Del artiklen:
Det kriminalitetsforebyggende SSP-samarbejde spiller en central rolle i kommunernes arbejde med at sætte tidligt ind over for udsatte børn og unge. (Arkivfoto)
Det kriminalitetsforebyggende SSP-samarbejde spiller en central rolle i kommunernes arbejde med at sætte tidligt ind over for udsatte børn og unge. (Arkivfoto) - Foto: Flemming Krogh/Ritzau Scanpix

SSP-samarbejdet kan styrkes, hvis koordination, kommunikation og prioritering af opgaver bliver endnu skarpere, viser en ny VIVE-undersøgelse.

Skrevet af Jørn Sørensen[email protected]

Siden SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi blev etableret i 1975, har det været en vigtig del af kommunernes indsats for at forebygge kriminalitet blandt udsatte børn og unge.

VIVE har for Det Kriminalpræventive Råd undersøgt, hvilken rolle SSP-samarbejdet spiller i den forebyggende indsats over for de 10-17-årige børn og unge i dag, og hvordan SSP-samarbejdet kan styrkes.

“Undersøgelsen viser, at SSP-samarbejdet danner en central ramme om kommunernes arbejde med at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. I stort set alle landets kommuner er der ansat SSP-konsulenter, der koordinerer indsatserne i samarbejdet,” sige seniorforsker Jill Mehlbye.

Lidt over halvdelen af kommunerne har en plan

97 procent af landets kommuner har ansat en eller flere SSP-konsulenter, og samarbejdet bliver vægtet højt af alle aktører. 

Det er dog kun lidt over halvdelen af kommunerne, der har en opdateret og samlet plan for SSP-samarbejdet, hvor mål og fokuspunkter er beskrevet.

“Der er en tæt sammenhæng mellem det at have en plan med fokuspunkter, og om kommunen har afsat midler øremærket til SSP-samarbejdet. Det vil styrke indsatsen, hvis alle kommuner har en plan med mål og fokusområder for samarbejdet,” forklarer Jill Mehlbye og fortsætter:

“Flere af samarbejdspartnerne i SSP-samarbejdet peger også på, at en fælles plan for SSP-samarbejdet styrker indsatsen, fordi alle samarbejdspartnere ved, hvad der skal prioriteres.”

SSP-samarbejdet kan styrkes på flere områder

Selvom SSP-samarbejdet fungerer godt i kommunerne, så er der en række områder, hvor kommunerne med fordel kan styrke og videreudvikle samarbejdet. Det er især koordinering, kommunikation og prioritering af opgaverne, der kan blive skarpere.

“Det vil være en styrke, hvis SSP-konsulentens opgaver bliver defineret mere præcist, og at man i den forbindelse ser på, hvilke opgaver der mest hensigtsmæssigt kan placeres hos andre. Folkeskolelærerne i SSP-samarbejdet har også brug for en klarere definition af deres opgaver – samt, ikke mindst, timer til at løse opgaverne,” siger Jill Mehlbye.

Undersøgelsen peger desuden på, at SSP-samarbejdet kan styrkes på det organisatoriske plan. Det ser for eksempel ud til, at SSP-konsulenten får de bedste handlemuligheder, når SSP-samarbejdet er placeret direkte under en forvaltningschef.

Læring og vidensdeling er også vigtige faktorer for et velfungerende samarbejde. De forskellige aktører i SSP-samarbejdet efterspørger mere viden om lovgivningen på området og en bedre fælles forståelse for risikoadfærd blandt børn og unge. Det kan eventuelt opnås ved, at der oprettes en efteruddannelse, som styrker det teoretiske grundlag for SSP-samarbejdet.

Læs hele rapporten via linket her.