Del artiklen:
- Foto: Erik Luntang/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Ledelsesavisen er tilbagehttps://www.nb-nyt.dk/wp-content/uploads/2019/10/introla-150×150.jpg

Ny undersøgelse fra VIVE sætter det kommunale udvalgsstyre under lup. Selvom kommunalpolitikerne er tilfredse, blinker flere advarselslamper.

Skrevet af Steen Houmark[email protected]

De danske kommuner spiller en helt central rolle i det politiske system, og det er derfor afgørende, at kommunerne har en hensigtsmæssig politisk styreform.

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som NB-Nyt har gennemgået, viser, at den demokratiske ansvarsplacering, det politiske lederskab og professionalismen i det lokalpolitiske udvalgsstyre i det store hele fungere. Vi har grundlæggende ikke behov for at ændre på styreformen, konkluderer forskerne Rasmus Tue Pedersen og Mads Thau.

Der blinker dog en lille advarselslampe. En mindre del af kommunalpolitikerne oplever nemlig, at embedsværket tilbageholder viden og sætter for store fingeraftryk på de politiske beslutninger.

“Forvaltningspartiet” – et kælenavn for de politiske embedsmænd eller et udtryk for et nødvendigt sammenstød mellem politiske ønsker og det lovgivningsmæssigt mulige?

Begreberne ”forvaltningspartiet” og ”administrationspartiet” bruges interessant nok af flere kommunalpolitikere i undersøgelsen. Disse kælenavne dækker over, at forvaltningen undertiden kan opleves som en aktør med egne politiske holdninger. Det illustrerer mange politikeres fokus på, at forvaltningen kan få politisk indflydelse, hvis politikerne ikke er opmærksomme på faren.

Til det siger et byrådsmedlem interviewet i undersøgelsen

“Jeg mener, at vi som politikere har en meget, meget stor opgave i at sørge for, at administrationen ikke tager magten fra os. Og hvis administrationen gør det, så er det fordi, at vi tillader det, så vi kan faktisk ikke klandre dem det…”

Det skal siges, at undersøgelsen samtidig viser, at dette ikke nødvendigvis er udtryk for, at forvaltningen påtager sig en problematisk rolle som en decideret politisk aktør. Når forvaltningen bremser politikernes initiativer, kan det fx være af hensyn til lovgivningen på området.

Det fremhæves af flere kommunaldirektører, at det er et centralt ansvar for forvaltningen at gøre politikerne opmærksomme på de lovgivningsmæssige rammer. Noget, som ind i mellem kan give sammenstød mellem politikere og forvaltning.

En undersøgelse med gode centrale kapitler spækket med citater og spørgeskemaresultater

Undersøgelsen, som er bestilt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, fylder 65 sider uden bilag. Særligt kapitlerne 3-5, hvor man analyserer interviews og spørgeskemaresultater, er rigtig spændende læsning. Spækket med anonymiserede citater, der giver læseren et mere nuanceret indtryk af undersøgelsen og det kommunale udvalgsstyre.
Undersøgelsen er foretaget ved bl.a. interview med en række borgmestre, kommunalpolitikere og embedsfolk i 12 kommuner. Den viser, at selvom der er udfordringer med at placere ansvar, koordinere på tværs og sikre mulighed for politiske visioner, så er det noget, man generelt er god til at håndtere.

Det nuværende kommunale udvalgsstyre bliver vægtet op mod tre hensyn

Udgangspunktet for undersøgelsen er, at de danske kommuner generelt benytter sig af fagudvalg til at styre kommunen, men denne styreform kan give udfordringer med at placere ansvar, koordinere og sikre de politiske visioner. Netop derfor har VIVE undersøgt, hvordan borgmestre, kommunaldirektører og kommunalpolitikere håndterer disse udfordringer.

VIVE har i den sammenhæng vægtet tre hensyn:

  1. Den demokratisk ansvarsplacering,
  2. Det politiske lederskab
  3. Professionalisme.

I forhold til den demokratiske ansvarsplacering, så viser undersøgelsens spørgeskemaresultat bl.a., at politikerne opfatter udvalgene som langt væsentligere fora for indflydelse end byrådssalen. Det bekræftes eksempelvis af et byrådsmedlem, der beskriver det således:

“For mig at se, så er kommunalbestyrelsesmøderne næsten ren proforma. Man ved, hvad der skal ske. Det meste er blevet behandlet i forvejen, så man har en idé om, hvad de fleste partier og personer synes om den her sag. Så for mig at se er det i udvalgene, det tunge arbejde skal gøres, hvis man vil have det i en bestemt retning.”

Når man ser på det politiske lederskab, så giver både spørgeskemaundersøgelsen og VIVE’s interview det resultat, at der kan være en udfordring i forhold til, hvorvidt de mere overordnede visioner få tilstrækkelig plads i udvalgsarbejdet. Det vil sige, det er uundgåeligt, at arbejdet med visioner fortrænges af diskussioner om eksempelvis vejbump.
Den dominerende iagttagelser er dog, at visionerne har en fornuftig rolle i udvalgsarbejdet, men vigtigt er det, som en kommunaldirektør udtrykker det i et interview:

“Vi kan ikke drive systemet ved, at alle politikere ved alting om alle enkeltsager. Det kan ikke lade sige gøre. Vi er nødt til at have nogle generelle regler, som sagerne kan håndteres efter. Men vi kan heller ikke have politikere, der ligger og svæver i et lufttomt rum, hvor de kun snakker visioner og overordnede hensyn og ikke har føling med driften overhovedet…”.

Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at professionalisme gør, at kommunalpolitikkerne føler sig godt rustede til at træffe beslutninger på basis af administrationens hjælp/oplæg. Eksempelvis er 71 procent enige eller meget enige i, at den faglige viden som regel er tilstrækkelig ved udvalgsbeslutninger, mens hele 85 procent mener, at man som udvalgsmedlem får stor faglig indsigt i sit fagområde.  73 procent mener, at forvaltningen generelt er god til at formidle viden til det poliske niveau.

Interviewene bekræfter, at kontaktfladen mellem det administrative og politiske niveau er stor i det danske udvalgsstyre, og at grænsen mellem forvaltning og politik kan være flydende.

De kommunaldirektører, der bliver interviewet, er fx meget opmærksomme på, hvor grænsen mellem politik og forvaltning skal gå.

I interviewene er det dog tydeligt, at der lokalt bruges energi på drøftelser mellem embedsværk og politikere for, hvad der er politik, og hvad der er forvaltning. En udvalgsformand har følgende betragtning om dette:

“Det taler vi meget om. Både konkrete sager og beslutninger, men også hvor snitfladerne skal gå… Min oplevelse er også forskellig, afhængigt af min egen rolle i de udvalg, jeg sidder i. I mit eget udvalg har jeg løbende snak med direktøren, og det giver en fin balance. På de store linjer synes jeg, det fungerer okay.”

Ingen styreform er perfekt, men vi har heller ikke behov for at ændre den nuværende

Som VIVE selv skriver i konklusionen, så er ingen styreform perfekt, og netop derfor skal man være opmærksom på den valgte styreforms indbyggede udfordringer og jævnligt overveje, om  styreformen er hensigtsmæssig.
Når det er sagt, skal man særligt hæfte sig ved kommunalpolitikernes generelle opfattelse. Nemlig at der i kommunerne er relativt høj grad af lægmandsinddragelse, og at politikerne generelt føler sig motiverede af arbejdsopgaverne i udvalgsstyret, ligesom de ser muligheder for inddragelse af ikke-folkevalgte i det politiske arbejde – fx gennem de midlertidige 17-4-udvalg, som styrelsesloven giver mulighed for at oprette.

I forhold til det politiske lederskab kan det være en udfordring at skabe plads til politiske visioner, men det dog langt fra umuligt inden for det eksisterende udvalgsstyre. Der er kommunalpolitikere, som oplever manglende plads til visioner, men der er også mange kommuner, hvor man oplever, at visionerne har en fornuftig rolle.

Endelig viser undersøgelsen også, at kommunalpolitikernes opfattelse generelt er den, at de får tilstrækkeligt med viden om de spørgsmål, hvor de skal træffe afgørelser, og at forvaltningerne er gode til at formidle deres viden og ekspertise. Der er helt klart politikere, som har et kritisk syn. Specifikt er der politikere, som har oplevelser af, at forvaltningen tilbageholder viden, og der er politikere, som oplever, at forvaltningen enten fungerer som bremse på politiske beslutninger eller har for stor indflydelse på de politiske beslutninger. Dette er dog ikke det overordnede billede.

Samlet set konkludere VIVE, at man på basis af undersøgelsen vanskeligt kan se et påtrængende behov for en ny styreform i dansk kommunalpolitik.

Download hele undersøgelsen her