Del artiklen:
Landsformand Anni Sørensen var forud for finanslovsforliget bekymret for, at handicapområdet igen blev sorteper. Hendes bekymring ser ud til at være gået i opfyldelse.
Landsformand Anni Sørensen var forud for finanslovsforliget bekymret for, at handicapområdet igen blev sorteper. Hendes bekymring ser ud til at være gået i opfyldelse. - Foto: LEV

Finanslovsforliget er for magert og stemmer dårligt overens med forligspartiernes handicapudspil under valgkampen, siger LEVs landsformand, Anni Sørensen.

Skrevet af NB Nyt[email protected], Steen Houmark[email protected]

Mandag aften offentliggjorde regeringen sit finanslovsforlig med Enhedslisten, SF, Det Radikale Venstre og ALternativet. Her kan man læse sig til en lang række tiltag der vil løfte velfærden, men på handicapområdet er det en tynd omgang.

Landsformand for landsforeningen LEV Anni Sørensen glæder sig dog over, at forliget trods alt indeholder aktive elementer. Eksempelvis at regeringen og dens støttepartier endelig har fundet en løsning på den uholdbare situation om overvågning til unge med omfattende handicap. 

“Endelig langt om længe – ser det ud til, at der komme en løsning på den ulykkelige situation, som en mindre gruppe familier med en hjemmeboende ung med handicap, var havnet i. Alt andet havde også været grotesk,” siger Anni Sørensen.

En anden ting, der lyser op i den magre prioritering af handicapområdet i dette års finanslov, er løftet om en omfattende evaluering af området. Men ellers er det en skuffende finanslovsaftale for mennesker med handicap, mener LEVs landsformand.

En lav prioritering af handicappede kan blive et problem

I det hele taget mener Anni Sørensen, at den samlede prioritering af handicapområdet i finanslovsforliget fylder for lidt i forhold til det fokus, som handicapområdet havde i det folketingsvalg, som bragte regeringen til magten:

“Samlet set står vi dog tilbage med en temmelig beskeden prioritering af mennesker med handicap i denne finanslov. Det er for magert – og det stemmer ret dårligt med en folketingsvalgkamp, hvor hele tre af partierne bag forliget kom med positive handicapudspil,” siger hun.

Politikerne som under valgkampen havde alle de gode intentioner må oppe sig og være langt mere konkrete, ellers får de et troværdighedsproblem, mener Anni Sørensen.

“Hvis ikke troværdigheden skal lide skade, så er det afgørende, at den næste finanslov har et langt større handicapfokus – og en mere markant prioritering af området. Den fremadrettede melding ser jeg faktisk gerne kommer allerede nu,” siger Anni Sørensen

En finanslov, hvor der kun er råd til overvågning i et hjørne af handicapområdet

Finanslovsforliget indeholder to initiativer, der vil få betydning for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.

  1. Overvågning
  2. Evaluering

Der er enighed om, at der skal etableres en løsning, der giver unge hjemmeboende med omfattende handicap (under 23 år), mulighed for at få bevilget overvågning. Ifølge aftaleteksten vil der blive afsat 30 millioner kroner i 2020 og 60 millioner kroner i 2021-2023 til formålet. Derudover nedsættes der en arbejdsgruppe, der skal afdække problematikken nærmere.

Her skal man lige tænke på, hvad overvågning koster og om det overhovedet er realistisk at gennemføre løsning hos alle de borgere, hvor der er behov for de summer der afsættes, eller om Christiansborg blot sender regningen og prioriteringskravet ud til de 98 kommuner?

De 300.000 kr. pr. kommune rækker ikke til alle hjemmeboende med behov for overvågning 

“Det er sådan set fint nok, at man på Christiansborg fastsætter en ret for borgeren, men man skal ikke have forventning om, at alle hjemmeboende handicappede borgere nu kan få overvågning for de 300.000 kr., som hver kommune nu får tildelt i gennemsnit,” siger Helle Linnet, formand for Socialchefforeningen til NB-Nyt.

Hermed peger Helle Linnet ned i den centrale problemstilling, kommunerne hele tiden er udsat for, hvor kommunernes udgifter styres på stadig flere områder i form af lovbestemte rettigheder til borgerne. Eksempelvis ret til overvågning af hjemmeboende handicappede.

Hvis kommunens indtægter på den led låses fast, og der kun tilføres en brøkdel af udgifterne, ender det med, at stort set alle udgifterne er styret fra nationalt hold, og så bliver det meget vanskeligt at drive en kommune lokalpolitisk, forvaltningsmæssigt og økonomisk.

“Hvis beslutningen om overvågning af hjemmeboende unge handicappede skal implementeres på en god måde, så kræver det, at man på Christiansborg afstemmer med målgruppen, hvad det er, borgerne kan forvente at få for de 300.000 kr., man i gennemsnit sender ud til kommunerne,” siger Helle Linnet

Hvor meget løfter en evaluering velfærden?
 I forliget er der desuden afsat penge til gennemførelse af den evaluering af det specialiserede socialområde, som også blev annonceret i det såkaldte forståelsespapir fra efteråret. I aftaleteksten om finansloven står der blandt andet, at: 
 
”I 1. halvår 2020 iværksættes en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.”

Handicapområdet har altså til trods for, at det er et at de områder, der kommunalt set har nogle af de største udfordringer og er sværest at fremskrive, fordi områdets ‘udgiftsdrivere’ ikke følger de almindelige demografiske regnemodeller, fået et absolut minimum.

Her kan man så spørge sig selv, om det er et løft af velfærd?