Del artiklen:
Astrid Krag vil have kommunerne til at bevare de små nære plejehjem og andre institutioner, men hun vil ikke kommentere, at lukningerne ofte sker, fordi yderkommunerne har fået færre penge.
Astrid Krag vil have kommunerne til at bevare de små nære plejehjem og andre institutioner, men hun vil ikke kommentere, at lukningerne ofte sker, fordi yderkommunerne har fået færre penge. - Foto: Henning Baggerr, Ritzau

Yder- og landkommunerne skal holde op med at lukke små plejehjem og lokale institutioner. Men ministeren ville ikke kommentere, at det ofte er sket på grund af pengemangel.

Af Arne Ullum, [email protected]

Yder- og landkommunerne skal opretholde de små lokale plejehjem og andre offentlige institutioner for at sikre det, ministeren kalder nærhedsfordele, selvom hun erkender, at det formentlig ofte er dyrere.

“Et godt eksempel er plejehjemmet Fårup ved Randers. De organiserer og fundraiser, så der kan være ekstra liv og indhold i dagene på det lille plejehjem. Jeg har set andre tilsvarende inspirerende eksempler. Kommunen kunne givetvis have sparet penge ved at lukke plejehjemmet, jeg ved, at man har diskuteret det løbende, men for mig er det tydeligt, at at det giver noget ekstra at have plejehjemmet der,” sagde ministeren på KL’s store topmøde kommunaløkonomiske forum, KØF, torsdag.

Læs også:
Kommunaløkonomisk forum sætter fokus på den borgernære velfærd

Efter talen bad NB-Økonomi ministeren om en kommentar til, at mange af de små plejehjem i yder- og landkommunerne er blevet lukket, fordi den stigende økonomiske ulighed mellem kommunerne – drevet af blandt andet de stigende forskelle i de skattepligtige indkomster – har medført, at land- og yderkommunerne nu har et indtægtsgrundlag svarende til fem-seks procent mindre end kommunerne med de højeste indkomster.

Men ministeren ville ikke kommentere, om hun vil reducere den forskel ved en kommende udligningsreform. Hendes svar lød blot:

“En væsentlig del af den centralisering, vi har set, har været drevet af politiske beslutninger. Senest så vi det med den tidligere regerings sundhedsreform, som var endnu et forsøg på en politisk besluttet centralisering.  Så medgiver jeg, at der er nogle af de centraliseringer vi har set,  som der kan være gode fornuftige  og saglige argumenter for – eksempelvis hele specialiseringen af  sundhedsvæsenet fordi, det kan være forudsætningen for at løfte kvaliteten – eksempelvivis ved at øge vores kræftoverlevelse. Men jeg mener, at vi vender skråen, og at vi i højere grad får øjnene op for at dyrke den værdi, der i nærheden.”