Del artiklen:
Oprydningen i folkeregistre i hovedstadsområdet, lyder som et afsnit af "Javel hr. minister", mener borgmester Holger S Rasmussen, Lolland Kommune.

Færre udlændinge i Frederiksberg og Gentofte giver færre sociale problemer på Lolland. Udligningssystemet i Danmark kan være ufrivilligt morsomt, men det har desværre alvorlige konsekvenser, skriver Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune.

”HASTER – ny udligningsreform” står der på mappen, som den tidligere indenrigsminister lod ligge til efterfølgeren, da skrivebordet blev ryddet efter valget. Derfor står Astrid Krag nu med en bunden og svær opgave her i efteråret, hvor der skal landes en aftale om en ny udligningsreform.

Ikke at opgaven er ny. Den tidligere minister havde selv mappen liggende, men forhandlingerne sidste år om en ny udligningsreform løb ud i ingenting. I dag kan vi derfor konstatere, at der fortsat mangler løsning på et af de vigtigste spørgsmål for det kommunale Danmark siden strukturreformen – spørgsmålet om hvordan vi sikrer, at der er råd til samme service for samme skat, uanset om du bor i Nakskov eller på Nørrebro.

Tilsvarende kan vi konstatere, at det desværre ikke er et af de problemer, der løser sig selv over tid. Tværtimod, for eksemplerne på det nuværende udligningssystem skævheder bliver mere og mere tydelige.

Seneste eksempel er Frederiksberg og Gentofte kommuner, som har ryddet op i deres folkeregistre. Dermed er de blevet berettiget til henholdsvis 117 og 68 mio. kr. i støtte efter det såkaldte befolkningstilbagegangskriterie, som har til formål at afbøde indtægtstabet, når befolkningstallet falder.

Læs også: Gentofte og Frederiksberg får udligningstilskud tiltænkt fattige kommuner

Det er beløb, der tages fra en pulje, som er et nulsumsspil, hvorfor andre kommuner taber tilsvarende beløb. Lolland Kommune taber f.eks. 41 mio. kr., og andre kommuner, som står med – tør jeg godt sige – anderledes alvorligere udfordringer end Frederiksberg og Gentofte taber tilsvarende tocifrede millionbeløb.

Oprydningen i folkeregistre i hovedstadsområdet har også betydning for det sociale indekstal, som Indenrigsministeriet udregner hvert år, og som giver et billede af kommunens samlede sociale udfordringer. Her kan vi konstatere, at Lolland Kommune teknisk set har 9 procentpoint færre sociale problemer i 2020 end i 2019 – og det skyldes altså udelukkende, at Gentofte og Frederiksberg har ryddet op i deres folkeregistre. Hvis bare virkeligheden kunne reduceres til skrivebordsøvelser, så kan jeg næsten føle mig fristet til at ønske, at yderligere et par kommuner laver samme manøvre, for så har vi med et slag ikke flere sociale problemer på Lolland.

Det lyder som et afsnit, af ”Javel, hr. minister”, for dem der har en alder til at huske den. Og det bliver ikke dårligere af, at Frederiksberg og Gentofte kun kompenseres, fordi de ikke har vedligeholdt deres folkeregistre løbende, men i år laver en stor oprydning, der rækker flere år tilbage. Havde registrene været vedligeholdt årligt havde de ikke fået kompensation. De får alene andel i kriteriet, fordi et stort antal registrerede flytninger over flere år registreres i ét år.

Det samlede tab på befolkningskriteriet for eksempelvis Lolland, Bornholm, Sønderborg og Frederikshavn kommuner udgør 224 mio. kr., heraf de 83. mio. kr. som følge af opdateringen af folkeregistrene i Frederiksberg og Gentofte kommuner. Det lyder som satire, men desværre har det alvorlige konsekvenser for de kommuner og deres borgere, som udligningssystemets puljer er sat i verden for.

Omvendt må man sige, at kommuner som f.eks. Frederiksberg og Gentofte har fået maksimalt ud af deres udenlandske statsborgere.

I første omgang fik kommuner som bl.a. disse, hvis udlændinge generelt har et højt uddannelsesniveau, for meget i udligning, fordi der i udligningssystemet i flere år indgik forkerte oplysninger. Det var den sag, der kom for dagens lys i 2018, og hvor man har regnet sig frem til, at der fra 2015 blev givet næst 3 mia. kr. for meget i udligning pga. den fejlagtige registrering af udlændingens uddannelse.

Afdækningen afholdte dog ikke Christiansborg for efterfølgende at give de kommuner, der havde fået for meget næsten 2 mia. kr. i kompensation i ”overgangsordning”. Man kompenserede med andre ord kommunerne for penge, de ikke skulle have haft i første omgang.

Og endelig nu for tredje gang kan man så få udligning for samme udlændinge, hvis de er fraflyttet kommunen.

Tre gange udligning for udenlandske borgere, hvor der vel reelt skulle have været tale om ingen udligning – en ny sæson af ”Javel, hr. minister” skriver næsten sig selv.

Vi står med et udligningssystem, som får flere og flere lapper, og som bliver mere og mere uoverskueligt og ude af trit med virkeligheden. Jeg sætter derfor min lid til, at Folketinget snart lander et nyt og mere gennemskueligt system, der lever op til idealet om at sikre lige velfærd for nogenlunde samme beskatningsniveau. Og på den helt korte bane skal min klare anbefaling være, at Folketinget kompenserer de kommuner, der rammes af tilfældige udsving i udligningssystemet, hvis ikke man vil gribe ind i den fejlagtige fordeling af befolkningstilbagegangskriteriet.

Følg vore udligningsdebat på NB-Nyt. Læs i øvrigt:
  1. Lad os få våbenhvile i den kommunale ‘udligningskrig’ af Cecilia Lonning-Skovgaard,  beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.
  2. Borgmester til Nicolai Wammen og Astrid Krag: Vi kan ikke skære yderligere i velfærden af bl.a.