Del artiklen:
Mads-Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Mads-Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening. - Foto: Dansk Socialrådgiverforening

Social kontrol skal ifølge socialrådgiveres formand forebygges med undervisning i kultur og kønsroller.

Af Ritzau,

Ledige indvandrerkvinder bliver presset af familie og omgangskreds til at sige nej til job eller aktivering.

Det er konklusionen i en undersøgelse fra Københavns Kommunes jobcentre.

Her svarer hver tredje af de knap 400 medarbejdere, at de har oplevet eksempler på negativ social kontrol.

Det vil sige tilfælde, hvor ledige indvandrerkvinder direkte har sagt, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs også:
Rapport: Ledige indvandrerkvinder føler pres for ikke at tage job

Omfanget overrasker formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup.

– Vi har altid vidst, at der foregår social kontrol i nogle af de her familier. Men at det sker i det her omfang, kommer nok lidt bag på mig, siger han.

Pres fra familie eller omgangskreds

Konsekvensen af den sociale kontrol er ifølge undersøgelsen, at nogle af kvinderne siger nej til at arbejde på en arbejdsplads med mandlige kolleger.

Det kan også være, at kvinderne afbryder deres ansættelse eller praktikforløb på grund af pres fra familie eller omgangskreds.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger til Berlingske, at undersøgelsen gør ham vred.

Han mener, at løsningen er at stille flere krav til kvinderne – og mændene – om at optjene ret til ydelser.

Men det er ikke vejen frem, mener formanden for socialrådgiverne.

– Man kan ikke straffe sig til kulturforståelse. Det handler om undervisning og om at gå ind og hjælpe de her familier ind på arbejdsmarkedet og sørge for, at de bliver godt integreret, siger Mads Bilstrup.

Man skal kunne forstå samfundet

Der har de senere år ifølge formanden været en tendens til, at aktivering prioriteres på bekostning af undervisning i kultur og samfundsforhold.

Det betyder ifølge Mads Bilstrup, at de nytilkomne ikke får en forståelse for den danske kultur, hvor normen er, at kvinder er på arbejdsmarkedet.

– Udviklingen de senere år er gået i retning af, at det handler mere om arbejdsintegration. At når man kommer hertil, så skal man ud og arbejde.

– Men hvis man ikke får en forståelse for, hvad det er for et samfund, man er kommet til, og hvis man ikke lærer sproget og bliver oplyst om, hvilke rettigheder man har, og hvordan kønsrollemønstrene er her i landet, så bliver det alt andet lige sværere at blive integreret på arbejdsmarkedet, siger Mads Bilstrup.

Kommunerne må stille høje krav

Ifølge chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Rasmus Brygger er det dog i det hele taget vigtigt, at kommunerne hjælper kvinderne til at blive mere selvstændige borgere.

Og det kræver, at kommunerne begynder at stille lige så høje krav til kvinderne som til mændene, siger han.

– Man kan ikke gøre det alene ved bare at give kurser i dansk samfundsforståelse eller i matematik.

– Det er også sindssygt vigtigt, at man kommer ud på en arbejdsplads og oplever hverdagen, som er der. Gør man det, er erfaringerne også, at kvinderne bliver stærkere, siger Rasmus Brygger.

/ritzau/