Del artiklen:
Susan Fazakerley, sekretariatsleder hos AKKS, præsenterer her metoden for deltagerne på Inspirationsdagen.
Susan Fazakerley, sekretariatsleder hos AKKS, præsenterer her metoden for deltagerne på Inspirationsdagen. - Foto: Lene Grønborg Poulsen, AKKS.

De unge vil gerne arbejde frivilligt, men der skal en særlig indsats til for at få dem med i de frivillige foreningers bestyrelser. AKKS har udviklet en metode.

Af Lene Vind, [email protected]

Hvordan får vi flere unge med i ledelsen af de kreative kulturelle bestyrelser? Det spørgsmål har AKKS – Amatørernes Kunst og Kultur Samråd stillet sig selv og sine medlemsorganisationer, og fundet en løsning på via projektet Demokrati NU DK.  De unge er frivillige i foreningslivet, det viser tal fra Center For Socialt Arbejdes Frivillighedsrapport, som bliver udgivet hvert andet år. I den seneste rapport deltager 37 procent af de adspurgte unge i alderen 16-29 år i frivilligt arbejde. Af tallene fremgår det også, at de unges frivillige arbejdet mest består af praktisk arbejde eller som træner og underviser. Bestyrelses- og ledelsesarbejdet deltager de færreste i. En udfordring for amatørkulturen Projektet Demokrati NU DK blev til, fordi AKKS selv oplevede, at deres medlemmer havde svært ved at tiltrække de unge til det ledende arbejde i bestyrelser og udvalg. Medlemsorganisationerne blev spurgt om foreningens styrker, svagheder, muligheder og udfordringer, og her kom det frem,  at mange ønskede flere unge i de ledende organer og at der var forskellige forestillinger om, hvorfor de unge ikke blev tiltrukket af arbejdet. 

AKKS satte sig for at gøre noget ved situationen ud fra en betragtning om, at det udgør et generelt demokratisk problem, hvis de danske bestyrelser er alt for homogene og ikke gør brug af de kompetencer unge kan bidrage med.
 Med inspiration fra et svensk projekt, skabte AKKS sin egen danske metode i et samarbejde med DAOS – Dansk Amatørorkester Samvirke. Demokrati NU DK faciliterede to forskellige pilot-processerne sammen med to amatørmusikorganisationer (DAOS og LGF – Landsgardeforeningen) og på den baggrund blev der udviklet en metode, som kan tiltrække de unge og give dem mere plads i frivillige organisationer.   Åben dialog med unge og ældre Den metode, som Demokrati NU DK arbejder med, har som udgangspunkt at alle initiativer er på foreningens betingelser, for processen kræver en åben dialog om udfordringerne. ”Der skal være en vilje i foreningen til, at der skal ske ændringer, for det er en forandringsproces”, siger Susan Fazakerley, sekretariatsleder hos AKKS.  Selv forløbet er struktureret således, at der bliver afholdt en møderække under ledelse af en facilitator og en referent. Der er et møde med bestyrelsen, et møde med en gruppe af unge fra foreningen og dernæst et fællesmøde mellem bestyrelsen og de unge. 
Der bliver stillet en række spørgsmål, som indkredser, hvorfor det er vigtigt at få de unge med. Det afsluttende fællesmødet har en dagsorden, som facilitator og referent har valgt og formålet med mødet er, at det munder ud i en fælles formulering af en handleplan.I de to pilotforeninger endte fællesmødet med, at de unge fik flere opgaver med konkrete tiltag rettet mod unge, og at der skulle udarbejdes en handlingsplan.  Metoden er netop blevet præsenteret ved en inspirationsdag om “Unge i ledelsesarbejde”. Her kunne frivillige fra hele landet høre om metoden og gå på opdagelse i andre foreninger og organisationers erfaringer med at få flere unge i ledelsesarbejde. Materialet fra inspirationsdagen kan hentes her. AKKS tilbyder, i det omfang at der er en facilitator og en referent til rådighed, at hjælpe andre med at facilitere et forløb. Demokrati NU DK er støttet af midler fra DFS – Dansk Folkeoplysnings Samråd’s Udviklingspulje, Kulturministeriets Folkeoplysningspulje, Tuborg Fondet og Nordic Culture Point’s mobilitetsmidler.