Del artiklen:

Kolding Kommune går nye veje for at udvikle fremtidens velfærd i et tæt samarbejde med borgere, brugere, organisation og forskere. De første konkrete og synlige resultater er allerede skabt: En fysisk træningsbane for medarbejderne og et venligere jobcenter til borgerne.

 Af Poula Helth og Oleg Koefoed

”Borgerne mangler tillid til kommunen”, sagde kommunaldirektør Christine Brochdorf fra Egedal Kommune på et debatmøde i september, arrangeret af Forum for Offentlig Styring og Ledelse. Hun anbefalede, at borgerne selv lærer at inddrage kommunen. Derfor skal lederne i kommunen have personlige kompetencer, så de kan bakke op om løsninger på tværs. Der tænkes for meget i paragraffer og for lidt i borgerens ve og vel, understregede Christine Brochdorf. Man kunne tilføje, at det er det eksisterende ledelsesparadigme ikke uden ansvar for – med for lidt tillid hele vejen rundt.

Da lektor Caroline Grøn fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Århus Universitet lidt senere på mødet talte om god ledelse i forhold til relationelle udfordringer og kulturforståelse, fremhævede hun behovet i ledelsesprocessen for metaforståelse og dialogiske kompetencer. Også her står styringsparadigmer i vejen. Der mangler bl.a. erfaring med at styre fra tværgående parametre.

Kolding Kommune har sat tillid på dagsordenen

Det bringer os til at fortælle om den udvikling af velfærd med borgeren i centrum, Kolding Kommune er i gang med, og som vi som aktionsforskere blev inviteret med i af kommunaldirektør Thomas Boe i foråret 2019.

Siden det første møde har Kolding Kommune været i gang med at skabe grundlag for en udviklingsproces, hvor både ledelsesmetoder og styringsparadigmer er sat på dagsordenen. Her er tillid en afgørende faktor, både når medarbejderne skal handle, og når der skal udvikles nye paradigmer. Vi synes i høj grad, at Kolding Kommunes erfaringer og afsæt for det videre forløb fortjener omtale. Det skal dog understreges, at kommunen lægger vægt på at gældende regler og styringsprincipper skal overholdes, selv om der eksperimenteres med nye former for ledelse.

Borgerens Centrum leverer prototyper på velfærd   

”En forandring vil være at gå fra styring efter, om de ledige tilbydes 14 dages opfølgningsmøder til at styre efter den enkeltes progression i forhold til at komme i beskæftigelse.”

Kolding Kommune har taget hul på en række forandringer med udgangspunkt i begrebet Borgerens Centrum. Kommunen lægger øget vægt på borger-/brugerperspektivet og læring. Blandt andet er der etableret en Træningsbane, som er et stort, multifunktionelt rum egnet til at øve nye kompetencer både for medarbejdere og borgere. Træningsbanen er den fysiske manifestation på et design og en læringskultur, hvor Kolding Kommune træner og forbedrer deres velfærdspraksis.

Et andet eksempel er jobcenteret, som er blevet et mere åbent og indbydende sted at komme ind. Indretningen er ny ligesom medarbejderens tilgang er det: De byder velkommen med en kop kaffe, vender skærmen, så borgeren kan se med, her er ingen vagter osv.

Arbejdet med Borgerens Centrum og fremtidens velfærd optager også politikerne. Faktisk så meget, at økonomiudvalget har bevilget penge til fortsat at udvikle og implementere Borgerens Centrum. I en åben udviklingspulje har direktionen i samarbejde med HR inviteret 11 lokale projekter til at være medudviklere af fremtidens velfærd og til at arbejde med konkrete udfordringer i lokal praksis. Det foregår i efteråret og vinteren 2019/2020. Målet er at udvikle metoder og styringsparadigmer, der tager udgangspunkt i den langvarige effekt for borgere, brugere og samfund. Projekterne bliver derfor en slags pilotprojekter for en ny ledelse, samspil og styring af velfærd.

I dag er kommunens styringsparadigmer i højere grad baseret på kortsigtede end langsigtede procesmål. En forandring vil være at gå fra styring efter, om de ledige tilbydes 14 dages opfølgningsmøder til at styre efter den enkeltes progression i forhold til at komme i beskæftigelse.

Stor lokal interesse for at være med

For at skabe overblik over effekter baseret på de høstede erfaringer og bringe det i spil i hele organisationen, har HR fået en central, koordinerende rolle i udviklingsprojektet, og der er lavet en køreplan for de 11 udvalgte projekter. Hvert projekt får op til 50.000 kr. til at arbejde med nye styringsformer i praksis. Interessen for at få lov til at udvikle har været stor: 25 lokale projekter har ansøgt om at deltage, og alle får mulighed for at følge udviklingen, også selvom de ikke får økonomisk støtte. 

Udover at stille et læringsmiljø til rådighed for projektlederne og understøtte dem i at opnå de ønskede effekter skal HR også sikre, at pilotprojektet bliver vurderet ud fra et forskningsmæssigt grundlag. Det skal skabe entydige og målbare parametre på tværs af projekterne. Derfor har Kolding Kommune involveret os som aktionsforskere til at bidrage til at forme og følge op på udviklingsprocessen i samarbejde med HR.  

Formålet med vores medvirken er at skabe et systematisk grundlag for ledelse af styringsparadigmer og ledelsesmetoder. Metoderne og paradigmet skal formuleres, så de kan bruges på tværs af kommunens indsatsområder. Det kræver udvikling af fælles begreber og et sprog, der kan forstås af både borgere og fagprofessionelle. De fornyende ledelsesmetoder og styringsparadigmer bliver på den måde udviklet i samarbejde med dem, der skal bruge metoderne – og ikke oppefra og ned, som det ellers ofte er tilfældet. Pilotprojektet giver bl.a. mulighed for at vurdere, hvordan medarbejderne får ejerskab over succeskriterierne.

Den bæredygtige udfordring er tænkt ind

International forskning og den globale situation viser behov for en forstærket bæredygtighed i en verden præget af uforudsigelighed og stor kompleksitet. Derfor er det vigtigt at styrke kommunernes evne til at håndtere disse processer. Pilotprojektet i Kolding Kommune kan komme til at danne forbillede for andre kommuner. Det vil være samskabelse med borgere og eksterne aktører, der udvikles i et åbent og eksplorativt miljø.

Fx vil FN’s verdensmål blive inddraget, når de lokale projekter arbejder med nye relevante målsætninger for fremtidens velfærd. Det er et fokus, der arbejdes der med mange steder i den offentlige sektor, uden at denne tilgang endnu har fået fast grund under fødderne. Her kan pilotprojektet i Kolding Kommune bidrage og inspirere andre kommuner.

Pilotprojektet tænkes ind i bæredygtighed gennem et samarbejde over silogrænser på grundlag af de paradokser, kompleksiteten i ledelse af dagens velfærd afføder. Kolding Kommune kan, når det er relevant, trække på både aktionsforskerne og en baggrundsgruppe af eksperter i bæredygtig transformation med et bredt syn på klima, byudvikling, borgerinddragelse, kompetenceudvikling og læring.

Fremtidens velfærd kræver nye kompetencer

”Når kommunen går i gang med at udvikle nye former for samarbejde med borgerne, er der også brug for at udforske de kompetencer, der er nødvendige for at drive og udvikle nye former for samarbejde, styring og evaluering.”

De lokale projekter skal hjælpe med at undersøge, hvordan de lærer at arbejde med velfærd på nye måder og skal bidrage til at skabe overblik over effekter på tværs. Der er brug for at vurdere effekter, som både skaber mening lokalt for borgere og medarbejdere, og som kan bruges i styringen af velfærd oppefra.

Når kommunen går i gang med at udvikle nye former for samarbejde med borgerne, er der også brug for at udforske de kompetencer, der er nødvendige for at drive og udvikle nye former for samarbejde, styring og evaluering. Pilotprojektet skal fremme læring i den daglige praksis, så kommunen bliver bedre til at løse velfærdsopgaven i samarbejde med borgerne og på tværs i kommunen. Borgerne vil blive inddraget i velfærdsudviklingen på nye måder, som de lokale projekter vil afprøve og udvikle. Det kan indebære, at de faglige kompetencer skal udvides.

Resultaterne viser sig underveje

Den eksperimenterende tilgang i pilotprojekterne betyder, at resultaterne først vise sig, når de lokale projekter er i gang. Lederne skal bl.a. lære at bruge nye metoder, arbejde med roller og flerfaglighed, der skaber ny viden og indsigt. Her vil aktionsforskerne hjælpe til løbende opsamling af erfaringer, som fremmer udviklingen af bæredygtige metoder og paradigmer.

Samarbejdet mellem kommunen og os som aktionsforskere handler om at identificere og vurdere effekten af kommunens indsats og udvikle grundlag for, hvordan nye kompetencer kan læres, deles og udbygges. På tværs af hele projektet skal der samles op, evalueres og udvikles metoder i samarbejde med deltagerne. Kun ved hjælp af ledernes og medarbejderes løbende iagttagelser og refleksioner kan effekten af de nye borgerrettede tiltag vurderes. Det vil ske ved sammen med borgerne at observere, hvordan de påvirkes af de nye initiativer.

Udviklingsprocessen vil kunne bidrage til værdifulde måder at følge og styrke det fælles samarbejde i kommunen, nu og fremover. Og netop fordi kommunen hele tiden skal udfordre sig selv, er tillid afgørende.

null