Del artiklen:
Fungerende finansminister Morten Bødskov og social- og indenrigsminister Astrid Krag ved dagens præsentation af regeringens forslag til udligningsreform.
Fungerende finansminister Morten Bødskov og social- og indenrigsminister Astrid Krag ved dagens præsentation af regeringens forslag til udligningsreform. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Reformen af den kommunale udligning er langt mere vidtgående, end det fremgik af pressemødet. Hele det grundlæggende system bag udligningen droppes og erstattes af et nyt system.

Af Arne Ullum, [email protected]

Ændringen af det kommunale udligningssystem er langt mere vidtgående end det fremgik af dagens pressemøde.

Regeringen foreslår ikke bare at skrotte den nuværende hovedstadsudligning, men helt at skrotte det nuværende såkaldte nettoudligningsprincip, hvor kommunerne udligner forskellen mellem de strukturelle indtægter og udgifter – det såkaldte strukturelle over- eller underskud. Det følger af oplysninger fra Social- og Indenrigsministeriet.

I fremtiden vil udligningsystemet udligne forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov adskilt, mens statens tilskud, som i år er på cirka 64 milliarder kroner, i fremtiden vil blive fordelt som rent bloktilskud udenfor udligningssystemet.

Det kan lyde som en mindre ændring, men det er reelt den største reform af den kommunale udligning siden strukturreformen. Regeringen har endnu ikke fremlagt detaljer om systemet, og derfor er det ikke i dag muligt at afdække, hvilke fordelingseffekter overgangen til det nye system har, ligesom det gør det svært at sammenligne, hvor meget systemet flytter mellem kommunerne i det nye og det gamle system.

Sådan fungerer det nye system:

Regeringen har endnu ikke offentliggjort detaljerne i det nye system, og nedenstående beskrivelse er derfor baseret på den viden, som pt. er tilgængelig.

Først vil staten fordele det samlede bloktilskud på cirka 74 milliarder kroner, efter beskæftigelsestilskuddet bliver en del af bloktilskuddet. De 74 milliarder fordeles efter folketallet.

Herefter udlignes det samlede beskatningsgrundlag ved, at de kommuner, som ligger over gennemsnittet, afleverer en procentdel af det, de ligger over gennemsnittet, til de kommuner som ligger under gennemsnittet. Procenten er ukendt, men det ligger fast, at der er en progression i begge ender af skalaen, så kommuner med de laveste skattegrundlag får ekstra, og kommuner med de højeste skattegrundlag skal betale ekstra.

Herefter udlignes udgiftsgrundlaget, som i princippet opgøres efter den samme metode som hidtil (Se særskilt afsnit). Der er angiveligt ingen progression i udligningen af udgiftsbehovet.

Ekstra puljer og betalinger

Ud over den generelle udligning vil der være nogle ekstra systemer og puljer.

Pulje til udsatte yderkommuner: Ud fra en række kriterier blandt andet antal ældre, få arbejdspladser og mange førtidspensionister tildeles de kommuner, der lever op til kriteriet, en andel af milliardpuljen baseret på 2020 data, og den vægt ligger herefter fast i fremtiden. Det betyder i princippet, at antallet af kommuner, som får del i tilskuddet er låst, og ikke bliver påvirket af ændringer i det antal hits, kommunerne har i kriterierne. Der vil dog ske ændring af vægten i forhold til udviklingen i folketallet.

Udlændingeudligningen: Den særlige mellemkommunale udligning for ikkevestlige indvandrere reduceres med 900 mio. kroner fra de nuværende 5.222 mio. kroner til 4.122 mio. kroner. Samtidig ændres tildelingen, så tilskuddet fokuseres på børn og unge. Reduktionen i puljen er markant under det, en analyse fra Finansieringsudvalget tidligere har anvist som fagligt korrekte. Ifølge NB-Økonomis oplysninger foreligger der ikke en nye analyse, som skulle vise, at en reduktion på de valgte 900 mio. kroner er det fagligt korrekte, og beslutningen er derfor alene udtryk for en politisk prioritering.

Hovedstadstilskud: En ny pulje som er på godt og vel 400 millioner, som er en mellemkommunal udligningsordning i hovedstaden, som reelt skal kompensere for, at hovedstadskommunerne gennem regionalplanlægningen er født med enten meget velhavende eller fattige borgere. I provinskommunerne findes de forskelle typisk indenfor de enkelte kommuner, og her betaler de rige for de fattige, og det er samme funktion, som den nye pulje skal have.
Puljen erstatter delvist den såkaldte paragraf 19-pulje til vanskeligt stillede hovedstadskommuner, som i dag er på cirka 200 mio. kr.

Pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner og vanskeligt stillede kommuner: Disse to puljer opretholdes angiveligt.

Udligning af selskabsskat: Kommunerne får 15,82 procent af selskabsskatten, og der er en særlig udligning mellem kommunerne. I dag udlignes 50 procent af den del af selskabsskatten, som overstiger landsgennemsnittet, ligesom Ballerup og Gentofte har et særligt historisk betinget bundfradrag. Regeringen vil lempe den udligning, så kommunerne kun skal betale 45 procent af den del af deres selskabsskatteindtægter, som ligger i spændet mellem landsgennemsnittet og 50 procent over landsgennemsnittet, mens resten udlignes som i dag. Samtidig mister Ballerup og Gladsaxe deres særligt bundfradrag.

Øget refusion på socialsager for både børn og voksne: Regeringen vil øge refusion i de dyre socialsager.

Regeringen foreslår på børneområdet:

• Alle søskende i en søskendeflok indgår i én samlet refusionssag. I dag skal der være mindst fire anbragte søskende, for at refusionssagerne kan samles.

• Indsatsen til søskende kan summeres, uanset om de modtager en indsats i hjemmet eller er anbragt. I dag er det kun anbringelser.

• Refusion på 75 procent for udgifter over godt 2 mio. kr.

Regeringen foreslår på voksenområdet:

• Forenkling af ordningen ved at nedsætte beløbsgrænserne for refusion til voksne på 25 og 50 procent, så de følger grænserne på børneområdet.

• Refusion på 75 procent for udgifter over godt 2 mio. kr.

• Fortsat refusion for borgere, efter de er fyldt 67 år.

Læs hele artiklen på NB-Økonomi via linket herunder.

Læs også:
Regeringen dropper nuværende nettoudligningssystem og indfører et helt nyt