Del artiklen:

Der er både markante vindere og tabere, hvis man ser på, hvor meget de enkelte kommuner fik i udligning og en bred vifte af statstilskud pr. indbygger i 2019 sammenlignet med 2020. Se de største vindere og tabere her.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Ti kommuner taber mere end 100 kroner i løbende priser pr. indbygger ved årets tildeling af udligning og tilskud og får dermed markant mindre end gennemsnitskommunen, der får cirka 500 kroner ekstra pr. borger på grund af inflation og flere penge til kommunerne.

Modsat kan 13 kommuner glæde sig over, at deres samlede tilskud stiger med mere end 2.500 kroner pr. borger.

Men inden champagnepropperne springer eller sørgmodigheden spreder sig på rådhusene, er der god grund til at se ind bag tallene.

I mange af taberkommunerne opvejes den manglende indtægt fra udligning og tilskud med kraftigt stigende skatteindtægter, og modsat har mange af vinderkommunerne god brug for pengene, fordi deres skattegrundlag falder eller stiger markant under landsgennemsnittet.

Vi har i denne artikel valgt at se på det samlede tilskud pr. indbygger – altså incl. alt fra finansieringstilskud og de mange særlige tilskud til eksempelvis enlige ældre, og det betyder at nogle kommuner som eksempelvis Lolland ser ud til at få det samme som sidste år, men reelt får kommunen et væsentligt mindre beløb på grund af et faldende folketal. Eneste udeladte post er udligning vedr. selskabsskat, fordi den mere end modsvares af store eller små indtægter fra selskabsskatten,

Hvis man renser for den slags forhold, så er årets største tabere:

  • Ringkøbing-Skjern: Er røget ud af gruppen af kommuner, som får del i særligt tilskud til vanskeligt stillede kommuner. Samtidig falder kommunens socioøkonomisk indeks, mens kommunen kan glæde sig over stigende skatteindtægter.
  • Kerteminde: Er røget ud af kriterie for faldende folketal.
  • Jammerbugt: Ryger ud af kriterie for faldende folketal og har lidt større vækst i skattegrundlaget end landsgennemsnittet.
  • Læsø: Mister stor del af sit likviditetstilskud og mister på Gentofte og Frederiksbergs tilskud fra puljen for nedgang i folketallet, men kan glæde sig over større vækst i skattepligtige indkomster end landsgennemsnittet.
  • Bornholm: Mister en del penge på folketalskriteriet pga. Gentofte og Frederiksbergs entré i puljen. 
  • Struer: Taber primært på et markant fald i det socioøkonomiske indeks samt på Gentofte og Frederiksbergs tilskud fra puljen for nedgang i folketallet.
  • Sønderborg: Taber primært på et markant fald i det socioøkonomiske indeks samt på Gentofte og Frederiksbergs tilskud fra puljen for nedgang i folketallet.
  • Hedensted: Taber især på, at kommunen ikke længere får del i likviditetstilskud til de økonomisk svageste kommuner, men kan glæde sig over større vækst i beskatningsgrundlaget end landsgennemsnittet.
  • Gentofte: Vinder på tilskud fra faldende folketal, men mister udligning fordi kommunen har en relativ høj vækst i de skattegrundlaget på 3,8 procent, hvilket er markant over de øvrige hovedstadskommuner. Samlet er Gentofte dermed ikke så stor en taber i spillet, som det umiddelbart ser ud. 

Her er de største vindere

Blandt vinderne er der også grund til at kigge nærmere på tallene, inden man jubler eller ærgrer sig.

Umiddelbart kunne Solrød og Vallensbæk ligne de store vindere, men deres markant større udligning og tilskud dækker over, at de to kommuner oplever et direkte fald i skattegrundlaget. 

De to kommuner kan dog glæde sig over, at de ligger i hovedstadsområdet, hvor de takket være den særlige hovedstadsudligning får opvejet en meget stor del af deres tab i skatteindtægter.

Umiddelbart ser følgende kommuner ud til at være reelle vinder i spillet om udligning:

  • Ballerup, Norddjurs og Brøndby træder ind i kriteriet for faldende folketal og får dermed et markant løft i udligningen.
  • Fredericia får et markant løft, ikke mindst takket være at kommunens socioøkonomiske indeks stiger relativt markant. Hvis det er udtryk for nogle af de mange tilfældigheder i systemet, så får kommunen en gevinst, men hvis det afspejler reelt stigende sociale problemer, så vil den stigende udligning blot afværge økonomiske problemer.
  • Greve, Fredensborg og Faaborg-Midtfyn får flere penge uden nogen enkelt grund, og det kan derfor være udtryk for, at kommunens tal er faldet heldigt ud i de tilfældigheder, som udligningssystemet også indeholder.

Bemærk: Vi har her valgt at se på de samlede tilskud og udligning ekskl. udligning af selskabsskat, da en stor indtægt her mere end opvejes af mindre indtægter på selskabsskatten og vice versa.