Del artiklen:
Borgmester Erik Buhl (V) i Varde har normalt god grund til at glæde sig over sin kommunes fremgang. Men nu koster det kommunen 19 millioner kroner, at beskatningsgrundlaget pr. indbygger i 2020 er 321 kroner for højt.
Borgmester Erik Buhl (V) i Varde har normalt god grund til at glæde sig over sin kommunes fremgang. Men nu koster det kommunen 19 millioner kroner, at beskatningsgrundlaget pr. indbygger i 2020 er 321 kroner for højt. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ledelsesavisen er tilbagehttps://www.nb-nyt.dk/wp-content/uploads/2019/10/introla-150×150.jpg

Otte kommuner vinder tocifrede millionbeløb på, at de lige præcis opfylder et krav for at få adgang til en række puljer. Varde taber 19 millioner, fordi kommunens udskrivningsgrundlag er 321 kroner for højt. Læs de om omdiskuterede “tænd-sluk” kriterier her.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Otte kommuner kunne i går fejre, at de har vundet et tocifret millionbeløb, fordi de var heldige lige præcis at passere et af de såkaldte tænd-sluk kriterier i den kommunale udligning, mens fem kommuner modsvarende tabte et tocifret millionbeløb, fordi de røg ud af et kriterierne.

Et tænd-sluk kriterie er kendetegnet ved, at en kommune skal opfylde et kriterie for at få adgang til en pulje, og det betyder, at en ændring på en borger eller en krone i strukturelt underskud principielt kan koste kommunen tocifrede millionbeløb.

I år er det Varde Kommune, som må ærgre sig godt og grundigt over, at deres beskatningsgrundlag lige præcis nåede op på 184.221 kroner. For det er præcis 321 kroner for højt til, at kommunen kunne få andel af en pulje til styrkelse af kommunernes likviditet på 1 milliard kroner, som fordeles blandt kommuner med et gennemsnitligt beskatningsgrundlag under landsgennemsnittet, hvilket for 2020 er 183.900 kroner. Den lille forskel koster Varde Kommune 19 millioner kroner.

Til gengæld kan Køge Kommune glæde sig over, at kommunens strukturelle underskud i år nåede op på 14.639 kroner pr. indbygger, for det er 421 kroner over grænsen på 14.218 kroner, som giver adgang til en anden finansieringspulje på en milliard, som deles mellem kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet.

Ringkjøbing-Skjern og Brønderslev er ikke længere vanskeligt stillede

Det er lidt mere uklart præcis hvilke data, som har betydet, at Ringkjøbing-Skjern og Brønderslev kommuner ikke længer tilhører gruppen af “kommuner med vanskelige vilkår”.

Kriteriet for få adgang til puljen er, at kommunen skal lide under “af faldende indbyggertal og en stigende andel af ældre borgere, strukturelle udfordringer i form af lav befolkningstæthed og store afstande og beskæftigelsesmæssige udfordringer i form af et svagt arbejdsmarked som følge af forholdsvis få arbejdspladser i kommunen og forholdsvis store afstande til den nærmeste større by.”

Mens de to borgmestre sikkert ved mange festtaler har glædet sig over, at deres kommune har gjort op med en eller flere af den lange liste af sygdomme, så var smilet sikkert lidt anstrengt i går, da det blev klart, Brønderslev taber 11,7 mio. kroner og Ringkjøbing-Skjern taber 18,3 mio. kr.

Hovedstadskommuner får støtte fra pulje tiltænkt udkantskommuner

Til gengæld vil det næppe få en markant plads på fire hovedstadskommuners hjemmesider, at de i 2020 lever op til et kriterie for faldende folketal, som oprindeligt var målrettet udkantskommuner i tilbagegang. Men det skæpper godt i kommunekassen.

For Frederiksberg og Gentofte er det en oprydning af udrejste udlændinge i folkeregisteret, som er årsag til tilbagegangen, mens det for Brøndby og Ballerup angiveligt er udtryk for, at mange af kommunens indbyggere flyttede til kommunerne på samme tid i halvfjerdserne og firserne, og at de nu har nået en alder, hvor de bor alene uden børn.

Læs hele artiklen på NB-Økonomi