Del artiklen:
”Jeg tror så meget på jer og jeres ansattes faglighed, at jeg også tror på, at de reelt vil løfte hensigterne i lovgivningen.” Sagde Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på socialchefernes årsmøde i uge 44.
”Jeg tror så meget på jer og jeres ansattes faglighed, at jeg også tror på, at de reelt vil løfte hensigterne i lovgivningen.” Sagde Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på socialchefernes årsmøde i uge 44. - Foto: Tina Juul Rasmussen

Ny hovedlov om helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer er ifølge ministeren et kursskifte, hvor sagsbehandling skal være en investering i mennesker.

Skrevet af NB Beskæftigelse[email protected], NB Nyt[email protected], Steen Houmark[email protected]

”Vi politikere har gjort den nemme del af arbejdet. Næste skridt er at få den nye hovedlov stablet på benene og implementere den.” sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på socialchefernes årsmøde i sidste uge.

Hermed henviste han til den aftale, et bredt flertal i Folketinget indgik i december 2018, hvor man besluttede at samle en lang række love og regler på beskæftigelses- og socialområdet til én ny lov.

Én indgang for borgere med komplekse problemstillinger

Aftalen fra 2018 handler om at forbedre rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Det betyder, at alle kommuner efter 2021 skal kunne tilbyde et sammenhængende forløb med udgangspunkt i én samlet udredning, én handleplan og gerne én indgang for borgere eller familier med mange indsatser og kontaktflader i kommunen.

For den udenforstående kan det virke logisk og ligetil med én plan, men situationen er den, at kommunernes opgaver på velfærdsområderne er mangeartede – og alle opgaver kan ikke ligge i én forvaltning. Derfor er de fleste kommuner organiseret i forvaltningsområder eller søjler. Det understøtter, at der er den tilstrækkelige faglige specialisering til, at medarbejderne kan løfte opgaverne på et højt niveau. 

Men for borgere med komplekse og sammensatte problemer betyder det imidlertid, at deres kontaktflade med kommunen kan blive uoverskuelig og i nogle tilfælde trække i forskellige retninger.

En opfordring og invitation fra ministeren til social- og arbejdsmarkedscheferne

En hovedlov af den kaliber, som der lægges op til i aftalen, vil uomtvisteligt medføre en såvel organisatorisk som proces- og adfærdsmæssig forandring af den kommunale søjleopbygning som vi kender den, hvilket beskæftigelsesministeren var meget opmærksom på.

”Det er helt afgørende, at I tager medansvar så den (loven, red.) får en positiv effekt for borgerne. Min vigtigste opgave som minister er at sørge for rammerne, så I og sagsbehandlerne har mulighederne for en mere sammenhængende sagsbehandling, men vi når kun i mål med jeres input.” sagde Peter Hummelgaard på konferencen.

Heri lå der både en opfordring, men også en anerkendelse af, at socialchefernes indflydelse og viden om, hvad der er behov for, skal aktiveres, hvis det skal lykkes.

Ideen om en plan kommer ikke ud af ingenting. Ni kommuner i Frikommunenetværket har siden 2017 arbejdet med ‘En Plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren’. Det vil sige, man målrettet arbejder på at skabe integrerede indsatser med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og ressourcer på tværs af de traditionelle sektorområder. 

Fra en sag i et system til et menneske, man vil investere i

Frikommune-forsøgene har vist, at for langt de fleste borgere er målet at få overblik og selv bidrage til den rette indsats hurtigt og effektivt, så de kommer i bedre trivsel og i uddannelse eller arbejde. 

For kommunerne og sagsbehandlerne handler det om at undgå dobbeltindsatser, når flere sagsbehandlere skal bede om de samme oplysninger og vente på hinandens sagsgange, før de kan træffe beslutninger om borgerens eller familiens videre indsats. Resultatet bliver ofte, at borgerne oplever sig tabt i et system, hvor iterative spørgsmål og upersonlige tjekskemaer styrer samtalen.

”Man skal i fremtiden ikke være en sag, der bare skifter hænder og hele tiden mødes med nye øjne. Mange borgere oplever sig mistænkeliggjort og føler ikke, at de mødes med tillid, og sagsbehandlerne oplever ikke tiltro til deres faglighed. Der kommer et kursskifte, hvor vi investerer i mennesker.” sagde Peter Hummelgaard til socialcheferne. 

Og han fortsatte med en anerkendelse af sagsbehandlerne og socialchefernes kompetencer og kapacitet, når det vedrørte udfordringerne med at implementere en ny kommende lov.

”Jeg tror så meget på jer og jeres ansattes faglighed, at jeg også tror på, at de reelt vil løfte hensigterne i lovgivningen.”

Ministeren vil møde borgerens virkelighed unplugged 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard havde i sin tale flere fortællinger fra hans møder med borgere, der hver på deres måde havde haft nogle svære oplevelser med ‘systemet’. Det gav anledning til flere spørgsmål og opfordringer til ministeren om, at der altid er to sider af en sag.

Blandt andet sagde formanden for socialchefforeningen, Helle Linnet:
”Hvis du møder borgere, som du taler med, er du velkommen til at bede om aktindsigt, så du kan få et mere nuanceret billede.”

null

Andre havde mere konkrete tilbagemeldinger på, at de havde fået kaffen galt i halsen, ved at de pludselig havde set en kopi af et Facebookopslag, hvor ministeren besøgte borgere med komplekse udfordringer i deres kommune.

Til det svarede beskæftigelsesministeren bl.a.

”Når jeg mødes med borgere, så er jeg godt klar over, at historierne er mere nuanceret, end dem jeg får fra borgerne. Men mit sigte er at være sådan en minister, der gerne vil mødes med borgerne alene og ikke kun igennem embedsværftet. Det er for mig vigtigt at have den rigtige oplevelse frem for genfortællinger fra andre, og jeg bebrejder ikke nogen kommuner, at de har borgere, der græder og reagerer, når jeg mødes med dem.”

På den led kan man sige, at ministeren i sine svar meget skarpt er sig bevidst om at have en anerkendende armslængde til såvel socialchefer som borgere.

Læs også:
Fremtidens velfærd: Udvikling eller afvikling?