Del artiklen:
- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialministeren vil tjekke reglerne for anbringelse, så ingen anbringes for sent. Socialrådgivere håber på færre hindringer for akut-anbringelser, men KL kan ikke se et stort behov.

Skrevet af Steen Houmark[email protected]

Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at kommunerne er for flittige med akutte anbringelser, når Ankestyrelsen ophæver halvdelen af de påklagede akutte anbringelser, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Tværtimod mener hun, at der er grund til at undersøge, om reglerne giver gode nok muligheder for, at kommunerne kan gribe ind og fjerne et barn uden samtykke fra forældrene – også kaldet en tvangsfjernelse.

– Når flere anbringelser sker uden samtykke, så er det for de allermindste. Og så ser jeg det som et tegn på, at kommunen står på barnets side, siger hun.

– De her tal skal ses i sammenhæng med resten af tallene på området, hvor jeg stadig mener, at for mange børn anbringes for sent.

Hvis reglerne ikke er gode nok peger pilen på Folketinget

Hun peger på, at selv om Ankestyrelsen finder, at der ikke er grundlag for en akut anbringelse, så har styrelsen i flere tilfælde givet kommunerne ret i, at anbringelserne er på deres plads.

– Det betyder vel og mærke ikke, at de mener, at det er forkert, at barnet er anbragt, men forkert at det er sket akut, siger ministeren.

– Så vil jeg se nærmere på, hvordan det kan være. Er det fordi, at kommunerne ikke er gode nok til at overholde reglerne, eller er det fordi reglerne ikke er gode nok til at beskytte barnet.

– Hvis reglerne ikke er gode nok, peger pilen tilbage på os i Folketinget. Og så er jeg klar til at ændre reglerne.

En anbringelse uden samtykke fra forældrene indstilles af kommunernes forvaltning til et udvalg, der består af to politikere fra byrådet, to personer med børnepsykologisk baggrund og en dommer.

Her bliver en af politikerne udnævnt til formand. Hvis der skal træffes akutte beslutninger, ligger den hos formanden.

Spørgsmål: Hvorfor ikke lade dommeren træffe de akutte beslutninger?

– Jeg tror ikke, at vi kan isolere det til en diskussion om, hvem i det udvalg der træffer den afgørelse, siger Astrid Krav.

– Jeg er overbevist om, at vi også skal kigge på, om regelsættet er godt nok til at beskytte børnene.

Socialrådgivere håber på færre hindringer for akutte anbringelser

Der er flere problemer med rigide regler end for mange tvangsfjernelser af børn, mener socialrådgivere.
Dansk Socialrådgiverforening håber, at socialminister Astrid Krag (S) vil sætte gang i et arbejde, der kan fjerne nogle lavpraktiske forhindringer for, at kommuner kan foretage en anbringelse uden samtykke – altså tvangsfjerne et barn.

Ankestyrelsen har i en undersøgelse påpeget, at når det kommer til akutte anbringelser uden samtykke, er grundlaget ikke i orden i halvdelen af tilfældene.

Både Socialrådgiverne og ministeren peger på, at styrelsen i flere tilfælde dog oftest gør indsigelser mod formelle procedurefejl og anbringelsens akutte natur og ikke selve anbringelsen.

– De fejl, der bliver påpeget, er i højere grad procedurefejl, siger næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Ditte Brøndum.

Ministeren vil nu undersøge, om reglerne giver børnene en tilstrækkelig beskyttelse – altså giver kommunerne gode nok muligheder for at tvangsfjerne børn.

Lav praktiske snubletråde

Ditte Brøndum fortæller, at der nogle gange er tale om lavpraktiske snubletråde, som står i vejen for en anbringelse.

– Ifølge loven kan man for eksempel ikke træffe en beslutning om et ufødt barn. Det kræver, at man har en sag på barnet, før at man kan anbringe. Så hvis man møder op på hospitalet, har man intet juridisk grundlag.

– Hvis man kan se, at forældreevnen ikke er til det, og det er alvorligt, så vil der være et problem helt lavpraktisk.

KL mener ikke der er det store behov for ændringer af reglerne

Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S), er formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg. Han minder om, at mange af beslutningerne om akutte anbringelser sker under svære vilkår.

– Vi har nogle rigtig svære sager på vores bord. Gerne med lidt kort varsel. Det kan være, politiet ringer midt om natten og har en bekymring omkring et barn og en familie, siger han.

– Og så skal man agere på det. Og der er det børnenes tarv, vi sætter i centrum.

Thomas Adelskov mener ikke umiddelbart, at der store behov for ændringer af reglerne, men kommunerne er altid åbne for en diskussion om området, siger han.