Del artiklen:
(Arkivfoto)
(Arkivfoto) - Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

BUPL er stærkt kritisk over for ny landsdækkende undersøgelse i danske børnehaver, mens FOA hæfter sig ved et rystende ringe niveau.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

Børnene får for lidt opmærksomhed fra de voksne, det halter gevaldigt med sprogarbejdet og børnene mødes ikke af gode nok læringsaktiviteter.

Det er det dystre billede, der tegner sig af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i de kommunale børnehaver, i en ny national evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut netop har offentliggjort.

Læs også:
Undersøgelse: Ikke alle børnehaver giver børn nok opmærksomhed

Undersøgelsens resultater mødes med forskellige reaktioner fra henholdsvis Bupl og FOA, der begge har pædagoger som medlemmer.

FOA: Det er rystende ringe for mange steder

“Niveauet er alt for mange steder rystende ringe. Der mangler tydeligt mål og retning for den pædagogiske indsats, som virker tilfældig, hvis ikke helt fraværende,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

“Jeg ville være bekymret for selv at lægge barn til de institutioner. Tilbage står, at kun knap hver femte børnehave leverer en god kvalitet, mens ingen klarer sig fremragende. Det er katastrofalt og særligt bekymrende i forhold til de mere sårbare børn, men alle børn, som hver dag er i en institution med lav kvalitet, lider jo under dette her,” siger Kim Henriksen.

Særligt det, at det i mere end hver tredje børnehave (35 procent) står sløjt til med interaktionen børnene imellem og børn og voksne indbyrdes, er bekymrende, påpeger Kim Henriksen:

“Interaktion er jo forudsætningen for al aktivitet. Er interaktionen fraværende eller ligefrem negativ, har det stor betydning for børnenes trivsel og udvikling – og vi ved jo alle, hvor stor betydning trivsel i de første leveår har for børnenes udvikling fremadrettet i livet.”

Ifølge Kim Henriksen kan vi ikke forlade os på, at den fulde indfasning af minimumsnormeringer vil ændre markant på forholdene, som belyses i rapporten. For selv om tilstrækkeligt personale er en forudsætning for at lykkes med det pædagogiske arbejde, handler kvalitet også om andet og mere end det.

“Vi skal have uddannet pædagogmedhjælperne til pædagogiske assistenter. Men det handler i høj grad om, at der er behov for bedre ledelse: At ledelsen sikrer, at man taler sammen om kerneopgaverne, at der sker en fælles refleksion over den pædagogiske indsats og at der er et stærkt arbejdsfællesskab, hvori man løbende får og giver hinanden faglig sparring. Det ved vi fra vores medlemmer er en mangelvare i dag,” siger Kim Henriksen.

BUPL: Undersøgelse er spild af penge

Hos pædagogernes fagforbund Bupl er man heller ikke imponeret over EVA’s undersøgelse, men herfra lyder det, at undersøgelsen er på kollisionskurs med den nye lov, der sætter retningen for pædagogikken i de danske dagtilbud.

Metoden er nemlig et amerikansk koncept kaldet ECERS, der tager afsæt i en førskole-tænkning, som er helt modsat det værdigrundlag og den lov, som de danske daginstitutioner bygger på.

Formanden for BUPL, Elisa Rimpler, er dybt forundret:

“Jeg forstår ganske enkelt ikke, at statens eget evalueringsinstitut sætter gang i en kvalitetsundersøgelse, der oser af førskole og ligger milevidt fra den danske daginstitutionstradition, hvor børneperspektivet og børnefællesskaberne er i fokus. Det afsporer jo fuldstændig realiseringen af den styrkede læreplan. Et pædagogisk grundlag, der i øvrigt bakkes op af både pædagoger, forskere og et bredt politisk flertal.”

BUPL-formanden er, ligesom fremtrædende eksperter som Jan Thorhauge og Andreas Rasch-Christensen, stærkt kritisk over for den amerikanske målemetode (ECERS), som ligger til grund for EVA-undersøgelsen. ECERS vurderer blandt andet kvaliteten ud fra, om der er tydelige læringsmiljøer med bogstaver, tal eller science-temaer i børnehaven.

“Det er klart, at børnehaverne scorer lavt på aktiviteter inden for boglig læring, når vi i Danmark har valgt, at vi har leg, nysgerrighed og kreativitet i centrum – ud fra børns ret til først og fremmest at være børn,” siger Elisa Rimpler.

BUPL-formanden er stærkt bekymret over, at nogle kommuner har taget den amerikanske målemetode til sig. Dermed kommer de til at modarbejde lovens pædagogiske grundlag.

“Måden, man måler på, smitter selvfølgelig af på den pædagogiske praksis. Hvis man måler kvaliteten ud fra et førskole-perspektiv, sender man udviklingen af vores daginstitutioner i den forkerte retning,” siger hun.

Elisa Rimpler mener i det hele taget, at det er spild at bruge penge på dyre og ressourcekrævende kvalitetsmålinger og tvivlsomme koncepter.

“Vi får ikke daginstitutioner i verdensklasse ved at sende dyre konsulenter ud og måle kvaliteten tre formiddagstimer hvert andet år. Det får vi ved, at kommunerne tilfører ordentlige ressourcer og investerer i en høj faglighed – med en høj pædagogandel og kontinuerlig efter-videreuddannelse. Og så i øvrigt bruger kræfterne på at løfte den styrkede pædagogiske læreplan indefra,” siger Elisa Rimpler.