Del artiklen:
- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Socialtilsynet overvejer at trække godkendelsen for 21 bosteder drevet af Region Midt efter fejl igennem tre år. Men hvorfor tordner Socialpædagogernes Landsforbund (SL) ikke op i medierne?

Af Steen Houmark, [email protected]

Socialtilsynet har vurderet, at specialområde autisme i Region Midt ikke i tilstrækkelig grad lever op til kvalitetskravene. Hertil kommer, at Socialtilsynet har rejst kraftig kritik af forholdene de seneste tre år.

Det er baggrunden for, at socialtilsynet nu overvejer at trække godkendelsen af af Region Midts flagskib på autismeområdet (SUA), der består af 240 pladser, skriver nichemediet OPS-Indsigt.

Konkret har socialtilsynet vurderet, at SUA på væsentlige områder har haft svært ved at levere en etisk og fagligt forsvarlig indsats. For eksempel har der manglet fokus på borgernes sundhed og trivsel herunder forebyggelse af magtanvendelser, skriver Socialtilsynet i sin vurdering.

Andre kritikpunkter er gået på de fysiske rammer, og at medarbejderne flere steder i alvorlig grad har manglet faglige kompetencer til at imødekomme borgernes behov.

Sagen kører næsten under mediernes radar

Socialpædagogernes fagforening har tidligere været ude med riven efter private tilbud, hvis fagligheden ikke var i top og virksomhedssammensætningen kompleks. Men i denne sag er både FOA og SL altså mærkbart tavse.

Hos Dansk Erhverv har sagen vakt opmærksomhed. Dansk Erhverv er arbejdsgiverorganisation for et stort antal af private bosteder, bl.a. inden for socialpsykiatrien samt tilbud til mennesker med autisme.  “Sagen viser med al tydelighed, at der er brug for at se på socialområdet med nye briller og ikke kun fokus på nogle ejerskabsforme frem for andre,” siger velfærdspolitisk chef Rasmus Larsen Lindblom.  
I det hele taget undrer man sig i branchen over denne forskelsbehandling. Hos Selveje Danmark bemærker man det positive i, at Socialtilsynet har løftet sagen.

“Jeg synes, at det er fint, at Socialtilsynet reagerer i en sag som denne og viser, at de ikke har berøringsangst, hvad man ind i mellem godt kunne tro blot fordi, der er tale et offentligt tilbud,” siger Jon Krog, branchedirektrør i Selveje Danmark

For ham at se er meningen med Socialtilsynet, at det er ikke er et tilsyn for en særlig virksomhedsform, men for borgerne.

Socialpædagogernes fagblad har været ude med riven i en del artikler om kvalitet, virksomhedsstruktur og profit, hvor man har haft fokus på borgerne på private bo-tilbud, men fagbladet har altså været tavse i denne sag. 

Tilsvarende har formanden for Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Benny Andersen, været tavs. Han var ellers ude i sommers med en række krav som eksempelvis:

  1. Stil krav til, hvordan virksomheden er sammensat.
  2. Indfør krav til faglighed og styrk tilsynet.
  3. Gør op med spekulation.
  4. Vær med til at sikre ordentlige forhold for medarbejdere.

 
Hovedelementerne i disse krav er netop i spil, når man læser ind i sagen om SUA i Region Midt. Det kan derfor undre, at SL freder Region Midt.

SL’s formand: Vi har behov for standarder, der sikrer kontrollerede forhold

OPS-Indsigt har talt med Benny Andersen, og han er ganske klar i mælet:

“Vi har det samme syn på situationen i Region Midt, som hvis det var et privat bosted. Det skal bare være i orden. Denne sag aktualiserer bare yderlige behovet for nogle standarder, der sikrer ordnede og kontrollerede forhold i forhold til bl.a. hvilken faglighed, personalet skal have.”

På den led ligger han på linje med Rasmus Larsen Lindblom fra Dansk Erhverv, der til OPS-Indsigt siger:  

“Vi har et klart behov for at få får et samlet overblik over landets tilbud og langt mere gennemsigtighed i kvalitet og økonomi.” Men hvorfor hører vi så ikke SL tordne mod den offentlige koncernstruktur og dårlige kvalitet ude i medierne?

Det vender vi tilbage til.

For at forstå spørgsmål og svar bør man se på SUA som virksomhed.

SUA er en kompleks virksomhedsstruktur

SUA er en virksomhedskonstruktion, der i følge deres hjemmeside er opbygget efter en koncernmodel med 27 specialiserede afdelinger, herunder en en rådgiverfunktion som VISO leverandør. Den tilhører altså den type konstruktioner, der har været kritik af fra de faglige foreninger.

Ved at etablere en kompleks virksomheds struktur under en hat kan man nogle gange vinde ind på karrusellerne, hvad man taber på gyngerne.

Det vil sige, SUA er en virksomhed, der sælger alle mulige ydelser inden for autismeområdet til en lang række kommuner og, ligesom mange andre koncernvirksomheder, får omkostninger og indtægter til at balancere på tværs af organisationen.

Kommunernes pris-korstog er gået for langt

En anden faktor er, at kommunerne i disse år er blevet meget bevidste om deres rolle som indkøber på det her felt. Nogle har ligefrem oprettet forhandlingsteams, der tager rundt og genforhandler prisen for de anbragte borgere, hvilket presser en del botilbud økonomisk.

“En af de store problemer på det her felt er, og det er uanset, om det er den offentlige eller private sektor, at man tror, at man kan få mere for mindre, hvilket jo så på et tidspunkt giver sig udslag i noget af det, vi også kan se på botilbuddene i Region Midt,” siger Gert Landergren Due, der er formand for Kreds Østjylland under SL.

På mange måder ligner SUA altså en række private større botilbud, blot i den helt store skala hvor man også har centraliseret ledelse med en konsulentenhed, der skal konkurrere med andre på pris og kvalitet samt forhandle med kommunerne.

Ledelsen har spekuleret i andre ting

Gert Landergren Due peger en kritisk finger i retningen mod kommunerne og deres korstog mod prisniveauet, men han har også øje for, at ledelsen har spekuleret for meget i andre ting.

“Ser du på SUA, så har man gået for meget op i at være konsulent, og på et eller andet niveau er der så sket et ledelsessvigt,” siger Gert Landergren Due til OPS-indsigt.

Han peger altså lige ned i nogle af de problemstillinger, SL og FOA rejste i sommers i forhold till meget komplekse virksomhedssammensætninger blandt nogle af de private botilbud, hvor indtægterne suser væk fra de borgere, de oprindeligt var tiltænkt.

De her forhold gør sig tilsyneladende også gældende i en offentlig virksomhed som SUA, hvor man har slået sig om med en stor og stærk konsulentvirksomhed.

Men hvorfor hører vi så ikke SL tordne ude i medierne?

SL er lukket ind og har dialog med ledelsen

“Der er ingen grund til at fare frem med bål og brand, hvis man taler sammen. De private har det med at fokusere meget traditionelt og have en arbejdstager-arbejdsgiver konfliktindstilling,” siger Gert Landergren Due til OPS-Indsigt. 

Og han fortsætter “Vi har en god kontakt til ledelsen i denne sag og er grundlæggende enige om at vi skal have nogle gode tilbud.”

For ham handler det om, at man både som arbejdsgiver, men også som arbejdstager skal mestre evnen at kunne skifte mellem forskellige positioner som forhandling, samarbejde og udvikling.

“Nogle gange har vi de konfliktfyldte forhandlinger, fordi det ligger i kortene, men i en situation som denne handler det om at finde hinanden og skabe løsninger,” siger Gert Landergren Due.

Hans råd til de private, når de havner i en sag, der potentielt kan udvikle sig til en shitstom, som den med SUA, er:

“De skal prøve at åbne døren og tale med os – det er det jeg mener, når jeg siger, vi har en god dialog med ledelsen i SUA.”

Man kan altså godt reducere muligheden for en shit-storm, hvis man sidder med en rigtig god sag ved at invitere interessenterne indenfor. Det er ikke første gang, redaktionen på OPS-Indsigt har hørt det.

Det skete senest, da forstanderen på Godhavn i et interview gav de private leverandører et tilsvarende råd.

Læs også:
Godhavns Forstander: Shitstorms er et markedsvilkår

Ingen umiddelbare konsekvenser af de to foregående tilsyn

Til trods for, at SUA både i 2017 og 2018 fik stærk kritik af Socialtilsynet, så har der først været ledelsesmæssige konsekvenser ved det seneste tilsyn i form af, at områdechefen igennem alle årene er fratrådt.

Søger man på SUA’s hjemmeside, er der kun en enkelt henvisning til Socialtilsynet. Nemlig den vurdering, virksomheden fik i 2015, da den blev oprettet, men intet om den aktuelle kritik. Det skal man lede lidt efter i et presserum, hvor man samtidig kan finde en gemt pressemeddelelse.

Heri udtaler socialdirektør Ann-Britt Wetche.:

“Vi tager kritikken meget alvorligt og er derfor nu i fuld gang med at rette op på de kritiserede forhold. Vi tror på, at vi med vores tiltag kan genoprette tilliden, så vi ikke mister godkendelsen, når tilsynet senere afgør sagen endeligt.”