Del artiklen:

Mens Hørsholm, København og Aalborg forventer stigninger på mellem 20 og 25 procent i udgifter til førtidspensionister, budgetterer Ringkjøbing-Skjern Kommune med et fald på knap fem procent.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

På landsplan forventer kommunerne samlet en stigning i udgifter til førtidspensionister på mere end 1,7 milliarder kroner i 2020. Det er 7,6 procent mere end i 2019.

Der er dog stor forskel på kommunerne, som det ses på kortet herunder.

Mens Hørsholm og Københavns kommuner forventer en stigning i udgiften på omkring 25 procent, så forventer Ringkjøbing-Skjern en nedgang på fem procent.

Det er bemærkelsesværdigt, at kommuner som Guldborgsund og Lolland begge budgetterer med en mindre udgift til førtidspensionister. Se tabellen over alle kommuner i bunden af artiklen.