Del artiklen:
- Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tilsynshopping er samskabt af en uensartet tilsynspraksis og koordination på tværs af socialtilsynene. Reelt kunne de selv have lukket et lille problem uden indblanding af ministeren, skriver redaktør Steen Houmark i denne analyse.

Af Steen Houmark, [email protected]

Lige op til vinterferien meddelte Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelelse, at nu skulle sociale tilbud ikke længere kunne undslippe socialtilsynet ved at skifte adresse. 

Det står tydeligt i overskriften, men nede i pressemeddelelsen ligger der kimen til mere statslig kontrol med kommunernes myndighedsopgaver, hvor Socialstyrelsen nu skal ind og have en praksiskoordinerende funktion i forhold til de fem socialtilsyn.

Ministeren har tilsyneladende fået bred politisk opbakning til at ændre loven om socialtilsyn og er derfor gået i gang med at forberede et lovforslag, som skal lukke et lille hul, der måske er i lovgivningen, som har været blæst op i pressen.

Undersøger man sagen nærmere viser det sig, at der kun er et muligt lille hul, hvor botilbud, der er en del af en koncern, ved at skifte regnskabsmæssig adresse har kunnet drible sig uden om et socialtilsyn fra en region og overhængende sanktioner. 

Dette har været muligt, da et andet socialtilsyn så i praksis har startet forfra med det resultat, at brodne botilbud kan slippe for sanktioner, når der kom nye øjne på.

Denne tilsyneladende mulighed for tilsynsshopping handler om, at lovgiver for at undgå, at et socialtilsyn fører tilsyn med botilbud i egen kommune, har indført en sikring i Lov om socialtilsyn i §2. styk 3.
Her fremgår det, at tilsyn med tilbud i den kommune der har et socialtilsyn som en del af sin organisation, skal føres af et af de andre socialtilsyn.

En karensperiode skal lukke de mindste huller i osten

Ministeren vil indføre en såkaldt karensperiode på ét år i lov om socialtilsyn. Dermed burde shoppinggevinsten være lukket.  Konsekvensen vil nemlig være, at et socialt tilbud i et helt år efter flytningen vil fortsætte med at få tilsyn fra det socialtilsyn, der indtil flytningen har haft tilsynsopgaven.

Social- og Indenrigsministeren udtaler i forbindelse med pressemeddelelsen: ”Nu sætter vi ind mod de brodne kar. Det skal ikke kunne betale sig at skifte adresse for at komme under et lempeligere socialtilsyn. Og man skal slet ikke kunne gøre det for at slippe for en overhængende sanktion. Kvaliteten skal være i orden uanset beliggenheden i landet.”

Tiltaget hilses velkommen af bl.a. direktøren for LOS, Michael Graatang, der på twitter skriver: ”Fuld opbakning. Om end det er en meget lille problemstilling, så skal vi også lukke selv de ”mindste huller i osten.”
Hermed antyder han at sagen om tilsynsshopperi ikke er så stor.

Men hvor stor er udfordringen? Og hvorfor har man ikke bare helt lavpraktisk løst det internt mellem socialtilsynene rent forvaltningsmæssigt?

Fortolkning af en enkelt paragraf

Forslaget fra Astrid Krag kommer efter, at der i medierne op til jul har været et eksempel fra Socialtilsyn Hovedstaden på, at et botilbud har flyttet deres ‘koncernadresse’, mens socialtilsynet var i gang med følge op på bekymrende forhold i tilbuddet.

I Lov om socialtilsyn §2 stk 4 står der, at private tilbud der drives af koncerner, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen har sin hovedadresse.

Det fortolker de fem socialtilsyn således, at det tilsyn, der har gang i en sag, ikke kan eksekvere påtænkte sanktioner, fordi botilbuddet ved flytningen flytter myndighed. Fra et tilsyn til et andet.

På den måde bliver tilsynsshopping muligt afhængigt af det samarbejde, der er mellem tilsynene..

Tilsynsshopping er noget, der bruges meget lidt

OPS-indsigt har talt med flere tilbud, der har flyttet koncernadresse og rettet henvendelse til de fem socialtilsyn for at få et overblik. 

Her viser det sig, at finten med at flytte koncernadressen ud af regionen er noget, der ikke bliver brugt så meget, som man skulle tro set i forhold til den store medie- og politikerbevågenhed, der har været.

Tilbagemeldingerne fra de sociale tilsyn taler sit tydelige sprog. Der er ikke tale om nogen stor udfordring. På landsplan drejer det sig om 5-6 stykker på årlig basis.

Der er naturligvis nogen botilbud, der skifter koncernadresse, men det er langt de færreste, der samtidig har en tilsynssag med risiko for lukning af botilbuddet kørende. Det er altså med andre ord for det meste administrative og organisatoriske årsager, der får botilbud til at skifte koncernadresse.

De fem socialtilsyn kunne selv have lukket hullet

Men hvad er grunden til at socialtilsynene tilsyneladende ikke i samarbejdets ånd har løst udfordringen med tilsynsshopping?

Det er nemlig ifølge en ombudsmandudtalelse fra 2013 allerede muligt, at en myndighed indhenter ekstern ekspertviden i forbindelse med det sagsforberedende arbejde.

Konkret betyder det, at de sager, der har været i medierne, hvor et socialtilsyn allerede havde lavet det sagsforberedende arbejde, i praksis kunne være eksekveret relativ kort tid efter af et andet socialtilsyn Syd.

Ministeren har øje på behovet for en mere ensartet tilsynspraksis

Af den rundspørge, OPS-Indsigt har foretaget, fremgår det, at praksis mellem socialtilsynene er, at alt materiale fra det afgivende socialtilsyn udleveres til det modtagende socialtilsyn. 

Herefter er der lidt forskellig samarbejdspraksis. Nogle har et samarbejde i lighed med det, ombudsmanden anbefaler, hvor andre mere lægger op til, at modtageren gør sin egen vurdering herunder egne undersøgelser.

Og det er måske i virkeligheden det, som er sagens kerne. De fem socialtilsyn ser ikke ensartet på de botilbud, de fører tilsyn med.

En faktor, som også ministeren har fokus på i pressemeddelelsen, hvor man bl.a. skriver: 

”Ud over karensperioden har ministeren fået bred opbakning til at sikre en mere ensartet og kvalificeret tilsynspraksis på tværs af de fem socialtilsyn. Det vil også mindske incitamentet til at ”shoppe tilsyn”. ”

Tilsynsshopping kunne være kvalt fra starten

Tilsynsshopping er samskabt af tre ting. 

For det første socialtilsynenes tilsyneladende manglende samarbejde og praksiskoordinering på tværs, hvor man ikke udnytter eksisterende forvaltningsmæssige muligheder for at eksekvere (lukke botilbud) på basis af andre socialtilsyns sagsforberedende arbejde.

For det andet fravær af en ensartet kvalitativ tilsynspraksis.

For det tredje enkelte brodne kar, der øjner muligheden for at finte socialtilsynene inden om.

Ministeren sparker altså med sit tiltag om mere ensartet tilsynspraksis en åben dør ind, hvilket sender et signal om beslutningskraft. 

Den agenda er ikke særlig svær at gennemføre politisk på ryggen af de meget omtalte og ganske få sager om tilsynsshopping. 

Det bemærkelsesværdige er, at socialtilsynene selv på eget initiativ kunne have indført en mere ensartet praksis, ligesom de forvaltningsmæssigt helt lavpraktisk kunne have lukket det hul, vi i dag kender som ’tilsynsshopping’.

Hype af tilsynsshopping har åbnet døren for mere statslig styring

Ministeren vil med sit tiltag indføre en forpligtelse i socialtilsynsloven for de fem socialtilsyn til at deltage i praksiskoordinerende initiativer og aktiviteter iværksat af Socialstyrelsen. Herved skærpes statens koordinationsrolle på det kommunale område.

Behovet for ensartethed i praksis bekræftes af de samtaler, OPS-Indsigt dels har haft med kilder i de fem tilsyn dels med en række botilbud.

Udover at der findes disse få enkeltsager, hvor et botilbud tilsynsshopper, så fremgår det af samtaler og rundspørge, at der er en bred variation i, hvorledes socialtilsynene fortolker opgaverne.

Der findes bl.a. eksempler på, at man på den jyske halvø er i stand til at overdrage alle sagsoplysningerne til et andet socialtilsyn i forbindelse med tilsynsshopperi, og i den modsatte ende har man så eksempler på, at man starter forfra, da man ikke har formået at lave en aftale om, hvordan det sagsforberedende arbejde fra et tilsyn kan anvendes af et andet.

Læs den fulde analyse med case og udvidede betragtninger på OPS-Indsigt via linket herunder.

Læs også:
Astrid Krag sparker en åben dør ind i sager om tilsynsshopping

Korte fakta om socialtilsynet·

  • Socialtilsynet godkender sociale tilbud som for eksempel bosteder, herberger, krisecentre og døgninstitutioner. Det fører også tilsyn med, at de har den nødvendige kvalitet. ·        

  • Socialtilsynet varetages af fem kommuner, én i hver region. Det er Frederiksberg, Holbæk, Fåborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring kommuner. De fører ikke tilsyn med tilbud i deres egen kommune. 
  • Socialtilsynene har fungeret siden 1. januar 2014.