Del artiklen:
- Foto: Foto: Arbejdermuseet
Ledelsesavisen er tilbagehttps://www.nb-nyt.dk/wp-content/uploads/2019/10/introla-150×150.jpg

Arbejdermuseet i København har netop modtaget den internationale DASA-pris for at være ‘en levende institution, der gennem undervisningsprogrammer engagerer børn og unge i grundlæggende demokratiske processer.’

Skrevet af Lene Vind[email protected]

Lene Vind, [email protected]

Lørdag aften modtog Arbejdermuseet i Ljubljana en af de mest prestigefyldte internationale museumspriser, DASA Award, der tildeles til museer med fokus på undervisning. Prisen blev givet for museets stærke indsats for at styrke danske børn og unges demokratiske dannelse og for innovative undervisningstilbud.

I motivationen lød det blandt andet: “Museet styrker de unge i at tage del i aktuelle politiske og sociale spørgsmål – spørgsmål, der definerer fremtiden for os alle. Vi har brug for flere institutioner som denne. Stort tillykke til hele teamet på Arbejdermuseet,” sagde Dr. Karl B. Murr, formand for European Museum Academy.

Vi lærer af de unge

Siden 2010 har Arbejdermuseet tredoblet antallet af børn og unge, der besøger og deltager i undervisningsaktiviteter. Med en profil bygget op om demokrati, fælleskaber og senest unges valg af uddannelser, har Arbejdermuseet positioneret sig som et af de mest besøgte museer herhjemme på undervisningsområdet.

”Arbejdet med børn og unge er hjerteblod for os, og vi er utrolig stolte af, at vi med denne pris er med til at markere Danmark på det europæiske museumskort inden for undervisning”, siger Søren Bak-Jensen, direktør på Arbejdermuseet. ”Børn og unge er ikke blot vigtige for et museum, fordi de er fremtidens kulturbrugere og samfundsborgere. De unges evne til at forstyrre vores vante arbejdsgange og forestillinger om, hvad et museum kan være, er en inspiration og drivkraft for os, som vi ikke ville være foruden. Derfor øver vi os dagligt i at lytte til og lære af de unge, i lige så høj grad som de skal lære af os.”

Juryen fremhævede især museets aktuelle udstilling ‘håndens arbejde’ som et vellykket eksempel på museumsformidling, der binder fortid og fremtid sammen omkring aktuelle samfundsspørgsmål og inddrager unge i alle aspekter af udviklingen af udstilling og undervisningsforløb. Det sker blandt andet gennem unge-format MUSEUMSREBELLER, der har eksisteret siden 2015. Netop nu er ”rebeller” fra hele landet involveret i udviklingen af Arbejdermuseets kommende særudstilling om politisk aktivismes rolle i demokratiet i dag.

Nøgletal

  • Ca. 23.000 børn og unge besøgte Arbejdermuseet i 2018 i forbindelse med et undervisningsforløb
  • Arbejdermuseet var i 2018 det fjerde mest besøgte danske museum i undervisningssammenhæng
  • Særligt populært var forløbet ’Dit liv, dit valg’, som foregår i udstillingen Håndens Arbejde, og som giver børn og unge i udskolingen mulighed for at reflektere over uddannelsesvalg og arbejdsliv. Se film og læs mere her
  • Pt. har Arbejdermuseet flere end 10 forskellige undervisningsforløb på hylderne målrettet dagtilbud, folkeskole, sprogskoler og ungdomsuddannelser. Se mere her.
  • Det er ikke første gang, at danske museer markerer sig internationalt. I 2017 vandt Designmuseum en Dasa Award og i 2016 løb Den Gamle by med The Luigi Micheletti Award, der også uddeles af  European Museum Academy.