Del artiklen:
- Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Socialtilsynet lukkede et kommunalt bosted på baggrund af misdrift fagligt og økonomisk. Det kostede millioner af kroner. Regningen er nu sendt videre til køberkommunerne og stedet er genåbnet under nyt navn.

Af Steen Houmark, [email protected]

Det er historien om Solskrænten i Faaborg-Midtfyn Kommune, der nu hedder Korinth. ” Det var aldrig lykkedes, hvis det var et privat botilbud.” siger flere botilbudsledere, som OPS-Indsigt har talt med.

Lukkeregnskabet for Solskrænten, som giver et underskud på 9.5 millioner kroner, er nu sendt videre til 18 kommuner som tidligere havde købt pladser til deres borgere på Solskrænten. Det fremgår af et dokument som OPS-Indsigt er i besiddelse af.

Her skriver Faaborg-Midtfyn Kommune ganske nøgternt, at de nu sender regningen videre efter en fordelingsnøgle. Samtidig beklager kommunen, at faktureringen ikke kan ske således, at det bliver indregnet i regnskab 2019.

Kommunale botilbud har en anden manøvremulighed

Man skal i den sammenhæng forestille sig, hvordan denne situation havde set ud i medierne, hvis der havde været tale om at et privat socialpsykiatriske bosted for mennesker med alvorlige sindslidelser eller hjerneskade, der genopstod kort efter, at det var blevet lukket.

For slet ikke at tale om hvad det kunne medføre, hvis det private botilbud forud for sin genopstandelse var blevet lukket på grund af påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed og skærpet tilsyn fra Socialtilsynet, hvor man i overskrifter bl.a. har vurderet:

En manglende overskuelighed der rummer betydelig risiko for patientsikkerheden og hvor flere beboere er blevet isoleret, samt manglende opmærksomhed på overgreb og krænkelse borger og borger imellem samt utilstrækkelig ledelse.

Ja, så havde vi sandsynligvis haft en større mediedækning initieret af diverse faglige organisationer

Men er det nu så mærkeligt, at Faaborg-Midtfyn Kommune bare sender regningen for lukkeregnskabet videre til køberkommunerne?

Det bemærkes, at Faaborg-Midtfyn Kommune er en af de kommuner, der huser en af de fem tilsynsenheder nemlig Socialtilsyn Syd. Faaborg-Midtfyn fører naturligvis ikke tilsyn med egne tilbud. Det gør Socialtilsyn Midt fra Silkeborg Kommune.

Et opdelt marked med ulige vilkår og kartellignende forhold

Ser man på markedet for sociale bo- og opholdssteder, så kan man ikke tale om et marked med samme vilkår for offentlige botilbud som for private botilbud.

Man har ganske vist èt marked, der er reguleret af den samme lovgivning og hvor Tilbudsportalen under Socialstyrelsen virker som en fælles indkøbsportal, hvor alle tilbud er samlet, hvad enten de er offentlige eller private.

De private botilbud er som oftest organiseret i brancheorganisationen Landsforeningen for sociale tilbud (LOS).

De offentlige botilbud er bundet sammen af en rammeaftale som er kommunalbestyrelsernes og regionsrådet redskab til på tværs af en regionen, at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

Der er tale om en klub af offentlige udbydere og indkøbere. Da det er offentligt, kan man ikke beskrive det som et kartel, hvilket man nok ville gøre, hvis tilsvarende opstod blandt de private botilbud.

LOS: Skatteyderne får en unødig stor regning

Man skal her holde sig for øje, at de kommuner og regioner, der sælger pladser på markedet for botilbud, er benhårde konkurrenter, samtidig med at de er storindkøbere af ydelser på det specialiserede område, hvor man har en stærk interesse i at kontrollere markedetselementer som takster, overheadudvikling og afvikling.

Hos Landsforeningen for Sociale tilbud har direktør Michael Graatang denne kommentar til kommunernes ”klubvirksomhed”.

”Den omstændighed, at kommunerne underskudsdækker nødlidende offentlige sociale tilbud for hinanden via rammeaftalerne, betyder en unødig stor ekstra regning til skatteyderne, som de ikke får noget for.” siger han.

Michael Graatang peger desuden på, at der er stor risiko for at gamle og dyre offentlige tilbud får lov til at kører med underskud og tomme pladser for længe, inden de lukkes ned.

”Det er en medvirkende årsag til at ‘skævvride markedet’ og sende unødigt store regninger til skatteyderne.” siger han.

Lovligt at sende regningen for lukkeregnskaber videre til køberkommunerne

Af rammeaftalen mellem kommunerne og Region Syd, hvor Korinth alias Solskrænten er beliggende, står der bl.a. om lukning af tilbud og efterregulering ved underskud ifb. med lukning:

”Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes.”

Det er altså helt legitimt at sende underskuddet fra et kommunalt lukket botilbud videre til køberkommunerne, men er det så lovligt at videreføre botilbuddet under et andet navn?

Det er der sådan set ikke noget galt i. Forudsætningerne for at blive godkendt skal bare være opfyldt, men når man lukker et tilbud og ejeren ønsker at genåbne det, så oplyser kilder til OPS-Indsigt, at det er fornuftigt at foretage nogle kunstgreb.

Fåborg-Midtfyn kommune driblede sig til en ny godkendelse

Flere kilder i socialtilsynene oplyser overfor OPS-Indsigt, at i princippet er alle der søger om at få godkendt et botilbud lige, forudsat at man opfylder en række betingelser, men det erkendes at ”genopstandelse” med nyt navn osv. er lettere for kommunale tilbud.

Udover ansøgningen så virker det godt, hvis ansøger præciserer, at man foretager en dokumenteret revision, så det tydeligt fremgår at man starter et nyt sted. Det er også fornuftigt at se på målgruppen, så den ikke er hel den samme, ligesom udskiftning af daglig ledelsesprofil kan give medløb ved en ny godkendelse.

Endelig kan en mindre bygningsrenovering være et aktiv, oplyser flere kilder. Og det er præcist det, Faaborg-Mitdfyn Kommunen har gjort.

Faaborg-Midtfyn Kommune har ansøgt om et nyt tilbud med 20 pladser. Afsat 2.3 millioner kroner til en lettere renovering der kan foregå samtidig med, at beboerne fortsat er i bygningen.

Med hensyn til målgruppe så har botilbuddet nu en socialpsykiatrisk profil – det vil sige personer med for eksempel personlighedsforstyrrelse, forandret virkelighedsopfattelse og eventuelt udadreagerende adfærd. Målgruppen er sammenlignelig med den på Solskrænten, men adskiller sig på det punkt at man ikke inkludere senhjerneskadede.

Det fremgår desuden af et kommunalt notat, at op mod 15 af beboerne blev på Solskrænten og overgik til det nye tilbud.

Læs også:
Astrid Krag sparker åben dør ind om tilsynsshopperi og øger statslig kontrol med socialtilsyn