Del artiklen:
White water rafting indgik som element i et af de fem karakteropbyggende outdoor-moduler mhp generering af overskudsmentalitet og lederberedskab hos unge.
White water rafting indgik som element i et af de fem karakteropbyggende outdoor-moduler mhp generering af overskudsmentalitet og lederberedskab hos unge. - Foto: Henrik SØe/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Ligegyldigt hvilken farve den politiske dagsorden er, så vil den nuværende økonomiske model for velfærd ikke fungere fremover. Løsningen er at lære helt unge at bidrage til lokalsamfundet.

Af NB Medier

Ligegyldigt hvilken farve den politiske dagsorden er, så vil den nuværende økonomiske model for velfærd ikke fungere fremover. Løsningen er at lære helt unge at bidrage til lokalsamfundet.

Debatindlæg af:  Mads Cronquist, iværksætter og debattør

Lad det være sagt med det samme: Dette er ikke et politisk indlæg. Det er et konkret løsningsforslag baseret på nogle års praktiske erfaringer i Sengeløse en lille landsby, hvor en masse fantastiske unge viste, hvordan man kunne få tingene til at hænge bedre sammen i fremtiden. Et lille lysende godt eksempel.

Alle vil gerne have velfærd, men helst ikke betale mere for den. I forvejen betaler vi en høj skat, og i manges øjne er det nok tilstrækkeligt til at betale for sygehuse, børnehaver og skoler, ældrecentre, politi samt sociale ydelser m.v. Der skulle jo også gerne være råd til en lille ferie sydpå for at lade op igen, inden vi fortsætter i trædemøllen.

”Jamen, er det ikke bare et spørgsmål om prioriteringer?”, eller: ”Kan det digitaliseres?”, kunne man retfærdigvis spørge. Jo, bevares, det er jo hele pointen i de opgør, som vi læser om og ser i nyhederne. Men i guder, hvor bliver der spildt mange kræfter på at slå hinanden oven i hovedet med nedladende retorik kombineret med selvforherligelse af egne argumenter. Se og hør mig, mig, mig.

Det er altså på høje tid, at vi sammen finder nye og bedre løsninger. Mere og bedre velfærd for færre eller måske slet ingen midler. Lyder det som et uløseligt paradoks? Det er det ikke.

32 helt almindelige 6. klasses elever i landsbyen Sengeløse viste, hvordan det kan gøres: Det foregik i fritiden og ferierne.

Det hele startede med, at jeg rejste mig op blandt 150 deltagere på en konference om ungeindsatsen og sagde, ”Jeg vil da gerne bidrage som virksomhed – er der andre?”. Det var der så ikke, men vi fik 25.000 kr. fra Borgmester Michael Ziegler.

Træning i lederskab i teenageårene som beredskab for fremtidens velfærd

Projektet byggede på en ide om. Hvad nu hvis vi tog et dusin unge – inden de bliver teenagere – og trænede dem intensivt i at kanalisere deres energi, så de lærte at brænde i gennem i stedet for at brænde ud?

Hvis de kunne lære at yde (mere), før de kunne nyde; kombinere lektietræning med karakteropbyggende outdoor-aktiviteter for at aktualisere deres potentiale både i f.t. måden at lede sig selv på, indgå i effektivt team-samarbejde og på skift agere ledere.

Vi kunne aktivere et korps af frivillige voksne og samtidig bidrage til serviceniveauet på institutioner og hos naboen, go’e gamle Fru Hansen. Mere velfærd – og samtidig forebyggende i f.t. unges sociale problemer og alle ”følgesygdommene” deraf.

I lige dele utrimmet iværksætterånd og febervildelse fik vi på rekordtid et ambitiøst og nyskabende projekt op at stå i 2015 med skolen, forældre, frivillige instruktører (også professionelle), lokale virksomheder, kommunens fem punkts plan med fokus på unges uddannelsesparathed og en del sponsorer. Selv slagtede jeg sparegrisen og proppede 1.600 timer i projektet over de to år for at vise, at det kunne lade sig gøre.

Fremtidens velfærd hviler på frivillige med overskudsmentalitet

Projektet handlede om opbygning af både faglige, sociale og personlige kompetencer; “fremtidens lederberedskab” – at være leder i og tage ansvar for sit eget liv, også som teenager.

Formålet var således gennem opbygning af en stærk egenomsorgsevne at modne den unge til at kunne optage læring, blive bedre til at kommunikere og finde motivation til uddannelse mod selvforsørgelse / arbejde.

Projektet bestod af flere elementer (se neden for), herunder den ugentlige lektietræning, hvor vi hver torsdag aften samledes vi i 1½ time om vores spisebord for at træne lektier.  – Træne, ikke cafesnak! 

Dem, som havde det lidt svært med læsning, fandt jeg en frivillig lektietræner til derhjemme. 

I år to lavede vi tre grupper, hvor forældrene også selv på skift var lektietrænere. Større social sammenhængskraft og venskaber. Forældre skal jo også træne og bidrage lidt mere selv, hvis man forventer det af de unge.

Et helt centralt element oven på lektietræningen var muligheden for at deltage i fem karakteropbyggende outdoor-moduler mhp generering af overskudsmentalitet, hvor de bl.a. overvandt umulige fysiske strabadser og prøvelser som:

  • Redningstjeneste og røgdykning, 
  • 20 km march efter kompas i en ørken,
  • Vildmarksliv i en ødemark i Sverige, 
  • Randonnée op af en sneklædt bjerg i Østrig med rappelling ned igen og 
  • White water rafting om natten i Bosnien.

 De unge skulle gøre sig fortjent til at deltage i projektet via frivilligt arbejde

De fleste projekter for unge med udfordringer er ikke svære at sælge til de unge. De skal bare melde sig til uden egentlige krav, men i dette projekt var det anderledes.

For overhovedet at kunne deltage i de fem attraktive outdoor-moduler var det et ufravigeligt krav, at den unge egenhændigt selv skulle opsøge, afvikle og få dokumenteret min. 20 timers frivilligt, velgørende arbejde i lokalsamfundet.

Eksempelvis, hjælp på plejecenteret, vuggestuen, bidrag til oprydning i landsbyen el. hjælpe den funktionsnedsatte nabo med indkøb og havepleje. –  Og de gjorde det.

En af de centrale elementer i projektet var, at vi i alle skolernes hovedferier afviklede karakteropbyggende outdoor-træningsmoduler alle dage, hvori der bl.a. indgik 15 timers dagligt arbejde, både solo og i teams. Fra kl. 07 – 22.

I alt afviklede vi det som svare til 20 uddannelsesdage fordelt på fem moduler over et skoleår.

Eksperimentet skabte et samfundsmæssigt beredskab af frivillighed blandt 32 unge

Første år lykkedes det at få 16 unge igennem succesfuldt. Stærke i deres relationer og gode til at kommunikere. Året efter 16 mere med lang venteliste. Evalueringen viste, at mere end 9/10 synes det var exceptionelt godt – bl.a. fordi det satte ind tidligere end dyre, genoprettende teenager-projekter.

Rigtig mange fortsatte deres frivillige indsats efter de to projektår. Mere velfærd for nul kroner og et øget samfundsmæssigt beredskab af frivillighed.

Værdien af den samfundsmæssige gevinst i vores projekt overstiger 1,3 millioner kr., bl.a. med baggrund i de  frivillige lektietræneres indsats og de unges bidrag til lokalsamfundet.

Projektet er stoppet nu. Personligt har jeg kastet 300.000 kr. i det som en gave til landsbyen. Sådan er og skal det jo være med projekter af denne karakter. Det er afprøvning, eksperimentering og vurdering af om det kan bære sig selv.

I et samfundsperspektiv kunne jeg have håbet på, at især forældre, skole, kommune og virksomheder havde samlet sig i fællesskab og overtaget projektlederrollen, som egentlig i sidste ende godt kunne være overflødig efter et par år, hvis frivilligheden spillede rigtig. Det vil sige lade projektlederrollen gå på omgang.

Men det skete ikke, hvad der ikke skal afholde mig eller andre fra at prøve igen.

Min motivation ligger i bevidstheden om, at vi ved dette projekt viste omverdenen, at det sagtens kan lade sig gøre at løse dilemmaet om velfærd for færre el. ingen midler, hvis vi træner de unge langt tidligere mhp at mønstre fremtidens lederberedskab.

FAKTA: Projektindhold / aktiviteter 

  • Min. 20 t. frivillige velgørende arbejde i lokalsamfundet.
  • Ugentlig lektietræning i skoleperioden hver torsdag.
  • Modul 1: 1½ døgn internat på Stevns, Outfitterkompagniets Base Camp samt Beredskabsstyrelsens brand- og redningstjeneste i Hedehusene.
  • Modul 2: 3 dage på Anholt, Skolen: Ørken, fordybelse og indre ro / balance.
  • Modul 3: 4 dage i Wärmland, Sverige, NKTC: Team building i vildmarken med kano.
  • Modul 4: 4 dage i Østrig: Fysiske strabadser, survival-træning og lederskab i modvind.
  • Modul 5: 4 døgn i Bosnien, OLTC: Team finale test-tur med specialkorps-instruktører.

Projektet har fået en pæn mængde omtale på både sociale medier, radioindslag, lokalaviserne, Erhvervsprisen og Rotary-klubber m.v. 5 min. projektfilm på www.fremtidenslederberedskab.dk.

Mads Cronquist (48, gift med Tine, tre voksne børn, bor i Sengeløse)

  • Er uddannet beredskabsofficer og indsatsleder og har været chef for bl.a. Danish Mobile Hospital under krigen i Bosnien i 90’erne i 2½ år. Modtog EU’s fortjenstmedalje for ekstraordinær humanitær indsats. 
  • Arbejdet i 15 år som chef i private virksomheder indenfor forretningsudvikling, HR, salg, CSR og i driften. Vinder af Børsens CSR Communication Award og ArbejdsmiljøPrisen i 2012.
  • Etablerede i 2004 egen konsulentvirksomhed, i dag HR Gruppen Aps. med fokus på strategi-, team- og lederudvikling.

Læs også:
Ældreplejen er ikke et hotel, hvor de pårørende kan stemple ud