Del artiklen:
Statsminister Mette Frederiksen (S) til regeringsseminar i pavillonen på Marienborg i Kgs. Lyngby, mandag 13. januar 2020.
Statsminister Mette Frederiksen (S) til regeringsseminar i pavillonen på Marienborg i Kgs. Lyngby, mandag 13. januar 2020. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der venter regeringen store opgaver i år. Foruden udligning er det forhandlinger om politi, klima og pension.

Af OPS Indsigt,
og Ritzau,

Regeringen går ind i et travlt politisk år med en række store emner på dagsordenen. Først og fremmest vil statsminister Mette Frederiksen (S) tage fat på en udligningsreform, der skal omfordele fra rige til fattige kommuner.

En række kommuner er stærkt utilfredse med systemet, som det er i dag. De fattige kommuner synes groft sagt, de får lidt, mens de rige kommuner ikke vil af med mere.

– Det er nogle rigtig store brikker, vi skal have til at lande. Udligning er en af de første spørgsmål, vi tager fat på i det nye år. Det er et af de sværeste spørgsmål, vi står overfor, men det er en bunden opgave, siger Mette Frederiksen på et pressemøde ved embedsboligen Marienborg.

Den tidligere Venstre-ledede regering forsøgte i sidste valgperiode at lave om på det nuværende system. Men det lykkedes ikke.

S-regeringen er dog fortrøstningsfuld. Det ventes at blive en bred politisk aftale, så den er sikret efter et folketingsvalg. Socialdemokratiet har 90 mandater med Venstre.

Udligning skal sikre samme service i alle kommuner

Udligningssystemet sender penge fra landets rigeste kommuner til de fattigste. Det er for at sikre, at der ikke er store forskelle i den kommunale service i landets kommuner.

– Alle kommunerne i landet skal have god mulighed for at give borgerne den service, de fortjener. Det er en af de første opgaver, siger statsministeren.

I 2020 bliver der omfordelt 18,6 milliarder kroner fra de rigeste til de fattigste kommuner.

Foruden udligning nævner Mette Frederiksen en politireform, forhandlinger om en klimahandlingsplan, forhandlinger om overenskomst for det private arbejdsmarked og en pensionsreform. Den skal give flere nedslidte mulighed for tidligere pension.

– Finanslovaftalen dækker hullet i økonomien, der er for Politiet, og vi har også finansieret ekstra betjente og styrket anklagemyndigheden. Nu skal vi sætte os om det store bord for at se, hvad der er brug for for at styrke politiet.

– For os handler det først og fremmest om tryghed og at få et mindre rigspoliti, så der kan komme mere politi på gaderne, siger Mette Frederiksen,

Desuden uddyber hun, at regeringen vil holde pressemøde torsdag om nye stramninger over for fremmedkrigere, der rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe for den militante bevægelse Islamisk Stat.

FAKTA:

S-regeringen forventer især fire store udfordringer i foråret:

1) Udligningsreform:
Det lykkedes ikke VLAK-regeringen at finde en ny model for fordelingen af penge mellem kommunerne. Nu er det S-regeringens tur, og det bliver en af de første udfordringer i foråret. Men en aftale vil formentlig udløse kritik. Enten fra S-borgmestre i de store byer. Eller omvendt fra borgmestre i provinsen, som Mette Frederiksen gik til valg på at hjælpe.

2) Flerårig politiaftale:
Mange borgere har klaget over, at politiet ikke er kommet, når de har ringet. Det skal der rettes op på i en ny flerårig aftale om politiet. Samtidig varsler statsministeren nye stramninger over for fremmedkrigere. Stramningerne vil blive fremlagt på et pressemøde torsdag i denne uge.

3) Klima:
I december stillede otte af Folketingets 10 partier sig bag klimaloven. Den har et mål om 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser på ti år. I foråret venter nu forhandlingerne om de konkrete klimahandlingsplaner, som skal indfri målet. Mette Frederiksen har gjort det klart, at klimaomstillingen ikke må øge uligheden, reducere antallet af arbejdspladser i Danmark eller gøre det mere besværligt at bo på landet. Det er i modstrid med eksempelvis De Radikales ønske om flyafgifter.

4) Differentieret pension:
Retten til ‘værdig pension’ var et centralt S-valgløfte. Regeringen vil begynde forhandlingerne, når overenskomstforhandlingerne er afsluttede. Flertallet er dog ikke på plads. De Radikale siger nej til tidligere pension, fordi der mangler arbejdskraft. Mette Frederiksen skal derfor formentlig overtale DF for at kunne indfri valgløftet.

jornns /ritzau/