Del artiklen:
Ulrik Bisgaard Ulsrod Røhl der er ph.d.-stipendiat og Jeppe Agger Nielsen der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet har skrevet den første større videnskabelige analyse af indførelsen af Sundhedsplatformen. Artiklen bidrager til en øget forståelse af, hvordan Sundhedsplatformen opfattes af centrale interessenter i sundhedsvæsenet
Ulrik Bisgaard Ulsrod Røhl der er ph.d.-stipendiat og Jeppe Agger Nielsen der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet har skrevet den første større videnskabelige analyse af indførelsen af Sundhedsplatformen. Artiklen bidrager til en øget forståelse af, hvordan Sundhedsplatformen opfattes af centrale interessenter i sundhedsvæsenet - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

En analyse af 520 artikler i medierne om Sundhedsplatformen viser, at lægerne har fået mest spalteplads. Men skyldes skævheden journalisternes bias af, hvem der er vigtig på et hospital?

Skrevet af NB Nyt[email protected], Steen Houmark[email protected]

Debatten om Sundhedsplatformen har fyldt rigtig meget i medierne de seneste år.

I perioder har det næsten været et symbol på, hvordan velfærdsstaten i sin moderniserings- og effektiviseringstankegang kan mislykkedes med digitalisering i den ene ende af landet, samtidig med at det ser ud til at lykkedes i den anden ende.

Vi har i medierne trukket Sundhedsplatformen frem som nutidens slående eksempel på en offentlig it-skandale. En illustration af, hvor langt der er mellem fagpersoner/brugere af et system, og dem der ønsker it-systemet af politiske og af styringsmæssige årsager – og så it-folkene.

Senest har vi her på NB-Nyt bragt historien om, hvordan lægerne i Region Midtjylland elsker deres it-system, mens platformen dumpes blandt lægerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Læs også:
Sundhedsplatformen dumper, lægerne i Midtjylland elsker deres jyske model

Lægernes udsagn har domineret debatten

I en ny videnskabelig artikel skrevet af Ulrik Bisgaard Ulsrod Røhl, der er ph.d.-stipendiat, og Jeppe Agger Nielsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, kan man nu læse en yderst interessant analyse, der tegner et billede af, hvilke interessenter der kommer frem i en sådan debat.

Af artiklen “Sundhedsplatformen i modvind: En analyse af aktørernes teknologiforståelser i danske medier” fremgår det, at det hovedsageligt er læger og deres udsagn, der har domineret debatten i den ofte meget skarpe kritik af systemet.

Artiklen bygger på en undersøgelse af 520 nyhedsartikler i fem landsdækkende medier igennem en periode på seks år. Så der er ikke tale om et lille studie, men om et relativt grundigt et af slagsen.

I artiklen kan man bl.a. læse om en skævhed i forhold til hvilke interessenter, der kommer til orde i denne typer af offentlige debatter. 

Den nævnte skævhed består først og fremmest i, at det er læger og et begrænset omfang af politikere og embedsfolk, som fylder i debatten. Tankevækkende nok hører man ikke så meget til det øvrige sundhedspersonale og it-leverandører.

Medvirker til skævvridning og vinkling af problemerne

Iagttagelsen af, at der findes denne skævhed,  bør give anledning til refleksion om, hvorvidt det skyldes journalisters ubevidste opfattelser af, hvem som er væsentlige at tale med på et hospital, eller om det primært skyldes forskel i interessenternes evne og lyst til at udtale sig.

Det fremgår af artiklen, at den journalistiske stand er ansvarlig for en god del af de analyserede udsagn. Heraf skulle en enkel afsender stå for ca. 5 procent af samtlige udsagn, og dermed have skabt sig en ikke uvæsentlig stemme i debatten om Sundhedsplatformen.

Artiklen er interessant, fordi den illustrerer, at vi har et stykke vej, inden vi når idealet om en oplysende og pluralistisk mediedækning af et enkelt emne. Objektivt set må man antage, at der er andre personalegrupper i sundhedssektoren, som potentielt ville udtrykke en anden opfattelse.

Det særligt interessante ved artiklen er bl.a., at den belyser forskellige interessenters forståelser af Sundhedsplatformen, ligesom den giver et billede af, hvordan journalister vinkler potentialer og problemer i forhold til et emne som Sundhedsplatformen.

Samlet er de kritiske udsagn om it-systemet tydeligt fremherskende i mediernes dækning og baseres på kritikernes grundlæggende opfattelser af, at Sundhedsplatformen begrænser og medfører usikker patientbehandling samt fortrænger menneskeligheden i mødet mellem patient og personale.

Sundhedsplatformen er en læringscase for offentlige ledere

Det kan anbefales, at læse artiklen i sin fulde længde, idet den på mange måder bidrager med viden om, hvordan Sundhedsplatformens implementering i den daglige anvendelse opfattes af centrale interessenter i sundhedsvæsenet.

Det er en case, der illustrerer, hvordan indførelse af et omfattende og avanceret IT-system i offentlige organisationer kan blive et hadeobjekt i medierne, og som til en hvis grad hejser et flag for nødvendigheden af fagjournalister, der kan se igennem egne bias og give en mere nuanceret dækning.

Endelig er Sundhedsplatformen også en læringscase for offentlige ledere, når det kommer til implementeringer af it-systemer i offentlige organisationer, der som i hospitalsvæsenet er præget af stærke professionsfagligheder som læger, sygeplejersker osv.

Artiklen illustrerer desuden nødvendigheden af, at en ledelse som led i en implementering af et it-system aktivt arbejder på at sætte sig ind i slutbrugernes grundlæggende forventninger og syn på teknologi

Den fulde artikel: ‘Sundhedsplatformen i modvind: En analyse af aktørernes teknologiforståelser i danske medier’ kan hentes på Samfundslederskab i Skandinavien.