Del artiklen:
Børn kan blandt andet blive udadreagerende, hvis forældrene går gennem en skilsmisse, hvor bølgerne går højt. Fire af landets ti største kommuner fjerner børn fra forældre på grund af en slemme skilsmisser.
Børn kan blandt andet blive udadreagerende, hvis forældrene går gennem en skilsmisse, hvor bølgerne går højt. Fire af landets ti største kommuner fjerner børn fra forældre på grund af en slemme skilsmisser. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Et stigende problem at børn alene tvangsfjernes fordi bølgerne går højt, når forældrene skal skilles og det er sjældent at forældrene kan se deres egen part i børnenes mistrivsel, siger Anette Ravn Olsen, der er chef for Familie og Forebyggelse i Vejle Kommune

Af Steen Houmark, [email protected]

De seneste ti år er det samlede antal af anbragte børn i landets kommuner faldet, mens antallet af børn, der anbringes med tvang, altså uden forældrenes samtykke, er tæt på fordoblet.

I 2007 var 1351 danske børn tvangsanbragt, mens tallet i dag er steget til 2670.

Hvad stigningen i tvanganbringelser skyldes, ved man ikke, har seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Anne-Dorthe Hestbæk tidligere sagt til TV2.

Men nu er der en indikation på, hvad der medvirker til tvangsfjernelser

Skilsmisser
Det påvirker børn, når forældrene skændes. I nogle skilsmissesager er det så slemt, at kommuner fjerner børn.

Og når kommunen vil anbringe i disse sager, bliver børnene typisk tvangsfjernet fra forældrene, fortæller Anette Ravn Olsen, der er chef for Familie og Forebyggelse i Vejle Kommune.

– Det er sjældent, at forældrene kan se deres egen part i børnenes mistrivsel. De peger næsten altid på den anden forælder som årsag, siger hun til  til Jyllands Posten..

De store kommuner fjerner børn pga skilsmisser
Fire ud af ti af landets største kommuner har anbragt børn på grund af forældrenes slemme skilsmisse. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er kommunerne Aalborg, Silkeborg, Vejle og Odense, der har oplevet, at børn får angst eller depression, bliver udadreagerende, skærer i sig selv, stopper med at spise eller udebliver fra skole på grund af forældrenes konflikt.

I nogle sager går bølgerne mellem forældrene så højt, at kommunen bliver nødt til at gribe ind, fortæller Solvejg Lund, der er leder af familierådgivningen i Silkeborg Kommune.

– Vi har været nødt til at anbringe børn, hvor skilsmissekonflikterne har overskygget alt andet. Hvor forældrene ikke kan påtage sig det forældreansvar, det kræver at hjælpe deres børn, siger hun til Jyllands-Posten.

Et stigene problem at børn “kun” fjernes pga en skilsmisse

I sagerne, som de fire kommuner henviser til, er konflikten hovedårsag til anbringelserne. Det handler altså ikke om, at der eksempelvis er begået vold eller andre former for overgreb på barnet.

Konflikterne mellem forældrene kan eksempelvis handle om forældremyndighed, børneopdragelse, økonomi, eller at den ene forælder har fået en anden partner.

Ifølge kommunerne er der slemme skilsmissesager i alle samfundslag.
Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er der tale om et stigende problem, som kolleger over hele landet beretter om.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger i en skriftlig kommentar, at regeringen blandt andet har afsat 104 millioner kroner til at nedbringe ventetiden i Familieretshuset, der tidligere var kendt som Statsforvaltningen.

På anbringelsesområdet vil ministeren have fokus på, “hvordan vi kan støtte børn og forældre tidligere, så problemerne ikke vokser sig store”, skriver hun i svaret til Jyllands-Posten.

/hou/ritzau/