Del artiklen:
(Arkiv) Københavner-borgmester ønsket fast ensartet indsats mod social kontrol af indvandrerkvinder.
(Arkiv) Københavner-borgmester ønsket fast ensartet indsats mod social kontrol af indvandrerkvinder. - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København har bedt tre ministre lave koordineret indsats mod social kontrol af indvandrerkvinder. I Hjørring siger udvalgsformanden nej tak til mere lovgivning fra København.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

I breve til tre ministre opfordrer beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V) til, at ministrene tager initiativ til en koordineret statslig-kommunal indsats mod social kontrol.

Brevene er skrevet til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og boligminister Kaare Dybvad Bek.

Baggrunden er rapporten ’Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune’, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune offentliggjorde i sidste uge.

Af den fremgår det blandt andet, at “hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet, at ledige etniske minoritetskvinder direkte har sagt, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.”

Borgmesteren ønsker, at resultaterne fra undersøgelsen skal indgår i den nationale integrations-, bolig og beskæftigelsesindsats. Jobcentrene skal have en “fast og ensartet praksis for håndtering af tegn på social kontrol,” og der skal “arbejdes med holdningsbearbejdning af miljøer, som er med til at fastholde social kontrol i bl.a. udsatte boligområder.” Der skal være en særlig indsats over for kvinder, der forsørges af deres mænd.

Cecilia Lonning-Skovgaard opfordrer ministrene til at samarbejde med kommunerne om at “udvikle modeller og pilotindsatser på området.”

Hjørring siger nej tak

I Hjørring Kommune siger formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget, Thomas Klimek (S) nej til mere lovgivning fra København, også når social kontrol skal bekæmpes. Som de fleste kommuner vil Hjørring gerne “være fri af så mange bånd som muligt,” lyder det.

“Jeg anerkender problemet, men vi mener faktisk, at vi er bedre til at finde innovative løsninger lokalt, og tvang og sanktioner ligger nederst i vores værktøjskasse,” siger Thomas Klimek.

“Samtidig er det vigtigt at understrege – og det har jeg også gjort over for integrationsrådet – at kultur og religion er ikke gangbart for at sige nej til at komme i arbejde.”

Fokus på arbejde

Hjørrings økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen fortæller, at kommunen håndterer social kontrol som alle andre problemer, der kan være med at få arbejdsløse i job.

Fokus er først og fremmest, at alle skal i arbejde.

“Vi siger fra starten, at vi har klare forventninger. At her skal man arbejde, og det gælder både mænd og kvinder, for vi har brug for jer. Vi er også tydelige om, at der er ligestilling i Danmark, og at det har betydning for, hvem der løser opgaver i hjemmet. Mændene får de samme meldinger,” siger Leif Johannes Jensen.

Sagsbehandlerne i Hjørring møder også forsøg på social kontrol, som de reagerer på. Hvis en kvinde for eksempel møder frem til en samtale med sin mand, og sagsbehandleren får en fornemmelsen af social kontrol, så kan kvinden blive ringet op bagefter med et tilbud om en individuel samtale, og det tager kvinderne ofte imod.

Hjørring havde sidste år et måltal om, at 40 integrationskvinder skulle i job. Det lykkedes at få 35 i fuldtidsjob, mens 10-15 andre kom i deltidsbeskæftigelse.

Virksomhederne har brug for kvinderne

“De lokale virksomheder har brug for integrationskvinderne, og det gennemsyrer alle de aktiviteter, vi tilbyder dem. Vi har det seneste år haft en integrationskonsulent af anden etnisk herkomst ansat, hvis eneste opgave er at finde job til integrationskvinder. Vi har også gennemført korte opkvalificeringsforløb inden for fiskeindustri, rengøring og køkken, som har hjulpet en del kvinder i job,” siger Leif Johannes Jensen.

“På den måde er vi kommet et stykke vej med kvinderne. Men der er nogle udfordringer. Kvinderne kan få job, hvor de arbejder med ældre og børn, og der er de udfordret på sproget. De kan også arbejde med rengøring, og der er arbejdstiderne uforenelige med børnepasning. De har jo ikke deres netværk med herop, der kan passe børnene. Men vi skal have løst det her, og det betyder også, at vi skal have løst børnepasningsproblemerne. Det er jo det, der er så fantastisk med dem her, at de faktisk får børn.”

Hjørring har en jobskole kun for kvinder, og rollemodeller skal vise dem, at det godt kan lade sig gøre at have job med børn i familien. 

“Når vi allerede fra starten er så jobrettede i vores tilgang, kan vi hele tiden bygge oven på, og derfor er det lykkedes at få en del kvinder af sted. Vi møder i det hele taget kvinderne i øjenhøjde og lytter til, hvad de siger.” 

“Er der noget helbredsmæssigt, har vi nogle interne tilbud, de kan komme med på, og ellers anvender vi det almindelige sundhedssystem. Men vi holder stædigt fast i målet om, at de skal hurtigst muligt i job,” siger Leif Johannes Jensen, økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Hjørring Kommune.