Sponsoreret af

Del artiklen:

Halvvejs inde i den kommunale- og regionale valgperiode er politikerne i færd med at finde løsninger til komplekse samfundsudfordringer. Det kalder på politisk lederskab, hvor man tør gennemføre et midtvejseftersyn, ligesom man har gjort i Guldborgsund Kommune. Læs her Professor på RUC, Eva Sørensen og Partner I Ressonans Anne-Mette Scheibel`s anbefalinger.

Af Anne-Mette Scheibel og Eva Sørensen

Vi er nu ved at være nået halvvejs ind i den kommunale- og regionale valgperiode, og politikerne er godt i gang med at finde løsninger på en række af tidens store og ofte meget komplekse samfundsudfordringer. Nogle udfordringer er forårsaget af den demografiske udvikling, andre udspringer af væksten i livsstilsrelaterede sygdomme, og andre igen er relateret til forebyggelse og håndtering af klimaudfordringerne og behovet for at sikre erhvervsmæssig vækst og udvikling på et marked kendetegnet af intensiv konkurrence. Løsningen af disse og andre af tidens udfordringer kalder på et stærkt politisk lederskab.

Komplekse udfordringer stiller krav om nye politiske arbejdsformer

I en forandringstid afhænger det politiske lederskabs styrke ikke mindst af, at man rundt om i kommuner og regioner arbejder målrettet og vedvarende med at udvikle og finjustere de politiske arbejdsformer. Der er løbende behov for at overveje om der er behov for at justere de politiske mødeformer og processer, så de på bedst mulig vis understøtter arbejdet med at formulere perspektivrige politiske visioner, med at opsætte realistiske strategiske mål for styringsindsatsen, og med at prioritere arbejdet og sikre den opbakning og handlekraft, der skal til for at få politik til at blive til handlinger i praksis.

Nye forskningserfaringer fra Norge og Danmark – vi eksperimenterer stort i DK

De fleste regioner og kommuner har sat de politiske arbejdsformer på dagsordenen og er godt i gang med at prøve sig frem med forskellige typer af udvalgsformer og temamøder, der fremmer politikudvikling på tværs af de stående udvalg, opgaveudvalg, borgermøder og workshops, hvor politikere og borgere udvikler politik sammen. Forskningsprojektet POLECO har for nylig gennemført en survey-undersøgelse af omfanget af forsøg med nye politiske arbejdsformer i norske og danske kommuner.

Politikerne ønsker at fokusere på politikudviklingen og borgerdialogen 

Undersøgelsen dokumenterer, at der særligt i Danmark er godt gang i eksperimenterne med nye demokratiske og samskabende dialog- og deltagelsesformer. Endvidere viser undersøgelsen, at ændringerne i de politiske arbejdsformer ikke mindst er drevet af politikernes ønske om at bruge mere tid på politikudvikling frem for på administration, at styrke samarbejdet mellem politikerne på tværs af de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen og at komme i tættere dialog med borgerne. Politikerne er også optaget af at forbedre samspillet med administrationen, blive bedre til at prioritere de brændende platforme, og undgå at bruge lige så meget tid på de områder, hvor det går rimeligt godt, som der hvor der for alvor er behov for at forbedre og forandre.

Den politiske kultur, udfordringsbilledet og de lokale styrkeforhold sætter rammen

Endelig viser forskningsresultaterne fra POLECO, at der er meget stor variation i de reformer, som gennemføres rundt omkring i kommunerne. Der ser bestemt ikke ud til at være tale om, at ”one size fits all”. Det, der virker et sted, virker ikke et andet sted på grund af forskelle i politisk kultur, styrkeforholdene i byrådet, geografi, befolkningssammensætning og udfordringsbillede. Der er stor interesse for at lære af hinanden, men i sidste ende finder hver kommune sin særlige vej til et styrket politisk lederskab.      

Styrket politiske lederskab i Guldborgsund Kommune via fælles visionært og strategisk fokusEt illustrativt eksempel er er Guldborgsund Kommune, hvor kommunalpolitikerne har haft stor glæde af at starte valgperioden med at gå sammen om at sætte en visionær og strategisk retning for det kommunalpolitiske arbejde. Det at skabe et fælles sprog om de politiske drømme og strategiske prioriteringer har været afgørende for byrådet. Kommunalpolitikerne oplever, at de arbejder mod de fælles mål – og at de sammen har styrket det politiske lederskab.

Delt formandskab i udvalgene har styrket samarbejdskulturen internt og med borgerne

Konkret har de i Guldborgsund indført en model med et delt formandskab der går på tværs af partierne. Det har styrket samarbejdskulturen i byrådet, og det betyder også, at formandskabet står stærkere i samspillet med direktionen og den øvrige administration. Endvidere har byrådet i Guldborgsund Kommune gennemført en omfattende borgerinvolveringsproces omkring planstrategi og kommuneplan i dialog med cirka 500 borgere. Kommunen er netop nu i gang med et midtvejs-chek af effekterne af byrådets nye politiske arbejdsformer, og vurderingen er, at de nye tiltag, hver på deres måde bidrager til at styrke politikernes muligheder for at udøve politiske lederskab. 

Hvad er status på det politiske lederskab hos jer?

I en travl tid i Regionsråd og Kommunalbestyrelser kan det være vanskeligt at finde tid til at tage pulsen på det politiske lederskab. At vi nu er midtvejs i valgperioden kunne bruges som anledning til, at man ligesom i Guldborgsund Kommune gennemfører et midtvejseftersyn af de politiske arbejdsformer: Har vi indrettet det politiske arbejde på en hensigtsmæssig måde – eller kunne vi med fordel gøre mere for at understøtte det politiske lederskab?

Det kan man gøre på mange måder, og her er 5 af dem:

  1. Midtvejsevaluering af nyligt gennemførte forandringer i arbejdsformerne
  2. Workshop om politikerrollen samt relationen til administration og omverden.
  3. Drøftelse af de tværgående indsatser via økonomiske prioriteringer på tværs af udvalg.
  4. Fastholdelse af koblingen ml. enkeltstager og den visionære strategiske politiske retning
  5. Udvikling af nye samskabende dialog- og deltagelsformer med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og foreningsliv.