Del artiklen:
Det er ofte en lettelse for børn og unge, der får stillet en psykiatrisk diagnose, siger professor ved Aarhus Universitet og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien. (Arkivfoto)
Det er ofte en lettelse for børn og unge, der får stillet en psykiatrisk diagnose, siger professor ved Aarhus Universitet og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien. (Arkivfoto) - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Beregninger om psykiatriske diagnoser for børn under 18 år mødes med bekymring fra Bedre Psykiatri, mens speciallæge mener, at man er blevet bedre til at spotte dem.

Af Ritzau,

Flere børn og unge får i dag psykiatriske diagnoser. Det viser beregninger fra Kommunernes Landsforening (KL), skriver Jyllands-Posten.

Ifølge beregningerne havde 14,9 procent i 2019 en eller flere psykiatriske diagnoser, inden de var fyldt 18 år. Det svarer til flere end hver syvende unge.

Tallene fra KL viser en stigning sammenlignet med 2012, hvor det gjaldt 11,2 procent af børn og unge.

Søren Dalsgaard, der er professor i psykiatrisk epidemiologi ved Aarhus Universitet og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien, genkender, at der har været en stigning de senere år.

– Den væsentligste forklaring er for mig at se, at vi er blevet bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp, at det er blevet mindre tabubelagt, og at det er blevet mere almindeligt at tale om, at man har problemer.

– Og den del synes jeg selvfølgelig er super god og vigtig, siger han til Ritzau.

Forening: Nedsæt en børne- og ungekommission

Foreningen Bedre Psykiatri kræver politisk indblanding og foreslår, at man nedsætter en kommission for at undersøge, hvad man kan gøre for at bringe det store antal ned.

Læs også:
Partier vil granske årsager til flere børn med diagnoser

– Det er dybt bekymrende. Hver syvende under 18 år kommer i psykiatrien. Det er et voldsomt stort tal, og det kalder på politisk handling, så det vil noget, siger generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.

– Vi har brug for at komme dybere ned i, hvad det her handler om. Hvad kan vi gøre noget ved? Det ved vi for lidt om lige nu. Der er brug for at nedsætte en børn- og unge kommission, der kan undersøge det, siger Thorstein Theilgaard.

Professor: Samme tendens i udlandet

Ifølge Jyllands-Posten er de hyppigste diagnoser adhd eller autisme. Dem havde 22.000 børn og unge under 18 år i 2019, hvilket er 6.000 flere end i 2012. Diagnosen, der er vokset mest siden 2012, er angst.

Per Hove Thomsen, der er professor i børn- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitetshospital, siger til Jyllands-Posten, at stigningen er forventelig.

Tallene er nemlig de samme i udlandet, forklarer han.

Det gør dog ikke problemet mindre, mener Thorstein Theilgaard.

– Vi ser stigningen i rigtig mange lande, men skulle vi så bare sætte os ned og vente på, at tallet er endnu højere?

‘Vi er pivringe til at sætte ind’

Han vurderer, at den store stigning skyldes en blanding af, at psykiatrien er blevet bedre til at spotte de børn, der har psykiske lidelser, og at der er strukturelle ting i samfundet, der de seneste år har skubbet flere ind i psykiatrien.

– Mange mener, at karakterer og test i skolen påvirker de unge. Det kan godt være, men vi ved det ikke, siger Thorstein Theilgaard.

– Men vi ved, at når børnene mistrives, så er vi indledningsvist pivringe til at sætte ind. Man får lov til at gå for længe, og så udvikler det sig. Vi synes, at ambitionen må være at forsøge at knække kurven, siger han.

/ritzau/