Del artiklen:

Søndag åbnede Cityringen i København officielt. Det blev fejret med taler, koncerter og fri transport i hovedstaden, men det er ikke uden torne i glæden og skandaler at se tilbage på.

Skrevet af Ritzau[email protected]

Efter knap et årtis byggeri, to forsinkelser og en sikkerhedsgodkendelse, der landede for fire dage siden, står den nye metrolinje i København, Cityringen, endelig klar til at køre med passagerer. 

“Vi har glædet os helt vildt meget til at give Cityringen til dem, der skal bruge den.” 

“Det betyder meget at se, at folk begynder at bruge den søndag og måske endnu mere mandag, hvor folk skal på arbejde, siger metroselskabets administrerende direktør,” Henrik Plougmann Olsen.

Cityringen har været undervejs siden 2009, og metroselskabet regner med at knap fordoble antallet af passagerer fra 65 millioner passagerer til 120 millioner passagerer om året.

Sidste milepæl op mod Cityringens åbning var at få sikkerhedsgodkendt hele metrolinjen med alt, hvad den indebærer – som skakter, stationer og licenser. 

Det har krævet et enormt papirarbejde, fortæller direktøren, og den endelige godkendelse kom for bare fire dage siden.

“Vi blev glade for at få sikkerhedsgodkendelsen. Det har været en meget, meget omfattende procedure. Vi har produceret 1,4 millioner dokumenter gennem årene, der skulle godkendes,” siger Henrik Plougmann Olsen til Ritzau

Cityringen skulle oprindelig være åbnet i december sidste år, men i 2014 udsatte man den planlagte åbning med syv måneder.

Skat har lige afsløret kæmpe million-svindel

Skandalerne har ståret i kø og igennem det meste af Metro Cityringens byggeperiode har der været forsinkelser, fordyrelser, utallige arbejdsulykker og omfattende løndumping af de ansatte.

Nu viser det sig, at flere hundrede selskaber på metroen også har snydt den danske stat for millioner af skattekroner. Det fremgår af en aktindsigt, som Fagbladet 3F har søgt hos Skattestyrelsen.

I en fireårig periode har Skattestyrelsen kørt en særlig indsats mod skattesvindel på Metro Cityringen, blandt andet for at “hindre sort arbejde”.

Her har Skattestyrelsen afsløret skattesvindel for 51 millioner kroner blandt metroens selskaber. Eller hvad der svarer til 1 million kroner om måneden.

– Det er voldsomt høje tal, der viser, at der for alvor ikke har været orden på skatten hos metroens firmaer, forklarer skatteekspert Torben Bagge.

– For mig afslører det, at firmaerne reelt har forsøgt at svindle med reglerne og dermed skatten.

Ifølge Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, er skattesvindlen et tydeligt tegn på, at danskerne betaler regningen, når der snydes på store byggerier som Metro Cityringen. 

Hos Metroselskabet, der er den offentlige bygherre på Metro Cityringen, fortæller direktør Louise Høst, at man løbende har givet skatterådgivning til de firmaer, der havde svært ved at finde hoved og hale i danske regler.

Cityringen bliver 15,5 kilometer lang med 17 stationer og vil forbinde København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. 

/hou/ritzau/