Del artiklen:
- Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Samarbejdet mellem praktikere og forskere lykkes godt herhjemme. Det er der mange gode grunde til, bl.a. at vi kender og respekterer hinanden på tværs af de forskellige roller og institutioner. Og at vi samarbejder i både forskning og praksis om at bruge hinandens viden og kompetencer.

Skrevet af NB Nyt[email protected]

 Af Lotte Bøgh Andersen er professor og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse

Som dansk ledelsesforsker hører jeg ofte netop det spørgsmål på internationale konferencer om offentlig ledelse: ”Hvad er det, I gør så godt i Danmark?”. Jeg tolker det som udtryk for, at resten af verden ser den danske offentlige sektor som mere velfungerende end deres egen, og at de ofte lægger mærke til det stærke danske samarbejde mellem praksis og forskning.

Her vil jeg præsentere mine bud på, hvad der skaber det positive syn på vores offentlige sektor i Danmark. Jeg mener, at offentlig ledelse bedst skabes i et tillidsbaseret, respektfuldt samarbejde mellem forskere og praktikere, men også at vi ikke skal hvile på laurbærrene eller blive selvfede, selvom vi er relativt gode til at lykkes med dette samarbejde i Danmark.

Praktikere bidrager til forskningsprojekter

Helt aktuelt har praktikere og forskere fra hele landet belyst samarbejdet i efterårsnummeret af tidsskriftet Politica. Som Christian Bøtcher Jacobsen og Ole Helby Petersen skriver i deres diskussion af potentialer, barrierer og løsninger i samarbejdet, bidrager praktikere bl.a. til forskningsprojekter ved at give viden om og adgang til det pågældende felt. Her kan samarbejdet spænde fra udveksling af viden til fælles planlægning af store felteksperimenter.

Det er helt i tråd med forståelsen af forskning og praksis som processer frem for noget, der er knyttet til specifikke institutioner eller aktører. Forvaltningsforskningens formål er at indsamle, analysere og validere information, som forøger vores generelle og teoretiske forståelse af offentlige organisationer. Forvaltningsmæssig praksis handler derimod om at realisere politiske og organisatoriske beslutninger gennem afgørelser eller service til individer, virksomheder og samfund. Potentialerne ved et samspil mellem disse to processer er nemme at se: Forskningen bliver mere relevant, samarbejde med praksis bidrager positivt til forskningens gennemførelse, og forskningsresultaterne bliver i højere grad brugt bagefter til at realisere de politiske målsætninger.

Fare for lukket forskning

Der er imidlertid også barrierer. Forskningen kan lukke sig om sig selv, hvis forskningen kun prioriterer forskningsbaserede metrikker (fx BFI, impact factor og citationer). Modsat kan praksis have svært ved troværdigt at forpligte sig til samarbejdet, ligesom der kan være stærke organisatoriske interesser i at fremstille resultaterne på bestemte måder. Løsningerne handler bl.a. om at lære at samarbejde og være tydelige om de forskellige parters bidrag.

Udvekslingen kan også ske via mobilitet. Lige nu gennemfører vi fx et forskningsprojekt om ledende lægers lederidentitet[LBA1]  på Kronprins Frederiks Center for Offentlige Ledelse (COL) med den store gevinst, at en af forskerne er tidligere hospitalsdirektør. Forskere kan også skifte hovedfokus til praktisk udøvelse af ledelse, som vicedirektør Niels Ejersbo på Københavns Professionshøjskole fx har gjort. Sammen med professorerne Kurt Houlberg og Lene Holm Pedersen har han bidraget med en temanummerartikel, der afkræftede nogle af mine fordomme[LBA2] . Den viser, at ledere og medarbejdere i kommunerne oplever, at de fleste regler vedtaget internt i kommunerne leverer et positivt bidrag til servicekvaliteten.

Som allerede antydet giver samarbejde mellem praksis og forskning bedre forudsætninger for, at den skabte viden efterfølgende bliver anvendt i praksis. Deltagerne kan gennem deres netværk formidle kontakt til andre samarbejdspartnere i og uden for organisationen, og samspillet kan gøre alle parter bedre til at kommunikere mere direkte uden at overforsimple. Dertil kommer, at det er langt mere interessant at skrive sammen med andre, der kan noget andet, end man selv kan.

Skriver tekster sammen med praktiker

Selv skriver jeg ofte forsknings- og formidlingstekster sammen med praktikere, og her taler vi om såvel overtandlæger som ledelseskonsulenter og folkeskolelærere. Praktikerne kommer heller ikke altid fra offentligt ejede organisationer. Temanummerartiklen [LBA3] af direktør Joachim Langagergaard fra Musskema.dk og forskerne Louise Ladegaard Bro og Christian Bøtcher Jacobsen illustrerer den pointe. Med en forbilledlig brug af data fra en privat konsulentvirksomhed viser de tre forfattere, at tilfredsheden med ens leder hænger negativt sammen med ledelsesspændet. Jo flere medarbejdere pr. leder, der er, jo mindre er tilfredsheden med lederen. Det gælder både i private og offentlige organisationer, om end den negative sammenhæng er stærkest i sidstnævnte.

Indtil nu har vi især talt om forskning samt den praksisidealtype, som Caroline Grøn kalder praksis/ledere. Nogle gange mødes forskning og politikudvikling imidlertid ansigt til ansigt (i praksis/politik idealtypen), og det beretter Caroline Grøn om i sin temanummerartikel[LBA4] . Caroline er tidligere lektor på Københavns Universitet og bidrog til Ledelseskommissionens undersøgelsesarbejde. Hun beskriver i artiklen sin oplevelse af at være indlejret i Moderniseringsstyrelsen i løbet af processen. På den baggrund identificerer hun en række indsigter, som de fleste af os kan lære af. Specifikt i forhold til at arbejde med at skabe viden i regi af en kommission er politiseringsgraden væsentlig.

En vigtig pointe er også, at alle involverede parter skal forstå, at samarbejde mellem forskning og praksis beror på villigheden til at indgå kompromisser. Helt centralt står de gode personlige relationer med gensidig respekt og forståelse for både arbejdsvilkår og positioner. Jeg kan i hvert fald skrive under på artiklens opfordring om, at forskere og praktikere taler (endnu) mere sammen – også i uformelle rum.

Hårdt arbejde at lytte til hinanden

Mine egne erfaringer tilsiger ligeledes, at relationer præget af tillid og respekt er vigtige. Det kræver hårdt arbejde samt evnen til at lytte til hinanden. I den gensidige respekt ligger der også, at det ikke alene er forskerne, der bestemmer over samarbejdet. Fx blev ideen til LEOS projektet[LBA5] , som vi på COL gennemfører i samarbejde med Region Midtjylland.

Tilsvarende bestemte Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune[LBA6] , at alle ledere i magistratsafdelingen skulle trænes i såvel visionsledelse som datainformeret ledelse, mens vi fra universitetets side insisterede på at trække lod om koblingen til enten anerkendelse eller distribueret ledelse. Selv i LEAP-projektet[LBA7] , hvor det var svært at give hver eneste af de 672 deltagende ledere indflydelse på selve forløbet, var det et centralt formål at samarbejde om oversættelsen af den generelle viden til specifik refleksion og handling i ledernes egen kontekst. Især i projekter, hvor medarbejderne også indgår (fx i VUOS [LBA8] projektet, hvor hele den organisatoriske enhed træner sammen med os i to halve dage) er det vigtigt at huske Carolines pointe om vigtigheden af gensidig respekt og forståelse.

Risikerer selvfedme og manglende nysgerrighed

Med så mange gode danske eksempler risikerer vi dansk selvfedme og manglende nysgerrighed ift. gode eksempler fra udlandet. Lad mig derfor dele et eksempel, hvor jeg selv har fået viden om offentlig værdiskabelse i udlandet:Vi er tilbage i foråret 2016, og hele familien er på udlandsophold ved University of Georgia. Som det ofte er tilfældet i de amerikanske sydstater, går mange af børnene i universitetsbyen Athens på privatskole, mens vores børn bliver indskrevet i de lokale offentlige skoler. Vi ser nogle ting, vi ikke bliver så inspirerede af, fx de bevæbnede politibetjente, som konstant bevogter skolerne, men vi ser også masser af god ledelse og læring. Lad mig nævne tre eksempler: For det første gør skolerne med det samme alt for, at vores børn både bliver bedre til engelsk og lærer mest muligt i de andre fag. Intensiv sprogundervisning og fleksibilitet er nøgleordene. Erik undgår fransk, fordi det ikke giver mening at starte op på et helt nyt fremmedsprog.

For det andet bruger skolerne ”awards” på en meget konstruktiv måde. Det er ikke kun dyrkelse af eliten eller karakterræs. Vi oplever det som en anerkendelse af hver enkelt elev, og Eriks diplom (underskrevet af bl.a. tidligere præsident Barack Obama) hænger stadig på værelsesvæggen i dag. Og endelig er skolernes naturfagsundervisning suveræn.

Når Erik for en måned siden valgte Biotech-studieretningen i gymnasiet, skyldes det i høj grad den spændende, amerikanske undervisning om bl.a. hjernens udvikling. Det minder mig om, at fundamentet i alle offentlige organisationer er de dedikerede ledere og medarbejdere, der sammen med borgerne/brugerne får tingene til at lykkes. Erik og hans amerikanske lærer udveksler fx stadig julehilsner. En praktiker som hende kan inspirere os alle.

Så hvorfor lykkes vi så godt i Danmark?

Så hvorfor lykkes vi så godt her i Danmark, når det kommer til praktiker-forskersamarbejdet? Måske netop, fordi vi kender og respekterer hinanden på tværs af de forskellige roller og institutioner. Anne Mette Kjær undersøger [LBA9] betydningen af forskningsfaglig konsensus og polarisering af politikområdet for forskningens indflydelse i Danmark og England. Hvis der er bred og stærk konsensus og en lav polariseringsgrad, giver det gode betingelser for indflydelse – i hvert fald ift. udviklingspolitik.

Forvaltningsforskningsmiljøerne i Danmark samarbejder generelt fremfor at bekæmpe hinanden, og der er enighed om, at forskningsbaseret viden skal fortolkes i den relevante praktiske kontekst. Kun sammen med dygtige praktikere kan vi lykkes med at få omsat viden til løsninger, der skaber en positiv forandring. Det kan vi godt være stolte af i Danmark, så længe vi hverken bliver selvfede eller selvtilstrækkelige.

Kort om Lotte Bøgh Andersen

Lotte Bøgh Andersen er cand. scient. pol. samt ph.d. Hun er professor og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, hvor hun forsker i betydningen af ledelse, motivation og styring i offentlige og private organisationer. Medlem af regeringens Ledelseskommission 2017-2018. 

null

 Kilde henvisninger: