Del artiklen:
Ledelsesavisen er tilbagehttps://www.nb-nyt.dk/wp-content/uploads/2019/10/introla-150×150.jpg

Kunsthal 6100 ønsker at være et sted for samtidskunst og opbygning af nye fælleskaber. Kunsthallen er netop åbnet i Haderslev.

Skrevet af Lene Vind[email protected]

Ambitionen med Kunsthal 6100 er at gøre en forskel for så mange som muligt. Så foruden at være en udstillingsplatform, kommer stedet til at være vært for alt fra workshops og koncerter til litteraturaftener, performances, gør-det-selv aktiviteter og undervisning for byens børn og unge.

Kunsthallen vil fokusere på “nytænkende samarbejdsformater, uhøjtidelig formidling med højt kunstfagligt niveau og det individuelle møde med samtidskunsten. Vi tror på, at kunst kan gøre en afgørende forskel i forhold til byudvikling og opbygningen af nye stærke fællesskaber.”

I perioden 2019-2021 udstiller Lise Harlev, Jesper Aabille, Stine Marie Jacobsen og Molly Haslund. Alle kunstnere opholder sig i Haderslev i længere researchperioder, og deres udstillinger vil på forskellig vis tage udgangspunkt i områdets identitet og arbejde aktivt med den lokale forankring.

Den første udstilling, ‘Complicated Objects’, består af værker af billedkunstner Lise Harlev, og ifølge kunsthallen er det en reflekterende, humoristisk og nysgerrig udstilling, som uden tvivl vil sætte en masse interessante samtaler i gang. I forarbejdet til udstillingen har Lise Harlev bedt lokale borgere dele deres erfaringer med besværlige genstande. Erfaringerne danner basis for de udsagn om genstandes natur, som præsenteres i Harlevs nye værkserie.

Kunstfaglig leder af Kunsthal 6100 er Marie Dufresne. I den kommende tid er der workshops og koncerter samt pølsesyning på programmet. Læs mere om aktiviteterne på kunsthallens hjemmeside.