Del artiklen:
Partierne bag finansloven fremhævede i aftes det ekstra antal ansatte i landets daginstitutioner - men reelt svar det i 2020 til cirka to minutters ekstra voksen tid pr. barn.
Partierne bag finansloven fremhævede i aftes det ekstra antal ansatte i landets daginstitutioner - men reelt svar det i 2020 til cirka to minutters ekstra voksen tid pr. barn. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Partierne bag finansloven har bevilget penge til 1.500-1.600 ekstra ansatte i daginstitutionerne. Men det giver kun to minutter ekstra til hvert barn. Se regnestykket her.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Forældrene til børnene i landets daginstitutioner risikerer at blive slemt skuffede, når de i løbet af 2020 oplever effekten af de nye minimumsnormeringer, som SF’s Pia Olsen Dyhr kalder “Danmarkshistorie”, mens Pernille Skipper fra enhedlisten lover forældrene, at “der kommer mange flere voksne i institutionerne allerede næste år.”

Fakta viser, at der der bliver cirka 2 minutters ekstra voksentid pr barn, når der ansættes cirka 1.500-1.600 ekstra i daginstitutionerne.

Årsagen til, at det bliver så lidt er ganske enkelt, at daginstitutionerne er et kæmpeområde med næsten 225.000 indskrevne børn, og så rækker 1.500-1.600 ekstra ansatte ikke særligt langt.

Ser man i stedet på væksten i personalet, så svarer de ekstra ansatte til en forøgelse af det nuværende antal pædagoger og pædagogassistenter til cirka 3,5 procent.

Næsten ingen forbedringer i 2021 og 2022

Og forældrene skal ikke forvente, at normeringerne stiger ret meget i de kommende to år.

I 2021 er der kun afsat 100 millioner kroner ekstra svarende til cirka 300 ekstra ansatte eller cirka 25 sekunder ekstra voksentid pr. barn.

I 2022 er der afsat 200 millioner kroner ekstra, hvilket giver omkring 50 sekunder ekstra voksentid pr. barn om dagen.

Først i 2025 vil alle 1,6 milliarder kroner være bevilget, og da kan forældrene se frem til cirka 5.000 ekstra pædagoger og assistenter. Det svarer til en vækst på 11,35 procent i forhold til i 2018 eller seks minutter og 40 sekunders ekstra voksentid pr.barn.

Skipper vil ikke kalde det minimumsnormeringer

Selvom Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, i aftes talte om at “der kommer mange flere voksne i institutionerne allerede næste år,” så vil hun ikke kalde det minimumsnormeringer – ikke engang i 2025.

“Jeg mener ikke, at vi kan levere det, som vi opfatter som minimumsnormeringer med den ramme, der er afsat, sagde Skipper mandag aften, da aftalen blev præsenteret. 
“Men jeg mener også, at der skal mere til, hvis vi skal kunne sikre, at når man åbner døren ind til en stue i hvilken som helst børnehave i Danmark, og der er 12 børn, så er der også to voksne, sagde Skipper og tilføjede, at der er brug for at øge rammen yderligere.

Mere optimistisk lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr mandag aften.

“Jeg er glad. I dag skriver vi faktisk danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder, nemlig ved at lave minimumsnormeringer, sagde Olsen Dyhr.

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener i lighed med Olsen Dyhr, at der indføres minimumsnormeringer med aftalen.

– Ja, det mener jeg, at vi gør, når den er fuldt indfaset i 2025, sagde han mandag aften.

Han svarer ikke på, om det konkret betyder, at de i alle institutioner i Danmark får glæde af minimumsnormeringer. Eller om det eksempelvis blot er et gennemsnit i kommunen.

– Jeg kan sige, at der er sat penge af til, at man i de danske kommuner kan lave minimumsnormeringer i daginstitutionerne, sagde Wammen.

En ekstra pædagog i hver tredje daginstitution

Venstres børneordfører, Ellen Trane Nørby, mener ikke, aftalen sikrer minimumsnormeringer. Pengene rækker kun til en ny pædagog i hver tredje daginstitution, mener hun.

– De penge, der er afsat i dag, er jo på ingen måde noget, børnene på rød stue får glæde af i morgen, som aftalepartierne ellers forsøger at give indtrykket af.

– I 2025 er de børn, der går i institution i dag, for længst startet i skole, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.