Del artiklen:
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), da aftalepartierne informerer pressen om den reservepulje, der delvist tog over, efter at satspuljen blev sløjfet.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), da aftalepartierne informerer pressen om den reservepulje, der delvist tog over, efter at satspuljen blev sløjfet. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Satspuljens erstatning, der gav milliarder til blandt andet sociale projekter, svæver stadig i det uvisse.

Af Ritzau, [email protected]

I sidste uge fik en lille gruppe sociale projekter en lille sum penge afsat på finansloven til at fortsætte deres arbejde. Men erstatningen for den milliardstore satspulje, der blev nedlagt i 2018, er fortsat ikke på plads.

Faktisk er der ikke engang et overblik over, hvilke sociale projekter, som levede på satspuljemidler, der skal være del af fremtidens ordningen.

– Satspuljen var så omsiggribende og så stor en finansieringskilde, at vi ikke har det fulde overblik over, hvilke projekter, hvis finansiering løber ud i årene der kommer.

– Det ærlige svar er, at vi ved der er et hul efter satspuljen blev lukket, men vi ved ikke, hvor stort det er, siger Enhedslistens politiske leder og socialordfører Pernille Skipper.

Satspuljen blev etableret i 1990 og pengene kom delvist fra ikke at lade overførselsindkomster stige så meget, som de ellers ville. I 2019 blev der udmøntet over 1,1 milliarder kroner og over 800 projekter fik penge fra puljen.

Satspuljesystemet blev dog afskaffet politisk i 2018 uden at en erstatning blev skabt.

I efteråret 2019 blev en række politiske partier enige om at udmønte 849 millioner kroner fra Socialreserven, der skal opveje noget af satspuljen indtil et nyt system er på plads. Men det er det forsat ikke.

– Vi har forpligtet hinanden i Folketinget om, at vi skal lave en egentlig civilsamfundsstrategi. Det arbejde går vi i gang med i dette her halvår, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) fredag.

Hun siger som Pernille Skipper, at “overblikket ikke er fuldstændigt endnu”, når det kommer til hvilke projekter, der står til at dø og hvilke, der vil overleve.

– Det er ikke så simpelt, som at have en liste over hvem der på et tidspunkt har fået penge og hvornår de bevillinger udløber.

– Satspuljen har i høj grad også handlet om metodeudvikling, så for nogle projekter har det hele tiden været meningen, at de skulle være midlertidige, siger Astrid Krag og fortsætter:

– Det er en stor politisk diskussion af, hvad der fremover permanent skal være en del af vores velfærdssamfund.