Del artiklen:
Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen vil have fokus på de store forskelle i skatteprocenterne ved en kommende udligningsreform.
Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen vil have fokus på de store forskelle i skatteprocenterne ved en kommende udligningsreform.

En LO-familie med to børn betaler 32.000 kr. mere i skat i Lolland Kommune end i Gentofte og får mindre velfærd, skriver Lollands borgmester, der kræver ændringer i den kommunale udligning.

Skrevet af NB Økonomi[email protected], NB Nyt[email protected]

Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune

Langt om længe. Et nyt udligningssystem er berammet til 2020. Vi har til gode at se indholdet, men hvis vi tager udgangspunkt i, at udligning er vores fælles ansvar for en balanceret og sammenhængende udvikling i hele Danmark, så bør det ikke gå helt galt. 

For målet for udligningssystemet er i virkeligheden meget simpelt. Som Finansministeriet skriver, skal systemet kompensere for forskelle kommunerne imellem og sikre et mere ensartet forhold mellem den kommunale skatteprocent og det serviceniveau, som borgerne rent faktisk modtager. 

Det handler dermed ikke om rådighedsbeløb, som foreslået af kreative hovedstadskommuner eller nogle af de andre argumenter, som vi har set i forsøget på at gøre egen kage så stor som mulig. Det handler om at give mulighed for samme service for samme skat, fra Gedser til Skagen, fra Søllerød til Søllested – længere er den ikke. 

Med den præmis står det klart, at det nuværende system for længst har overskredet sidste salgsdato. Eksemplerne hober sig op og blot et par nedslag fra de seneste uger.

Vi har netop set kommuner som Gentofte og Frederiksberg få udligningsstøtte på et forkert grundlag efter det såkaldte befolkningstilbagegangskriterie. Udligningsstøtte som kommuner med reelle udfordringer omvendt mister.

Skatteforskelle afspejler ikke forskelle i forbrug – tværtimod

Og senest har NB-Økonomi afdækket, hvordan det nuværende udligningssystem skubber på en udvikling, hvor rige betaler mindre i kommuneskat end fattige, og systemet dermed modarbejder sin egen formålsparagraf. Frem for idealet om samme service for samme skat, bliver konsekvensen af det nuværende system, at jo mere borgeren i en kommune tjener, jo lavere er skatteprocenten. Det er resultatet af et udligningssystem, hvor der ikke er fuld udligning mellem rige og fattige kommuner, og det er et billede, vi i Lolland Kommune med en skatteprocent på 27 kun kan bekræfte. Lavt udskrivningsgrundlag og høj skatteprocent går hånd og i hånd. 
I kroner og ører betyder det, at en LO-familie med to børn betaler 32.000 kr. mere i skat i Lolland Kommune end i Gentofte – 38.000 kr. hvis kirkeskatten regnes med – for mindre velfærd. Det er socialt uretfærdigt, og det skævvrider Danmark. 

”I bruger pengene forkert” kunne man indvende. Men nej, det gør vi ikke. VIVE har allerede mere end en gang slået fast, at Lolland Kommune hører til dem, der bl.a. har landets absolut laveste administrative udgifter. Tilsvarende er alle serviceområder trimmet og gået igennem med tættekam. Ja, administrerede landets øvrige kommuner som de 20 fattigste, så kunne der hentes store beløb til fællesskabet. På administration alene f.eks. 5 milliarder kr. 

Selvfølgelig skal der med kommunalt selvstyre være plads til forskelle i skat og serviceniveauer, men ingen er tjent med de store forskelle kommunerne imellem, som vi i dag oplever, og som kun bliver større og større. Derfor er det også positivt, at både DF og Socialdemokratiet har meldt ud, at de vil gøre op med den store forskelle i kommuneskatterne. 

Det lover godt for et nyt udligningssystem. Som sagt, hvis vi tager udgangspunkt i, at udligning er vores fælles ansvar for en balanceret og sammenhængende udvikling i hele Danmark, som sikrer bare tilnærmelsesvis lige service for lige skat, så er præmissen for et fornuftigt system i hvert fald på plads.