Del artiklen:
I følge forsker og forfatter Leon Lerborg er de sager vi har set i medierne om svindel i det offentlige toppen af isbjerget, hvor vi må indse, at det her sker oftere i fremtiden.
I følge forsker og forfatter Leon Lerborg er de sager vi har set i medierne om svindel i det offentlige toppen af isbjerget, hvor vi må indse, at det her sker oftere i fremtiden. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sager om bestikkelse og svindel i den offentlige sektor pibler frem, men ifølge forsker Leon Lerborg måtte det ske, ligesom vi kan forvente flere sager i fremtiden. Få her et overblik over de seneste.

Af Steen Houmark, [email protected]

Ifølge Leon Lerborg der Cand mag., forfatter og forsker i offentlig styring er det nærliggende at pege på statens selvtilstrækkelighed og råbe alarm, men helt så enkelt er det nu ikke.

“Hvis du ser på samfundet i dag, så har gammeldags moral og dyder været i frit fald de sidste 100 år, så hvad havde man lige forventet?  Noget måtte jo ske.” siger han til NB-Nyt

I følge Leon Lerborg er de sager vi har set i medierne toppen af isbjerget, hvor vi må indse at det her sker oftere i fremtiden.

“Du kan så sige, at vi skal have mere kontrol, men så får vi har en crowding-out-effekt. Det vil sige, at når vi uddelegere ansvaret til kontrolsystemer fralægger vi os også den gode gammeldags moralske forpligtigelse til selv at gøre noget.  Og så får vi de her whistleblowersager, hvor en enkeltpersons moral pludselig slår alarm, selvom det har været synligt for alle.”

Leon Lerborg underbygger sin argumentation om at gammeldags moral og dyder er i frit fald ved bl.a. andet henvise til Finansministeriets KodexVII, som blev udgivet i 2015 og beskriver embedsmandens syv dyder.

“Publikationen understreger jo bare det skred der er sket, for hvorfor skulle man lave et kodex, hvor man beskriver at embedsmanden altid skal overholde loven og tale sandt. Det burde være helt naturligt, men den omliggende virkelighed og det skred i moralen vi oplever i disse år har gjort det nødvendigt at udgive noget så banalt, som at embedsmænd skal overholde loven og tale sandt.” Siger Leon Lerborg

Vi kan altså forvente flere af denne typer af sager og her skal medierne måske have mere fokus på detaljer frem for drama

Få et overblik over de seneste her.
Onsdag kunne Berlingske berette om to yderligere sager, hvor offentligt ansatte er mistænkt for at have svindlet med offentlige midler.

Der er tale om to sager fra skattevæsnet fra henholdsvis 2015 og 2017.

Sagerne er de seneste i en række sager med mistanke eller dom for svindel med offentlige kroner. 

Berlingske kan berette, at Rigsrevisionen undersøger to sager fra skattevæsnet. I begge sager er en ansat blevet bortvist og politianmeldt.

Den ene sag er fra 2015, hvor en ansat har misbrugt sin systemadgang til uretmæssigt at udbetale til en tredjeperson. Der er tale om beløb i omegnen af tre millioner kroner. Siden er der faldet dom i en erstatningssag. 

Den anden er fra 2017 og handler om en ansat ved det daværende Skat Motor, som har sat nogle prisafsættelser for lavt. Derfor er der sket en manglende afbetaling for omkring en millioner kroner.
Sygehus Lillebælt:

Sygehus Lillebælt har politianmeldt en tidligere betroet medarbejder på grund af mistanke om svindel for et beløb mellem 1 og 1,5 millioner kroner.

Det er endnu uvist, hvordan den formodede svindel er foregået.

Læs også:
Sigtet indkøbschef var medstifter af virksomhed, der solgte til Sygehus

Britta Nielsen sagen:

Den tidligere ansatte i Socialstyrelsen Britta Nielsen blev i efteråret 2018 mistænkt for underslæb mod styrelsen. Hun blev siden sigtet for over en årrække at have svindlet med 111 millioner kroner, som hun har overført til sig selv.

Retssagen pågår, og der forventes dom i februar i år.

Rigspolitiet

I marts 2018 anmeldte Rigspolitiet en tidligere afdelingschef til politiet i en sag om vennetjenester og konsulentopgaver for millioner.

“Vi har indgivet en politianmeldelse af en afdelingschef, og så har vi anmodet Kammeradvokaten om at undersøge, om afdelingschefens fratrædelsesgodtgørelse kan tilbagebetales, sagde økonomidirektør i Rigspolitiet Thomas Østrup  dengang til BT

Sagen blev først skrinlagt efter to år, men er nu genoptaget.

Læs også:
Efterforskning af fyret chef i Rigspolitiet genåbnes

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse: 

I december 2019 kom to sager fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse frem.

I den ene viste Rigsrevisionens arbejde, at medarbejdere i årevis kunne bestille varer og tjenesteydelser uden andres indblanding. To medarbejdere blev sigtet for svindel.

I den anden er der tale om bestikkelse. To civilt ansatte i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er blevet tiltalt for at have modtaget bestikkelse for 1,8 millioner kroner. 

Desuden er to selvstændigt erhvervsdrivende og en tidligere ansat hos en entreprenørvirksomhed tiltalt.

Statens Serum Institut:

Direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melbye, blev i december 2019 fritaget for tjeneste grundet mistanke om fejl og uregelmæssigheder.

Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet havde to sager rejst spørgsmål om ledende medarbejderes sammenblanding af privatøkonomiske og forskningsmæssige interesser.

Sagen undersøges i øjeblikket af en kommission og Kammeradvokaten.

Kriminalforsorgen:

I december 2019 blev daværende institutionschef for Storstrøm Fængsel, Michael Fønss Gjørup, ligeledes fritaget for tjeneste.

Det skyldes “mulige uregelmæssigheder” i Kriminalforsorgens indløbspraksis. 

Undersøgelserne af sagen er endnu ikke færdige.

Bygningsstyrelsen:

I April opdagede Kemp & Lauritzens interne overvågningssystem, at fire af selskabets medarbejdere købte udstyr ind, som ikke svarede til det, selskabet normalt leverer til Bygningsstyrelsen. Herefter henvendte selskabet sig til Bygningsstyrelsen.

Bygningsstyrelsen suspenderede efterfølgende otte medarbejdere, hvilket førte til en bortvisning af fem medarbejdere i juni. I denne uge blev så yderligere tre bortvist i følge en pressemeddelelse fra Bygningsstyrelsen.

Kemp & Lauritzen har bortvist fire ansatte i sagen.

Læs også:
Styrelse vil politianmelde ansatte i sag om indkøb og gaver fra leverandører

Udbyttesag:

En del af komplekset om svindel med udbytteskat indeholder en dom til en af de ansatte i Skats daværende kontor for udbytteskat. I 2018 fik han fem års fængsel ved Østre Landsret.

Udover den ansatte blev en anden person idømt fire år og seks måneders fængsel i sagen.

Den tidligere Skat-ansatte udbetalte ifølge dommen 37,4 millioner kroner uretmæssigt til sin ven – og fik to millioner kroner af vennen for tjenesten.

Den dømte tidligere Skat-ansatte han ønsket at få sagen for Højesteret. Han har dog ikke ønsket at vidne for den kommission, der undersøger udbytteskandalen.

Kilde: Berlingske og Ritzau