed for at lære af de fejl, vi begå. Men for at kunne bruge den slags opgørelser til noget, skal det også give et retvisende billede,” siger Helle Linnet, der socialdirektør i Vordingborg Kommune og formand for Socialchefforeningen.

 

Ankestyrelsens måde at udregne omgørelsesprocenten er misvisende

En af de udfordringer, NB-Nyt er stødt på i samtaler med socialcheferne, er den måde, Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenten. Her lægger man nemlig hjemviste og omgjorte/ændrede sager sammen i en samlet procentsats. Det gør procentsatsen for omgjorte, forstået som fejlbehæftede sager, meget større, end den i virkeligheden er.

Hjemvisning betyder nemlig, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen. Der behøver altså ikke at være tale om en egentlig fejl. Ændrede sager betyder, at afgørelsen er forkert, og at Ankestyrelsen har ophævet kommunens afgørelse. Det er disse to tal, der lægges sammen til en omgørelsesprocent, og det mener mange ude i kommunerne, er at blande pære og bananer.

Det billede genkender Helle Linnet.

”Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen. Baggrunden for hjemvisningen kan være alt muligt. Ofte handler det om, at Ankestyrelsen har brug for fornyede oplysninger, mere end der er tale om egentlige fejl, og i den sammenhæng bliver det ikke retvisende, at man lægger tallene for hjemviste sager samme med ændrede eller ophævede sager i en fælles omgørelsesprocent,” siger hun.

Hvis man alene opgør procentsatsen for ændrede sager på landsplan, får man et tal på cirka 10 procent, og så ser fejlprocenten unægtelig noget anderledes ud, men det tal udregner Ankestyrelsen som sagt ikke.

Minister anerkender, at der har været problemer med omgørelsesprocenten

At der har været problemer med omgørelsesprocenten, anerkender social- og indenrigsminister Astrid Krag (S)

”Der har været meget blæst om Danmarkskortet, og man kan stille spørgsmål ved, om hvor godt et grundlag det har givet for en debat,” sagde hun til NB-nyt i forbindelse med pressemødet ved den nyligt indgåede kommuneaftale for 2020.

Her har regeringen og KL nemlig aftalt, at man sammen vil arbejde på at tilvejebringe et bedre datagrundlag, så fremtidens Danmarkskort bliver mere nuanceret.

Danmarkskortet handler om borgerens retssikkerhed og et retvisende grundlag for læring.
Det vil sige en form for synlighed med, at borgere med samme behov skal have tildelt samme indsats fra kommunerne. Altså et ligebehandlingsprincip.

”Der skal ikke være tvivl om, at spørgsmålet om borgerens retssikkerhed er væsentligt, men diskussionerne og læringen bliver alt andet lige bedre, hvis vi har et datagrundlag, der er mere nuanceret. For mig handler det ikke om at dunke nogen i hovedet, men at vi kan lære af de fejl der begås,” siger Astrid Krag

Denne tilgang glæder socialchefernes formand Helle Linnet.

”Sagsbehandlerne ude i kommunerne vil enormt gerne lære af de fejl, de begår, og derfor arbejder vi rigtig meget på at lægge os op ad Ankestyrelsens afgørelser. Men indimellem, bl.a. på BPA-området, har vi oplevet, at de ikke er så konsistente og selv svinger i deres indstillinger,” siger hun.

Fik du læst Fakta om BPA?

Retssikkerhedsgruppe skal se på den juridiske kompleksitet og kommunernes praksis

”Vi har den forventning til Ankestyrelsen, at hvis de gentagende gange oplever, at vi ude i kommunerne og de selv har svært ved at finde en linje for den rigtige afgørelse, at så er det deres opgave at gøre lovgiver opmærksom på, at kompleksiteten juridisk måske er så stor, at der skal ny lovgivning til,” siger Helle Linnet.

Det ligger i et vist omfang i tråd med, at det i foråret blev besluttet at nedsætte en retssikkerhedsgruppe under Ankestyrelsen som et resultat af aftalen om satspuljen for 2019-2022, hvor der er afsat 12 millioner kroner til at styrke retssikkerheden.

Gruppen skal se nærmere på udvalgte områder af kommunernes praksis. Analyserne kan handle om sagsbehandlingstider og overholdelse af forvaltningsretlige regler. I det hele taget den juridiske kompleksitet, Helle Linnet henviser til.

Gruppen er, så vidt NB-Nyt erfarer, endnu ikke nedsat.

Ankestyrelsens principafgørelser kan være kraftigt udgiftsdrivende

Selvom det udefra set kan synes let og retfærdigt, at kommunerne bare skal rette ind efter Ankestyrelsens principafgørelser, så ligger der et ”wicked” problem i at holde økonomien inden for servicerammens begrænsninger.

”En anden og ikke uvæsentlig ting er nemlig, at vi ude i kommunerne skal have balance mellem servicerammens økonomi og Ankestyrelsens afgørelser. Indimellem træffer Ankestyrelsen jo nogle afgørelser, som kan være kraftigt udgiftsdrivende, og det bør vi blive kompenseret for,” påpeger Helle Linnet.

Hermed peger hun ned i en af de gentagende klager, NB-Nyt har mødt, nemlig at Ankestyrelsens vanskelighed ved at se nogle af de afledte udgiftsdrivende effekter, principafgørelser kan have. Eksempelvis i forhold til hovedrengøring på hjemmeplejeområdet.

Læs i øvrigt Ankestyrelsens tørresnor for andet kvartal i 2019 og find din egen kommune