Del artiklen:
Borgmester Martin Damm (V), Kalundborg kommune. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Borgmester Martin Damm (V), Kalundborg kommune. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Nedslidte borgere vil risikere parallel sagsbehandling og dobbeltarbejde, hvis ikke kommunerne får opgaven med at tildele seniorpension, siger KL-næstformand.

Skrevet af Uffe Gardel[email protected]

Møder det ene sted, samtaler det andet sted, og journaler og sagsakter, som skal sendes frem og tilbage mellem to myndigheder – det bliver ifølge KL virkeligheden for nedslidte danskere, hvis ikke opgaven med at tildele seniorpension blive lagt i kommunerne.

Partierne bag aftalen om seniorpensionen står fast på, at den nye pensionsform til nedslidte danskere ikke skal administreres af kommunerne, som ellers står for tildeling af en række andre beslægtede ydelser, herunder fleksjob, førtidspension og seniorførtidspension. 
Partierne har kritiseret kommunerne både for at give for få borgere seniorførtidspension og for at give folk forskellig behandling fra kommune til kommune.

Men det vil være ”dårlig borgerservice” at lægge opgaven uden for kommunerne, sige KL’s næstformand, Martin Damm (V), som er borgmester i Kalundborg Kommune.

”Det er os, der tildeler alt andet, så det vil være mærkeligt, hvis der lige til en enkelt, bestemt ydelse skal oprettes et parallelt spor,” siger han.

”Nå man sidder med en borger, som ikke kan arbejde så meget mere, vil man komme ud i en diskussion om, hvad det er for en ydelse, vedkommende skal have. Og typisk vil man stå et sted, hvor det ikke er krystalklart, om det skal være det ene eller andet, og hvor vi er på skalaen – taler vi fleksjob eller førtidspension? Og her må man så fremover sige til folk, at det kan godt være, at de skal have seniorpension, men det har vi ikke noget med at gøre. Det synes jeg ikke er god borgerservice.”

Dobbeltarbejde og parallel sagsbehandling

KL’s bekymring handler både dobbeltarbejde og parallel sagsbehandling, hvis to forskellige myndigheder – en kommune og en ny myndighed med ansvar for seniorpension. 

KL har tidligere peget på, at hovedparten af de mennesker, som vil kunne komme i betragtning til seniorpension, allerede har en sag i kommunen. Kravet til ordningen vil være, at borgerens arbejdsevne er nedsat til højt 15 timer ugentligt, og så dårlig arbejdsevne har man typisk ikke, hvis man er i fuld, ordinær beskæftigelse.

”Hvis det var så nemt, at alle borgere gik rundt med en mærkat, som tydeligt sagde, hvilken ordning de hørte hjemme i, så var det ikke noget problem. Men det er mennesker, vi har med at gøre, og det kræver sagsbehandling at finde den rette ydelse. Borgerne skal have én indgang, ellers bliver det svært for dem at hitte rundt i systemet,” siger Martin Damm,.

Kan blive ATP

Men kommunerne får ikke opgaven med seniorpension; det fastslår Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.

”Vi er i gang med at forhandle om, hvorhen ordningen skal,” siger han.

Aftalen om seniorpension kom indirekte i stand, fordi seniorførtidspensionen langt fra har fået den udbredelse, man havde forventet ved ordningens indførelse.

Daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sagde i maj, at det kunne være, at opgaven skulle lægges om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), en løsning som ville indebære, at en privat aktør – AES er en selvejende institution administreret af ATP – skulle udøve en myndighedsopgave.
Som NB-økonomi skrev onsdag, er der ikke noget i de faktiske tal for sagsbehandlingen, som tyder på store forskelle fra kommune til kommune; andelen af ansøgere, som får bevilget seniorførtidspension, er nogenlunde ensartet landet over – og ligger omkring 90 procent.

Læs hele artiklen på NB-Økonomi