Del artiklen:
- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kommunerne trækker på skuldrene, når direktør Anne Brorson spørger, hvad det er, der købes for millioner hos de sociale tilbud. ‘I 90 procent af sagerne kan vi ikke se, hvad bostedet har leveret’, siger hun.

Af Steen Houmark, [email protected]

Debatten om kommunernes brug af private konsulenter på resultatløn, når der skal findes besparelser på det specialiserede område blandt psykisk syge og handicappede, har den sidste uge fået debatten til at gløde på såvel journalistiske som sociale medier.

Fra starten har NB-Nyt forsøgt at få kontakt med de omtalte konsulenthuse, da vi så en lidt for enkel og unuanceret pressefortælling om de skyldige, skurkene og de sagesløse.

Men det er kun lykkedes at få respons fra en af de omtalte virksomheder – Trancit – hvor vi mandag bragte en mindre analyse af fænomenet.

Læs også:
Private konsulenter på Handicapområdet er kun en flig af udfordringerne

I begyndelsen af ugen modtog NB-Nyt så en henvendelse fra en af de meget omtalte konsulenthuse, Brorson Consult. Her skrev stifteren Anne Brorson bl.a.

”Jeg har læst jeres artikel omkring brugen af private konsulenter på handicapområdet… Tak for at bredde kompleksiteten mere ud end det, der ensidigt har været fremherskende frem til nu i debatten omkring handicapområdet. Der er en vinkel, der endnu ikke fremgår nogen steder.” Men hvem er Anne Brorson, som har stiftet et af de konsulenthuse, der har været i vælten den sidste uges tid? Og hvad var det, hun havde på hjertet, som hun mente, ikke var kommet frem i debatten? Det har NB-Nyt forsøgt at afdække i det efterfølgende interview. Anne Brorson er uddannet socialrådgiver og har både en leder- og en forhandleruddannelse. Hun har tidligere været leder af et botilbud og ansat som forhandlingskonsulent i en kommunal myndighed.

Selv siger hun, at hun kender situationen fra begge positioner som myndighed og leverandør.

Brorson Consult arbejder aktuelt i 21 kommuner, men antallet af kommuner, virksomheden har arbejdet i, er noget højere, idet Brorson Consult også løser andre opgaver, oplyser Anne Brorson til NB-Nyt.

Kommunale rådgivere har brug for kompetenceudvikling og oversættelse

Spørgsmål: Men hvad er det, der ifølge Anne Brorson ikke har været fremme i medierne?

”Det drejer sig om, at det er ganske svært for kommunale rådgivere at forstå indsatser og takster, der foregår i en pædagogisk verden – og netop denne oversættelse mellem myndighed og leverandør arbejder vi meget med rundt omkring i kommunerne. Det er problematisk, at kommuner betaler millioner til sociale tilbud, og når jeg spørger dem, hvad de køber, trækker de nogle gange på skuldrene,” skriver Anne Brorson til NB-Nyt.

Spørgsmål: Hvordan er det så, at Brorson Consult hjælper kommunerne?

”Vi kompetenceudvikler kommunen til at kunne klare sig uden os. Det er vores mission, at kommune, borger og leverandør har en samarbejdsplatform. Vi kompetenceudvikler sagsbehandlerne i forhold til socialfaglig forhandling som samarbejdsmodel,” forklarer Anne Brorson og forsætter.

”Vores model kalder vi forhandlingsfacilitering, – vi faciliterer kommunikationen mellem myndighed og udfører.”

90 procent af sagerne er ikke belyst, og bostederne leverer ofte mere, end der er behov for

Spørgsmål: Hvad er det så, Brorson Consult iagttager, når de arbejder for kommunerne?

“Brorson Consult får adgang til kommunernes journalsystem og ud fra en liste af borgersager udarbejdet af kommunerne, så læser de private konsulenter sagerne igennem med fokus på tre ting, behov, beskrevet indsats og fastsat takst.”

Herefter ser man på om den beskrevne indsats passer med taksten (prisen).

”I 90 procent af sagerne kan vi ikke se, hvad bostedet har leveret, eller om myndighederne har taget stilling til, om det er den rigtig indsats, der leveres,” siger Anne Brorson

Ifølge hende betaler kommunerne altså ofte for nogle indsatser, der ikke er afstemt mellem kommune og bosted til en pris (takst), der heller ikke balancere i forhold til mål og indsats.

”Bostederne er gode til at melde tilbage på, hvordan borgeren trives, men det, som er udfordringen, er, at kommunerne sjældent får at vide, hvad der leveres på daglig basis, og om det matcher kommunens eget serviceniveau,” siger Anne Brorson.

Prisreduktion kan handle om, at bosteder leverer mere, end der er bestilt og behov for

Spørgsmål: Men hvorfor leverer bostederne noget andet og mere end der er aftalt?

”Når de leverer mere, end kommunen har efterspurgt, så kan det hænge sammen med flere ting. F.eks at man ikke har fået talt ordentligt med kommunen, men dem på bo-tilbuddene skal også have en driftsmæssig dagligdag til at hænge sammen,” siger Anne Brorson.

Det handler altså ifølge Anne Brorson om, at kommuner og leverandører ikke får talt ordentligt sammen og så sker det, at leverandøren ud fra egen daglig driftsvurdering leverer mere, end det er vurderet, at borgeren skal have/har behov for.  

Fra andre kilder i det private konsulentmiljø erfarer NB-Nyt, at det også kan ske, at borgerne over en periode bliver bedre. Det kan f.eks. give sig udslag i, at de ikke har behov for en-en eller to-en hjælp i en række situationer hen over døgnet, men naturligvis skal have de samme ydelser blot med lettere hjælp, hvilket alt andet lige må have en indflydelse på taksten/prisen, men ikke nødvendigvis den direkte hjælp borgeren har behov for.

Træffer ikke afgørelser, men faciliterer forhandlingen

Spørgsmål: Hvad er det, Brorson Consult konkret gør, når de arbejder for kommunerne?

”Vi arbejder efter en bestemt forhandlingsmodel, der tager udgangspunkt i borgerens behov, hvad er det for en indsats, og hvad koster det, og så bliver takster udelukkende en konsekvens. Vi arbejder aldrig alene med fokus på takster,” siger Anne Brorson.

Spørgsmål: Er det ikke rigtigt, at jeres opgave også er at gennemføre besparelser? 

”Det er ikke rigtigt. Vores opgave er at understøtte kommunikationen mellem myndighed og leverandør, uanset om det er offentligt eller privat.”

Spørgsmål: Men er det ikke jer, der reelt træffet afgørelsen om, hvad borgeren skal have?

”Nej, det gør vi ikke. Vi hjælper kommunen med at frembringe den information, de har brug for, så de kan træffe en afgørelse.”

”I langt de fleste kommuner bliver beslutningen om borgerens indsats truffet på et visitationsudvalg, og her deltager vi ikke, og vi indstiller heller ikke til kommunens visitationsudvalg, hvad der skal gives af ydelser/indsats.”

Spørgsmål: Hvad er det så, I gør?

”Vi forhandler. Det vil sige, vi hjælper myndighed og leverandør om at nå en fælles beslutning, eller at myndighed skal træffe en afgørelse. Det, der ligger i forhandlingsfacilitering, er, at de to parter skal komme frem til en beslutning, eller myndigheden skal træffe en afgørelse,” siger Anne Brorson.

No-cure-no-pay-model med procentafregning giver budgetsikkerhed

De resultatorienterede afregningsmodeller har fyldt meget i debatten indtil nu. Senest har afdelingschef i KL`s økonomiske sekretariat Claus Ørum Mogensen sagt til Altinget, at der ikke er noget som helst problem i, at en del kommuner aflønner konsulenter med udgangspunkt i et princip om no-cure-no-pay og med en andel af de besparelser, de hjælper kommunen med at finde frem til i de enkelte sager.

Læs også:
KL ser ikke et problem i at bruge konsulenter på resultatløn i handicapsager

Hvordan fungerer det så hos Brorson Consult?

Ifølge Anne Brorson tilbyder hun tre afregningsmodeller, som kommunerne har mulighed for at vælge i mellem:

1.       Afregning efter procentsats af overskuddet – 10 eller 15 procent2.       Time til time afregning3.       Fast prisaftale

”Procentafregningsmodellen fylder mest hos kommunerne. Det er det, kommunerne efterspørger mest,” siger Anne Brorson og fortsætter: ”Vælger de den med procentsatsen, bærer vi jo risikoen, for vi kan jo risikere at levere en masse gratis arbejde.” Anne Brorson peger på, at en af årsagerne til, at kommunerne vælger denne model, kunne handle om, at det giver kommunerne sikkerhed for, at det sociale område, som allerede er økonomisk belastet, ikke bliver mere belastet af de private konsulenter.

Spørgsmål: Har I været udsat for, at I har leveret arbejde til kommunerne uden at skulle betale?

”Ja – vi har leveret rigtig mange timer uden at skulle have betaling.”

”Og ja, det betyder, at antagelsen om, at der er en hel masse borgere, hvor man bare kan skære ned på taksten, det er heller ikke rigtigt,” siger Anne Brorson.