Del artiklen:
Johannes på 10 har aldrig kendt sin far og hans mor døde for tre år siden. Han bor nu med sin mormor. Johannes er samtidig med i Lær for livet-projektet, der skal klæde anbragte børn bedre på til strategi for livet.
Johannes på 10 har aldrig kendt sin far og hans mor døde for tre år siden. Han bor nu med sin mormor. Johannes er samtidig med i Lær for livet-projektet, der skal klæde anbragte børn bedre på til strategi for livet. - Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Statsministeren bør ikke have et mål om flere anbringelser. I stedet bør hun have fokus på en rettidig, rigtig og kvalitetssikret anbringelse af de børn, hvor det er nødvendigt, skriver formanden for De Anbragtes Vilkår.

Af NB Medier

Statsministeren bør ikke have et mål om flere anbringelser. I stedet bør hun have fokus på en rettidig, rigtig og kvalitetssikret anbringelse af de børn, hvor det er nødvendigt, skriver formanden for De Anbragtes Vilkår.

Debatindlæg af: David Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår

Ligesom mange andre danskere sad jeg klar ved skærmen, da statsminister Mette Frederiksen holdt sin første nytårstale onsdag aften. Som formand i en brugerorganisation der til dagligt beskæftiger sig med anbragte børn og unge, værdsætter jeg den store opmærksomhed Mette Fredriksen giver området. 

Det giver et styrket håb for og tro på, at fremtidens anbragte kan møde betingelserne for det gode børneliv i anbringelsen – et børneliv med færre skift, voksne man kan stole på, som indgår i ægte, nære relationer, med forventninger til og muligheder for at børn der er anbragt, kan udfolde sit fulde potentiale gennem uddannelse.

Statsministerens tale indeholdt flere visioner for, hvad regeringen vil søge at få gennemført. Der blev bl.a. talt om at anbringe flere børn.

Det er ikke en meningsfuld målsætning i sig selv at ville anbringe flere børn. For det handler vel om at foretage de anbringelser, der er nødvendige – uanset hvor mange eller hvor få det tæller? 

I stedet bør statsministerens målsætning være at vi som samfund yder den rigtige og bedste indsats i hver enkelt barns situation.

Tidlig indsats må ikke forveksles med forhastet indsats.  Ret fokus derhen hvor styringslogik står i vejen for den rette indsats

Statsministerens tale indeholdt også en vision for at ville anbringe børn tidligere end det ofte sker i dag.

Når et barn viser tegn på mistrivsel, skal der handles med den rette indsats til den rette tid. Og her kan det i visse tilfælde være relevant at anbringe et barn tidligere. Men en tidlig indsats må ikke blive forvekslet med en forhastet indsats.

Vi må ikke glemme, at det ikke er omkostningsfrit for børn at blive anbragt. At anbringe et barn er en voldsom foranstaltning og et traume i sig selv. Derfor må vi som samfund sætte høje krav til at det gøres ordentligt og generelt set bedre end i dag. En tidlig indsats bør ses i et bredere og mere helhedsorienteret perspektiv.

Når det er sagt, er det samtidig vigtigt at sætte fokus, der hvor økonomi og styringslogik står i vejen for den rette indsats til rette tid. Anbragte børn møder alt for mange skift og vi ved også, at nogle kommuner vælger den fagligt mindre hensigtsmæssige løsning af økonomiske hensyn.

Flere anbringelser og tvangsadoptioner må ikke være et mål i sig selv. Stop “alt eller intet tankegangen”. – Se på fleksible løsninger

Ligesom med målet om flere anbringelser, mener vi heller ikke, at flere tvangsadoptioner kan være et mål i sig selv, som Mette Frederiksen bebudede.

Det kan være den relevante løsning nogle gange, men også her skal det være en grundigt gennemarbejdet overvejelse, der tager udgangspunkt i det enkelte barns situation, og ikke som en målsætning for målsætningens skyld.

Anbragte børn møder for ofte en “alt eller intet” tankegang, hvor de ender som tabere. Her bør ministeren i forbindelse med bortadoptioner, med interesse se på fleksible løsninger. F.eks. mulighederne for en adoption, hvor børnene fortsat har mulighed for samvær med de biologiske forældre.

Vi mener at der, så vidt det er muligt og det giver mening, bør arbejdes på at anbragte eller tvangsadopterede børn, kan have en meningsfuld relation til sit biologiske ophav. Det kræver en helt anden indsats end der laves i dag.

Gør indholdet af anbringelserne bedre og sæt lidt flere nuancer på fortællingen om de anbragte børns forældre

Generelt mener De Anbragtes Vilkår også, at den noget hårde tone, der blev fremført i statsministerens nytårstale overfor forældrene til anbragte børn, bør nuanceres.

Nogle forældre får for mange chancer”, sagde Mette Frederiksen.

Hun bør dog huske på, at 40% af samfundets nuværende anbragte børn og unge har forældre, der selv har været anbragt som barn. Dermed peger manglende kompetencer, muligheder og evner som forældre, desværre direkte tilbage på velfærdssystemet selv.
Hver generation arver Danmark fra den forrige”, som Mette Frederiksen også sagde i sin tale.

Hos De Anbragtes Vilkår mener vi, at den største opgave på statsministerens bord er at gøre indholdet af anbringelser bedre, så børnene kan udvikle sig bedst muligt, samt at skabe de styringsmæssige strukturer, der sikrer at vi sætter ind rettidigt og rigtigt første gang. Nogle anbringelser lykkes.

Nuvel. Men alt for mange anbragte børn oplever ikke de kvaliteter, vi forbinder med det gode børneliv. Stabilitet, tryghed og kærlighed i hverdagsrelationer er alt for ofte udeblivende betingelser for anbragte børn – og dét bør statsministeren have fokus på.

Vi skal passe på med at lade os friste af “enkle” løsninger, på meget brede problemstillinger, men i stedet give plads til kompleksiteten, eftertanken og fleksibiliteten med udgangspunkt i de anbragtes egne stemmer!

Fakta om De Anbragtes Vilkår

De Anbragtes Vilkår er en netværksforening for børn og unge med anbringelsesbaggrund.
Foreningen er en landsdækkende og stiftet i 2013. Den har til formål at styrke nuværende og tidligere anbragtes vilkår.
Det er foreningens vision, at være medskaber af et samfund, hvor anbringelser løfter børn ud af en udsat position og giver dem mulighed for at udfolde deres fulde potentiale.

Link til foreningen