Del artiklen:
- Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Statsministerens nytårsbudskab om flere tvangsfjernelser møder kritik fra alle fronter, men statsministeren står fast. Få her indblik i udtalelser fra eksperter, fagfolk og interesseorganisationer.

Af Steen Houmark, [email protected]

Da Statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen for at holde sin første nytårstale til den danske befolkning sad ca 700.000 klar med lyttebøfferne ude. Mange med en forventning om at statsministeren ville tegne de store visioner op her i begyndelsen af det nye årti, men det skete ikke.

Det store fokus på udsatte børn kom til at dominere talen og debatten efterfølgende ud fra to virkemidler samfundet allerede har. Tvangsanbringelse og bortadoption.

Støttepartier vil hellere have forebyggelse end bortadoptering

Regeringens støttepartier har ikke umiddelbart hænderne over hovedet ved tanken om at man fx skal øge antallet af tvangsanbringelser. 

”Det er nogle andre midler, vi skal blive bedre til at bruge, for børnene søger tilbage til deres biologiske ophav senere i livet, så vi skal fra starten give forældrene bedre evner, ellers gør vi børnene en bjørnetjeneste,” sagde Pia Olsen Dyhr (SF) til Ritzau kort efter talen.

Både hun og Sofie Carsten Nielsen (R) savnede de store visioner ved indgangen til det nye årti. De vil sådan set hellere have mere forebyggelse end bortadoption, når det drejer sig om indsatsen ift de udsatte børn

”Det skal ikke være et mål i sig selv at bortadoptere eller tvangsfjerne mere. Det er nok snarere et spørgsmål om, hvorvidt vi vil prioritere indsatsen,” udtalte Sofie Carsten Nielsen.

Hos Enhedslisten skrev gruppenæstformand Peder Hvelplund (EL) i en skriftlig kommentar.

”Jeg synes, at hun har misforstået, hvad det vil sige at stille sig på de udsatte børns side. Målet bør være at gøre mere, gøre det rigtige og gøre det hurtigere.” 

Statsministerens ønske om flere bortadoptioner og tvangsfjernelser bygger mere på politisk vilje frem for reel viden

Det er endnu uklart, hvad regeringen lægger op til, når den fremover vil have flere tvangsfjernelser og bortadoptioner af udsatte børn, men ifølge Social- og Indenrigsminister Astrid Krag handler det om mere om vilje end om viden.

”Det bygger ikke på tykke forskningsrapporter, men på en stærk politisk vilje om, at vi skal passe bedre på børnene og give alle børn en tryg og god barndom, hvor vi insisterer på, at børn skal vokse op i hjem, hvor der er kærlighed og kram,” udtalte hun den 2 januar til Ritzau.

Tilsvarende slog Statsminister Mette Frederiksen det fast på de Radikales nytårsstævne den 5 januar, hvor hun var inviteret til en partilederdebat. Her sagde hun bl.a. 

”Jeg siger det til jer og jeg siger det med åbne øjne. Når jeg er af den overbevisning at flere børn burde få en ny familie, så er det fordi de ikke får det i dag.”

Baggrunden for denne holdning bygger hun tilsyneladende alene på personlige møder med nuværende og tidligere anbragte børn.

Eksperter, fagfolk og interesseorganisationer kritiserer Mette Frederiksens fokus på flere anbringelser

Listen over eksperter og videns personer, der siden Mette Frederiksens Nytårstale har været i medierne og udtale sig kritisk ift regeringens fokus på flere anbringelser, er alenlang.

Det kan godt være at Statsminister Mette Frederiksen og hendes ministre Astrid Krag og Pernille Rosenkrantz-Theil har en politisk overbevisning om, at det er bedst at fjerne flere børn fra hjemmene i morgen end i går, men det matcher på ingen måde den forskning og viden vi har i dag.

Der mangler først og fremmest videnskabeligt belæg for at sige, at flere udsatte børn bør bortadopteres eller anbringes på institutioner. 

Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, udtaler den 2 januar til Politiken:

”Men med den viden, jeg har om anbringelser af børn, mener jeg ikke, at der er nogen forskningsmæssig evidens for at sige, at vi skal anbringe flere, og at der altså er en masse børn, der skulle have været anbragt som barn, som ikke er blevet det.” 

Ifølge Anne-Dorthe Hestbæk taler fagkundskaben generelt for, at politikerne – i stedet for at fokusere på antallet – bedst kan hjælpe udsatte børn, hvis de optimerer de indsatser, børnene og deres familier møder i det offentlige. En pointe, som bl.a. Børne- og Kulturchefforeningen i går tilslutter sig.

Læs også:
Kommunernes børnechefer går efter frivillige anbringelser

”Hvis udsatte børn skal have et bedre liv, er vejen dertil ikke at sætte et mål om, at flere skal anbringes uden for hjemmet eller tvangsadopteres.” 

Sådan lød det i en udtalelse 2 januar fra David Adrian Pedersen, der er formand for foreningen De Anbragtes Vilkår, som består af nuværende og tidligere anbragte børn og unge. 

”Man skulle i stedet have et mål om at gøre anbringelsen bedre og sikre et godt børneliv, få en bedre proces for sagsbehandlingen og arbejde for at anbringe på det rette tidspunkt og på det rigtige sted.” sagde han.

Læs også:
Statsministeren gjorde anbragte børn til storpolitik – men hvorfor blev svaret flere anbringelser?

Ifølge David Adrian Pedersen er det en for enkel løsning at sætte måltal, og det løser ikke problemet med de udsatte børn. På den led ligger han på linje med bl.a. Ann Hermansen, der er familiechef i Randers kommune, som i et indlæg på NB-Nyt undres over, at Mette Frederiksen tilsyneladende ikke har nogle embedsmænd hun kan rådføre sig med.

Ifølge Ann Hermansen er anbringelser ikke en investeringsmodel, der får gruppen af udsatte børn til at forsvinde

Læs også:
Anbringelser er ikke en investeringsmodel, der får gruppen af udsatte børn til at forsvinde.

Handler ikke om antal men om rettidig anbringelse

I det hele taget får Mette Frederiksens nytårs fortsæt om at fjerne flere børn tidligere ingen faglig opbakning med på vejen ind i det nye år.

”Hvis statsministeren vil hjælpe udsatte børn og unge, så handler det ikke nødvendigvis om flere eller tidligere tvangsfjernelser. Det handler om en bedre og rettidig indsats.” Siger Søren Skjødt, der er formand for Foreningen af Døgn- og Dagtilbud og til daglig forstander på Godhavn.

”Det interessante er ikke antallet af anbringelser, men at de børn, der har behov for det, rent faktisk får det tilbud, de har brug for for at komme i trivsel og udvikling,” siger Søren Skjødt.

På den led er han på linje med Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen. Hun mener det vil være både forkert og blindt at have en målsætning om at fjerne flere udsatte børn og unge fra deres forældre, som var en af de mere opsigtsvækkende oplæg fra statsministeren i talen. 

”Man skal passe på med at sige, at det handler om, at flere skal anbringes, og flere skal tvangsfjernes. Vi skal finde den bedste løsning for alle børn,” siger hun 2 januar til Ritzau.

Den bedste løsning er ifølge Ninna Thomsen i de færreste tilfælde en tvangsfjernelse. 

Hun efterlyser i stedet større fokus på at inddrage forældrene i processen mod at skabe de bedste rammer for udsatte børn.

Og den melding bør Mette Frederiksen have in mente, når den kommer fra Mødrehjælpen, som netop har mange af mødrene med små børn. Mette Frederiksen gjorde nemlig i sin tale meget ud af at pointere at man skulle fjerne børnene langt tidligere end man gør i dag.

Læs også:
Fakta og tal om anbragte børn og unge