Del artiklen:
Er det et rent tilfælde, at embedsmændenes analytisk baserede anbefalinger i hele fire tilfælde netop har gavnet ministerens valgkreds? Det spørgsmål stiller chefredaktør Arne Ullum.
Er det et rent tilfælde, at embedsmændenes analytisk baserede anbefalinger i hele fire tilfælde netop har gavnet ministerens valgkreds? Det spørgsmål stiller chefredaktør Arne Ullum. - Foto: Lene Vind

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har fastsat fire beløbsgrænser på en måde, som sikrer kommuner i hendes valgkreds ekstra 81,9 millioner udligningskroner fra de øvrige kommuner. Offentligheden må have svar på, om det er sket med eller uden en analytisk begrundelse. Det skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det er et ubehageligt spørgsmål, men alle fakta i regeringens udspil til udligningsreformen betyder, at det skal stilles:

Har social- og sundhedsminister Astrid Krag bevidst – og uden analytisk begrundelse – fastsat fire beløbsgrænser i regeringens forslag til udligning på en måde, så de to kommuner i hendes egen valgkreds (Køge og Lejre) bliver helt eller delvist skånet for de negative effekter af regeringens forslag?

Læs også:
Minister sikrer valgkreds millioner ved at lægge tre kriterier, så Køge præcist opfylder dem

Spørgsmålet er afgørende, fordi offentligheden har krav på at vide, om ministeren uden saglig begrundelse årligt flytter 81,9 millioner kroner fra de øvrige 96 kommuner for at sikre et bedre fundament for sit eget genvalg?

Det er fakta, at beløbsgrænserne er endt, så de med meget stor præcision sikrer de to kommuner en samlet gevinst på de 81,9 millioner kroner. MEN det er meget vigtigt at understrege, at der kan ligge helt objektive analyser fra embedsmændene bag valget af de fire kriterieværdier, som offentligheden blot ikke har fået indsigt i.

Læs også:
Krag sikrer Lejre 10 mio. årligt ved at hæve beløbsgrænse

Hvorfor er der forskel på en omfartsvej om kommunal udligning?

Det er ikke uhørt i dansk politik, at en minister eller en ordfører kræver noget – eksempelvis en omfartsvej i Mariager – uden saglig eller analytisk begrundelse for at fremme sit eget genvalg.

Men sagen om ministerens mulige usaglige favorisering af sin egen valgkreds er langt mere alvorlig. Det skyldes dels, at regeringen har været meget tilbageholdende med information om forslaget til udligningsreform; dels at netop oplysningerne om hovedstadspuljen, som spiller en afgørende rolle i sagen, har været forkerte.

Den manglende information har gjort det umuligt for pressen at gennemskue, hvordan ministerens valg af beløbsgrænser ensidigt har favoriseret sin valgkreds. Og da informationen efter massivt pres fra de øvrige partier gradvist kom frem, så var der så mange fejl i materialet om hovedstadspuljen, at det var uhyre vanskeligt for pressen at forstå fordelingen af hovedstadspuljen.

Når Social- og indenrigsministeriet har været så sparsom med information, så er den eneste måde pressen kan gennemskue reformens enkelte elementer ofte simpelthen at genregne eksempelvis tilskudene fra hovedstadspuljen.

Det forsøgte vi her på NB-Økonomi forgæves, men vi kunne ikke få tallene til at stemme med de udmeldte tilskud. Derfor måtte vi nøjesmed at skrive en artikel om kommunernes samlede tilskud fra puljen.

Vi måtte i første omgang droppe en artikel om de enkelte kriterier, og dermed kunne vi ikke forholde os kritisk til de valgte parametre, som sikrede netop Køge – i ministerens egen valgkreds – ekstra penge.

Først da vi efter mange udregninger fandt frem til, at Social- og Indenrigsministeriet angiveligt ved en fejl havde oplyst, at kriteriet for andel af udlændinge ikke var 2,0 men 20 procent, stemte Excel-arket.

Læs også:
Minister retter endnu to fejl efter artikler i NB-Økonomi

Igen kan det være et rent tilfælde, at informationen om netop hovedstadspuljen har været mangelfuld og fejlagtig, og at det blot er et uheldigt sammefald af tilfældigheder, som får sagen til at se mærkværdig ud.

Ministeren må lægge alle oplysninger frem

Sagen er uden tvivl uhyre ubehagelig for Astrid Krag. For selvom der ikke er noget juridisk problem i, at en regering uden saglig begrundelse træffer beslutninger, som især gavner bestemte befolkningsgrupper eller områder, så skaber det mistillid til hele den store reform af den kommunale udligning.

Derfor bør ministeren offentliggøre alle de analyser, fakta, og overvejelser, som har ligget til grund for fastsættelsen af de fire beløbsgrænser, som objektivt set har haft den effekt, at de to kommuner i hendes egen valgkreds er blevet favoriseret.

Herefter må det så være op til en offentlige debat at afgøre, om det er et rent tilfælde, at embedsmændenes analytisk baserede anbefalinger i hele fire tilfælde netop har gavnet ministerens valgkreds?

Eller om der er grund til kritik af  ministeren for at skubbe kommunale udligningsmidler over til de to kommuner i sin egen valgkreds. Og dermed friholde netop de to kommuner helt eller delvist for de tab, som andre kommuner med en tilsvarende karakteristika oplever på grund af regeringens ønske om at flytte penge fra rige til fattige og fra øst til vest.

NB-Økonomi lover at offentliggøre alt relevant materiale

NB-Økonomi har de seneste dage fremlagt en række faktuelle oplysninger i denne sag, som underbygger kritikken af, at der kan have været en usaglig favorisering af ministerens egen valgkreds.

Det gør vi, fordi det er pressens kerneopgave at stille kritiske spørgsmål til magthaverne og sikre transparens omkring offentlige beslutninger. Det gælder ikke mindst en så kompliceret sag som den kommunale udligning, der årligt omfordeler næsten 20 milliarder kroner mellem skatteyderne.

Men vi er os også bevidste om, at det pålægger os en særlig pligt til at bringe alt relevant materiale. Derfor vil vi også afgive et løfte om, at vi vil bringe alle de analyser med videre fra embedsapparatet, som i givet fald udgør det analytiske grundlag for, at de fire grænser er lagt lige præcis der, hvor de ligger.

For ingen – heller ikke NB-Økonomi – må se bort fra den mulighed, at embedsmændene har gennemført analyser, som giver en saglig begrundelse for, at grænserne er lagt der, hvor det tilfældigvis giver så markant en gevinst til de to kommuner i ministerens valgkreds.

Nu er det op til ministeren at fremlægge de analyser, som dokumenterer, at det ikke er kommunernes partifarve eller placering i valgkredsene, som har styret fordelingen af de mange udligningsmilliarder.