Del artiklen:
(Arkiv) Vordingborg Kommune vil fortsætte med at forsøge at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde, selvom det ikke lykkedes i det ønskede omfang i de første to år.
(Arkiv) Vordingborg Kommune vil fortsætte med at forsøge at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde, selvom det ikke lykkedes i det ønskede omfang i de første to år. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Evalueringer af investeringsprojekter i Vordingborg og Hjørring kommuner tyder på, at der skal investeres i mindst fire år, før der opnås varig beskæftigelse for nogle af de aktivitetsparate.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Evalueringer af to forskellige projekter, der skulle få aktivitetsparate jobmodtagere i arbejde i Vordingborg og Hjørring, kommer frem til to forskellige konklusioner.

I Vordingborg lykkedes det ikke, mens Hjørringmodellen tilsyneladende har haft succes.

Man skal ikke læse meget i de to rapporter, før forskellene på projekternes udformning springer i øjnene. Den vigtigste forskel er tidsrammen.

Mens Vordingborgprojektet løb over to år, så blev Hjørringmodellen evalueret efter fire år.

I Vordingborg er konklusionen, at projektet ikke gav en større beskæftigelsesgrad for aktivitetetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Omvendt viser analysen af Hjørringmodellen, at den har givet aktivitetsparate større beskæftigelse.

Læs også:
Budget 2020: Hjørringmodellen på skrump

Jo længere indsats jo flere i job

Hjørringmodellen viser, at andelen i stabil beskæftigelse var størst i det fjerde år af projektet. I alt  7,4 procent af de 524 kontanthjælpsmodtagere havde i de sidste tre måneder af 2018 stabil beskæftigelse.

Analysen dækker årene 2015 til 2018. I det første år af projektet fik kun 2,5 procent (13 personer) en stabil arbejdsmarkedstilknytning. Året efter steg andelen til 3,2 procent (29 personer). I 2017 var det 5,5 procent (138) af den oprindelige gruppe, der var i stabil beskæftigelse, og i 2018 var det altså 7,4 procent (163).

Bevægelsen er tydelig: Jo længere tid, kontanthjælpsmodtagerne fik en særlig indsats, jo flere kom der i beskæftigelse.

Meget udfordret gruppe i job senest

Endnu en interessant iagttagelse: Analysen af Hjørringmodellens aktivitetsparate borgere viser også, at det i de to første år var relativt stærke aktivitetsparate, der kom i stabil beskæftigelse, mens det de sidste to år var de betydeligt dårligere stillede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kom i arbejde.

Vordingborgprojektet har ikke samme succes, og projektets ledere vurderer, at det kan have noget med den begrænsede tid at gøre. I slutrapporten kan man læse, at en længere periode end to år ser ud til at kunne have givet bedre resultater.

Det skyldes, at en del af de aktivitetsparate i den gruppe, der fik den største ekstra indsats, havde rykket sig betydeligt på andre områder og derfor havde de ved afslutningen af projektet muligvis en større chance for at få et fastere fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis indsatsen fortsatte. 

Forfatteren til Vordingborgrapporten skriver, at “data fra projektet indikerer, at en fortsættelse ud over projektets aftalte to år kunne have indebåret større effekter.”

Læs meget mere om Vordingborgprojektet her:

Læs også:
Ingen signifikant jobeffekt efter millioninvestering i aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Metodeforskelle i analyserne

En ting er at se udviklingen over tid. Noget andet er måden, resultaterne opgøres på, og den indflydelse det har på resultaterne.

Mens Vordingborgprojektet fra start til slut var opbygget som et videnskabeligt projekt, så blev Hjørringmodellen sat i gang af kommunen, og en forsker blev derefter koblet på for at måle effekten for de aktivitetsparate borgere.

Det har den konsekvens, at det kan være svært at sammenligne de to projekter og deres evaluering. Så det forbehold skal man have in mente.

I Vordingborgprojektet deltog 400 aktivitetsparate kontanthjælpsgrupper, som blev delt op i tre grupper. Den første gruppe fik den største indsats, den anden noget mindre, og kontrolgruppen fik den sædvanlige indsats.

Hjørringmodellen blev vedtaget af byrådet som et investeringsprojekt, der omfatter alle ledige; det vil sige både aktivitetsparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere, borgere på uddannelses- og integrationsydelse og forsikrede dagpengemodtagere. I alt 524 borgere.

Hjørringmodellen viste en signifikant effekt på beskæftigelsen

Evalueringen af Vordingborgprojektet viste, at den gruppe, der fik den største indsats, også havde en højere beskæftigelsesgrad end kontrolgruppen. Det var dog ikke nok til, at forskellen var signifikant, og det er afgørende i en videnskabelig analyse, der skal afgøre, om et eksperiment lykkes eller ej.

I analysen af Hjørringmodellen  viste det sig at man havde en to procents større stigning end i de seks kontrolkommuner. Det er en signifikant stigning i beskæftigelsen, da det er tale om en opgørelse af for alle de berørte kontanthjælpsmodtagere i både Hjørring Kommune og kontrolkommunerne.

Effekten af Hjørringmodellen  betyder, at hver aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager i gennemsnit arbejder 50 timer mere om året, end de ville have gjort, hvis Hjørringmodellen ikke var blevet indført.

Henvisninger til evalueringerne

Læs her Slutevaluering af Hjørring-modellen.
Læs også evalueringen af Vordingborgprojektet, Ansvar for eget liv, som er offentliggjort som en del af  et referat af et udvalgsmøde. 

Professor ved Syddansk Universitet, John Storm Pedersen, har skrevet slutrapporten om Vordingborgprojektet. Han var også med til at udforme det.

Rasmus Lind Ravn, forsker (postdoc) ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, har skrevet evalueringen af Hjørringmodellen som en udløber af den ph.d. afhandling, han har skrevet om samme.