Del artiklen:
- Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

I et tre sider langt brev til Ankestyrelsen, som NB-Nyt er i besiddelse af, punkterer KL’s chefjurist sagen om anvendelse af eksterne konsulenter på handicapområdet.

Af Steen Houmark, [email protected]

Angrebene på kommunernes brug af eksterne konsulenthuse på det specialiserede socialområde har været massive. Christiansborg-politikere, medier, facebookgrupper, interesse- og brancheorganisationer er flydt over med angreb på kommunernes brug af eksterne konsulenter.

Angrebene har oftest været smalt fokuserede på tre ting. 1) betalingsmodellen, 2) den økonomiske besparelse og 3) to navngivne private konsulenthuse til trods for, at hele denne sag er langt mere kompleks.

Læs også:
Kommuner fortsætter brug af handicapkonsulenter

KL’s partsindlæg skyder mediernes problematisering ned

For over en uge siden sendte KL et brev med deres partsindlæg til Ankestyrelsen, det skriver nichemediet OPS-Indsigt

I brevet forsøger man retorisk, forvaltningsmæssigt og juridisk at punktere Ankestyrelsens undersøgelse ved at gå til biddet på tre punkter, der har været fremme i medierne.

  1. Det økonomiske perspektiv – herunder sammenhæng mellem pris og leverance.
  2. Betalingsmodellerne – herunder ”no-cure-no pay”.
  3. Private virksomheders medvirken i det sagsforberedende arbejde – herunder delegation af opgaver fra myndighed til ikke myndighed (private konsulenthuse).

Besvarelsen af disse tre punkter skyder hul i den problematisering, som medier og debattører har sværmet om.

Kommunerne har en forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt

KL’s chefjurist, Pernille Christensen, der er afsender af brevet til Ankestyrelsen skriver bl.a.:

”at der påhviler kommunerne en generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarlig … og der må som udgangspunkt gives den enkelte kommune et bredt spillerum i den henseende…”

KL vurderer i sit brev, at det for mange kommuner kan være fornuftigt at inddrage ekstern faglig ekspertise i komplicerede sager. Kommunerne kan dermed få specialiseret bistand til at sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Her understreger KL’s chefjurist, at det er essentielt, at kommunerne stiller krav til og udfordrer prisfastsættelsen hos eksterne leverandører – ikke for at give borgerne en ringere service, men for at sikre, at bostederne får den rette betaling for den ydelse de leverer.

Princippet om no-cure-no pay er ikke lovstridigt

I spørgsmålet om aflønning af de eksterne konsulenter efter princippet om ”no-cure-no pay”, fastslår KL’s chefjurist, at det ikke er i strid med gældende lovgivning.

Hun bemærker endvidere, at resultatløn for offentligt ansatte er almindeligt som et incitament, og at der heller ikke i den sammenhæng kan findes noget lovstridigt ved at resultataflønne eksterne konsulenter.

KL understreger i sit brev til Ankestyrelsen, at fastlæggelsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt, må som udgangspunkt afgøres af den enkelte kommune. Det vil sige, at der mellem linjerne på godt dansk står: ”Bland jer ikke i kommunernes selvstyre – punktum!”

Tidligere udtalelse fra ombudsmanden understøtter brugen af eksterne konsulenter

KL har naturligvis fat i spørgsmålet om, hvorvidt konsulentfirmaer kan bistå kommunerne med at udføre sagsforberedende arbejde i konkrete sager.

Her inddrager chefjuristen en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand fra 2013, hvor ombudsmanden bl.a. skriver om klagebehandling i en række sager, som et statsligt nævn (myndighed) ellers skulle have vurderet. Sagerne valgte nævnet at delegere til en privat advokatvirksomhed og her konkludere ombudsmanden:

At den bistand, advokatvirksomheden havde ydet nævnet i forbindelse med behandlingen af de konkrete sager, var i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper om delegation af myndighedsudøvelse til private.

Læs også:
Konsulentvirksomhed på handicapområdet får rådgivning af statens advokat

KL’s partindlæg kan måske punktere Ankestyrelsens undersøgelse

KL konkluderer på baggrund af ombudsmandens udtalelse, at kommuner kan inddrage private aktører i forberedelsen af afgørelsessager.

Dog kun så længe, at den private aktør ikke træffer afgørelser, samt at ombudsmanden desuden har udtalt, at der ikke bør anlægges en meget restriktiv linje i forhold til spørgsmålet om offentlige myndigheders brug af private i sagsforberedelsen.

Med dette partsindlæg fra KL er det tydeligt for enhver, at der rent juridisk og forvaltningsmæssigt ikke er noget at komme efter for minister, ankestyrelse eller andre.

Kommunerne kan bare fortsætte med at bruge eksterne konsulenter på handicapområdet, så længe opgaverne delegeres inden for de rammer, ombudsmanden tidligere har udstukket.

Men et er, hvad man må rent juridisk og forvaltningsmæssigt, noget andet er, om folkestemningen kan få kommunerne til at ophører med at bruge private konsulenter til denne opgave?

På Twitter er kommentarerne tydelige fra bl.a. forbundsformand Benny Andersen for Socialpædagogerne: 

“Selvom noget er lovligt behøver det jo ikke være i orden. Det handler for mig om menneskesyn. Og mit bud er, at den form for “handel” med menneskers liv må der sættes en stopper for lovgivningsmæssigt.” skriver han i en kommentar til analysen fra OPS-Indsigt.

Læs hele analysen på OPS-Indsigt ved fat følge linket nedenfor. Herunder KL’s ministerfinte over for Ankestyrelsen og forbindelsen mellem ombudsmandens udtalelse og Kammeradvokaten.

Læs også:
KL skyder igen efter angreb på kommunernes brug af konsulenter