Del artiklen:
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den politiske kritik af kommunerne har ingen dækning i tallene. Kommunernes sagsbehandling er ensartet, og anker bliver som regel afvist.

Skrevet af Uffe Gardel[email protected]

Forligspartierne bag den kommende seniorpension står fast på, at ordningen ikke må administreres af kommunerne, fordi de er utilfredse med kommunernes behandling af den eksisterede seniorførtidspension.

“Kommunerne tildeler seniorførtidspensioner, og det har jo ikke været nogen succes,” som forhenværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtrykte det i september; en henvisning til at ikke ret mange har fået seniorførtidspension.

Andre politikere har antydet, at kommunerne holder igen med bevillingerne af hensyn til deres egen økonomiske interesse, og at sagsbehandlingen er meget forskellig fra kommune til kommune.

“Det må ikke være kommunekassen, der afgør, om man får seniorpension. Vi skal sikre borgerne en ensartet behandling i hele landet,” sagde De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa – ligeledes i september.

Men kritikken er grundløs, når man ser på de faktiske tal. Ni ud af ti får ja til deres ansøgning om seniorførtidspension, så at ordningen anvendes af meget færre end forventet, skyldes udelukkende, at meget færre end ventet har søgt.

Der er tilsyneladende heller ingen forskel på kommunernes tilkendelsesprocenter, og de fleste af dem, der klager til Ankestyrelsen, får afvist klagen. Der er endda en svagt stigende tendens i andelen af de klager, som afvises.

Kun få får nej

NB-Økonomi har analyseret tal for ansøgning og tildeling af seniorførtidspension, siden ordningen blev indført i 2014. Vi har også analyseret tal for Ankestyrelsens behandling af anker over kommunernes afgørelser.

Tallene viser, at siden 2014 har 91 procent af de borgere, som søgte seniorførtidspension, også fået det, nemlig 1.819 ud af 2.003 sager. Denne andel har været ret konstant gennem årene.

Af de 162 borgere, som har klaget til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, har 32 procent fået medhold eller opnået, at sagen skulle behandles på ny af kommunen. De seneste tre hele kalenderår, 2016-2018, har endda kun 28 procent fået medhold eller ny sagsbehandling.

Læs hele artiklen på NB-Økonomi