Del artiklen:
Free
Free

Med blikket stift rettet mod de blinkende alarmer for fremtidens velfærd mødes i disse dage 200 af de mest indflydelsesrige chefer i Danmark til konference.

Skrevet af Steen Houmark[email protected]

De er blandt de mest indflydelsesrige personer i det offentlige Danmark.

Tilsammen har de ansvaret for et årsbudget på over 200 milliarder kroner, der ifølge Danmarks Statistik og lidt afhængigt af, hvordan man ser det, skal dække velfærdsydelser til godt 500.000 borgere

Ja, rigtig gættet: Det drejer sig om social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer. Deres forening FSD – populært kaldet socialchefforeningen – afholder nemlig i disse dage årsmøde.

Som en af årsmødets oplægsholdere, Jane Heitmann (V), konstaterede:

“Social-, sundheds- og arbejdsmarkedscheferne er det kommunale Kinder-æg, du ikke kan komme uden om i kommunerne.”
 
Den dagsorden, de sætter, er derfor central. Men hvad er det så for en dagsorden, denne gruppe indflydelsesrige personer har sat for disse to dage af deres årsmøde?

Fremtidens velfærd: Udvikling eller afvikling

Så enkelt er det – eller så komplekst. En af de første ting, du møder på årsmødet, er drøftelsen af kompleksitet, som blev tydeliggjort ved formanden Helle Linnets åbning af årsmødet.

”Offentlig ledelse er en balancekunst i på en og samme tid at agere inden for de lovgivningsmæssige rammer, styre en stram økonomi, opfylde lokalpolitiske ønsker om god service samt leve op til borgernes og medarbejdernes forventninger og krav,” sagde hun

Med andre ord skal forvaltningscheferne medvirke til, at de fagprofessionelle medarbejdere bringes sammen om grænsekrydsende kerneopgaver inde i Kinder-ægget på tværs af de tre forvaltningssøjler social- sundhed- og arbejdsmarked, hvis det skal lykkedes at udvikle vores velfærd.

I hel naturlig tråd af dette har FSD inviteret social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), til at give hendes bud på en velfærd i vækst og udvikling.

Ministeren: Vi skal udnytte de ressourcer, der ligger uden for slotholmens mure

Astrids Krags tale var, som den skal være. En minister skal være bekymret for de svageste i samfundet, og det gav hun udtryk for. Indfølende og langt lagde hendes tale sig fint op ad et indlæg, hun tidligere skrev til det magasin, der er udsendt op mod årsmødet, men værd at bemærke var hendes fokus på socialpolitikken. 

Her sagde hun bl.a.:

”Vi har talt om det i mange år og holdt skåltaler om det. Vi har set socialpolitik som en udgift – og en udgift vi må tage med. Jeg har det sådan, at hvis vi bare også kan komme derhen, hvor vi takler udgifterne som en investering. For lykkedes vi bedre med socialpolitikken som investering, bliver det færre udgifter til velfærden.”

Med det henviste hun bl.a. til den social investeringsfond og opfordrede forsamlingen til at bruge den. 

En bemærkelsesværdig ting ved ministerens indlæg var en humoristisk selverkendelse af værdien som politiker på Slotsholmen. Heri lå samtidig en anerkendelse af den ledelse, der er ude i kommunerne som ressource til at håndtere de komplekse løsningskrav, der dagligt udfordrer deltagerne. 

”Vi skal være langt bedre til at udnytte de ressourcer, der ligger uden for Slotsholmens mure. Det er nemlig ikke altid, at innovationskraften er størst på Slotsholmen,” sagde Astrid Krag og fortsatte med et smil. 

“Det er godt med lidt selverkendelse, for når vi skal investere i mennesker, kræver det nye løsninger, og det handler om ledelse for at kunne løse nogle af de komplekse problemstillinger, der er på det sociale område.”

Interessen for en ny hovedlov på social- og arbejdsmarkedsområdet

Kompleksiteten på tværs af forvaltninger med borgeren i centrum for samarbejdet på tværs af siloer er en udfordring, som den tidligere regering arbejdede med i form af en ny hovedlov.

En kompleksitet, som netop stillede store krav til såvel ledere som medarbejdere om – på borgernes præmisser – at samarbejde på tværs af de forvaltningssøjler, vi har indarbejdet for at løse det enkelte menneskes og dennes families problemstillinger.

Et bredt flertal i Folketinget har tidligere indgået aftale om at samle en lang række love og regler på beskæftigelses- og socialområdet til én ny lov – en hovedlov, men det er lidt usikkert, hvorvidt den nye regering betragter loven som et blåt korstog, og derfor er knap så lun på ideen. 

Måske derfor stiller Charlotte Markussen, direktør i Høje-Taastrup, Astrid Krag netop et spørgsmål om dette.

Ministersvaret svævede lidt i luften, som om hun ikke rigtigt havde forstået dybden af det arbejde, der ligger forud i form af bl.a. frikommuneforsøg m.v.

Men det kunne dog forstås, at regeringen går ind for intentionen om en helhedslov på beskæftigelsesområdet, men at ministeren egentlig betragtede det som noget, der var mest interessant for nogle kommunale nørder.

Denne replik fik Charlotte Markussen til at gøre ministeren opmærksom på, at man i kommunerne faktisk har taget det første skridt til at tænke på tværs for at skabe én plan for borgerne. 

”Faktisk er mange kommuner ret seriøse omkring det her, så man skal passe på med at se det som et nørdet projekt,” understregede Charlotte Markussen overfor ministeren.

Astrid Krag forklarede sig med, at regeringen var meget forpligtede på helhedsorientering i hovedloven, men at hun ikke kunne tro, at Ekstra Bladet ville rydde en forside og med store bogstaver og skrive:

“Regeringens første succes! De har gennemført én plan, én indgang og én fælles administration af borgerens sag.”

Her er det spørgsmålet, om ikke ministeren tager fejl. En ting er nemlig sikkert: Hvis de tre forvaltninger, social, sundhed og arbejdsmarked i dag ikke formår at tænke på tværs, så kan vi være helt sikre på, at det er en sikker forside hos en formiddagsavis.

I det lys burde det være oplagt, at formiddagspressen bragte en forsidebasker, den dag det lykkes at implementere en hovedlov med én plan, én indgang og én fælles administration af borgerens sag.”

Ministeren kom tætter på

Den første dag af socialchefernes årsmøde var opbygget som et intenst vidensformidlende program, hvor deltagerne skiftede mellem veloplagte politiske budskaber fra oppositionspolitikeren Jane Heitmann (V) til ‘hands on’-eksemplificering af, hvad kommunale forvaltningschefer kan bruge socialforskerne fra VIVE til ved direktør Lotte Jensen. 

På den led stod dagen i kontrast til det, man nogle gange kan opleve, når KL afvikler de store velfærdspolitiske topmøder i Ålborg med over 1.500 deltagere. 

Som en deltager udtrykte det: ”Ministeren kom tættere på, ikke mindst da hun fik stillet spørgsmål fra den virkelige verden.”

Deltagerne blev hermed udfordret på en helt anden måde end ved de store kommunalpolitiske konferencer. For skønt dagen var præget af en ekstrem fortætning i eget lingo og selvforståelse, så blev deltagerne tilført nye og andre måder at se og eksekvere ledelse på ved blandt andre Mikael Trolle, forfatter og tidligere landsholdstræner for det danske volleybold herrelandshold.